Ruslands Superliga i ishockey 2006-07

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ruslands Superliga
Sæson 2006-07
Sæson nr. 11
Periode 7. september 2006 - 13. april 2007
Mester Metallurg Magnitogorsk (4. titel)
Andenplads Ak Bars Kazan
Tredjeplads Avangard Omsk
CSKA Moskva
Ruslands Superliga

Ruslands Superliga 2007-08 var den 11. sæson af Ruslands Superliga i ishockey, der var Ruslands bedste ishockeyrække. Turneringen havde deltagelse af 19 hold, der først spillede et grundspil med 54 spillerunder, hvorfra 16 hold gik videre til slutspillet om mesterskabet.

Mesterskabet blev vundet af Metallurg Magnitogorsk, der var blevet nr. 4 i grundspillet, og som i slutspilsfinalen besejrede de forsvarende mestre, grundspilsvinderne Ak Bars Kazan, med 3-2 i kampe. Metallurg Magnitogorsk vandt dermed Superligaen og det russiske mesterskab for fjerde gang, idet holdet tidligere havde vundet titlen i sæsonerne 1997-98, 1998-99 og 2000-01.

Superliga[redigér | rediger kildetekst]

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Ligaen var siden den foregående sæson blevet udvidet fra 18 til 19 hold. De 19 hold var fordelt på:

I forhold til den foregående sæson var der endvidere sket følgende ændring:

Hold
Rusland Ak Bars Kazan (M)
Rusland Amur Khabarovsk (O)
Rusland Avangard Omsk
Rusland CSKA Moskva
Rusland Dynamo Moskva
Rusland HK MVD Podolsk
Rusland Khimik Moskovskaja Oblast
Rusland Krylja Sovjetov Moskva (O)
Rusland Lada Toljatti
Rusland Lokomotiv Jaroslavl
Rusland Metallurg Magnitogorsk
Rusland Metallurg Novokuznetsk
Rusland Neftekhimik Nizjnekamsk
Rusland Salavat Julajev Ufa
Rusland Severstal Tjerepovets
Rusland Sibir Novosibirsk
Rusland SKA Sankt Petersborg
Rusland Traktor Tjeljabinsk (O)
Rusland Vitjaz Tjekhov
(M) Forsvarende mester
(O) Oprykker

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

Format[redigér | rediger kildetekst]

Grundspillet blev afviklet i perioden 7. september 2006 - 10. marts 2007, hvor de 19 hold spillede en tredobbelt turnering alle-mod-alle.

Der blev uddelt point efter følgende system:

De 16 bedste hold gik videre til slutspillet, mens holdet, der sluttede på 19.-pladsen, rykkede ned i Højeste Liga.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

  Nr   Hold   K0   V0   Vo   U0   To   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
54
35
3
7
1
8
214
111
+i103
119
Slutspil
2
54
32
3
6
2
11
189
104
+i85
110
Slutspil
3
54
30
1
12
1
10
152
108
+i44
105
Slutspil
4
54
30
2
7
1
14
146
99
+i47
102
Slutspil
5
54
26
3
4
2
19
149
136
+i13
90
Slutspil
6
54
27
1
4
2
20
153
139
+i14
89
Slutspil
7
54
25
2
8
1
18
153
136
+i17
88
Slutspil
8
54
26
0
5
1
22
159
130
+i29
84
Slutspil
9
54
24
2
4
1
23
137
139
i2
81
Slutspil
10
54
23
1
5
2
23
148
144
+i4
78
Slutspil
11
54
21
3
7
1
22
121
117
+i4
77
Slutspil
12
54
19
2
8
1
24
126
130
i4
70
Slutspil
13
54
19
4
2
2
27
147
171
i24
69
Slutspil
14
54
18
1
7
2
26
137
158
i21
65
Slutspil
15
54
17
1
4
6
26
127
147
i20
63
Slutspil
16
54
12
7
9
3
23
111
144
i33
62
Slutspil
17
54
12
2
10
3
27
103
141
i38
53
18
54
11
1
9
3
30
92
147
i55
47
19
54
5
1
4
5
39
104
247
i143

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), VO: Kampe vundet efter overtid (2 point), U: Uafgjorte kampe (1 point), TO: Kampe tabt efter overtid (1 point),
 T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet havde deltagelse af de 16 bedste hold fra grundspillet. Holdene blev seedet i henhold til deres placering i grundspillet og spillede en cupturning, hvor alle opgør blev afgjort bedst af fem kampe.

Ottendedelsfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]