Ruslands Superliga i ishockey 2005-06

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ruslands Superliga
Sæson 2005-06
Sæson nr. 10
Periode 7. september 2005 - 16. april 2006
Mester Ak Bars Kazan (1. titel)
Andenplads Avangard Omsk
Tredjeplads Lokomotiv Jaroslavl
Metallurg Magnitogorsk
Ruslands Superliga

Ruslands Superliga 2005-06 var den tiende sæson af Ruslands Superliga i ishockey, der var Ruslands bedste ishockeyrække. Turneringen havde deltagelse af 18 hold, der først spillede et grundspil med 51 spillerunder, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.

Mesterskabet blev vundet af Ak Bars Kazan, der var blevet nr. 2 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede grundspillets nr. 4, Avangard Omsk, med 3-0 i kampe. Ak Bars Kazan vandt dermed Superligaen og det russiske mesterskab for første gang.

Superliga[redigér | rediger kildetekst]

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Ligaen var siden den foregående sæson blevet udvidet fra 16 yil 18 hold. De 18 hold var fordelt på:

I forhold til de foregående sæson var der endvidere sket følgende ændring:

Hold
Rusland Ak Bars Kazan
Rusland Avangard Omsk
Rusland CSKA Moskva
Rusland Dynamo Moskva (M)
Rusland HK MVD Tver (O)
Rusland Khimik Mytisjtji
Rusland Lada Toljatti
Rusland Lokomotiv Jaroslavl
Rusland Metallurg Magnitogorsk
Rusland Metallurg Novokuznetsk
Rusland Molot-Prikamje Perm
Rusland Neftekhimik Nizjnekamsk
Rusland Salavat Julajev Ufa
Rusland Severstal Tjerepovets
Rusland Sibir Novosibirsk
Rusland SKA Sankt Petersborg
Rusland Spartak Moskva
Rusland Vitjaz Tjekhov (O)
(M) Forsvarende mester
(O) Oprykker

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Format[redigér | rediger kildetekst]

Grundspillet blev afviklet i perioden 7. september 2005 - 10. marts 2006, hvor de 18 hold spillede en tredobbelt turnering alle-mod-alle.

Der blev uddelt point efter følgende system:

De 16 bedste hold gik videre til slutspillet, mens holdet, der sluttede på 18.-pladsen, rykkede ned i Højeste Liga.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K0   V0   Vo   U0   To   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
51
38
4
4
1
4
175
75
+i100
127
Slutspil
2
51
25
5
9
4
8
150
109
+i41
98
Slutspil
3
51
28
0
10
2
11
168
104
+i64
96
Slutspil
4
51
26
3
6
3
13
129
112
+i17
93
Slutspil
5
51
25
0
8
1
17
153
128
+i25
84
Slutspil
6
51
22
5
8
0
16
123
117
+i6
84
Slutspil
7
51
21
0
11
2
17
128
110
+i18
76
Slutspil
8
51
20
3
4
6
18
131
122
+i9
76
Slutspil
9
51
20
4
7
0
20
90
95
i5
75
Slutspil
10
51
20
2
6
3
20
112
111
+i1
73
Slutspil
11
51
18
1
10
2
20
117
116
+i1
68
Slutspil
12
51
16
2
10
4
19
103
114
i11
66
Slutspil
13
51
19
2
3
1
26
109
134
i25
65
Slutspil
14
51
15
1
8
1
26
99
131
i32
56
Slutspil
15
51
11
4
8
3
25
89
132
i43
52
Slutspil
16
51
12
1
7
1
30
118
153
i35
46
Slutspil
17
51
11
1
6
1
32
89
149
i60
42
18
51
8
1
5
4
33
81
155
i74

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), VO: Kampe vundet efter overtid (2 point), U: Uafgjorte kampe (1 point), TO: Kampe tabt efter overtid (1 point),
 T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet havde deltagelse af de 16 bedste hold fra grundspillet. Holdene blev seedet i henhold til deres placering i grundspillet og spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort bedst af fem kampe.

Ottendedelsfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]