Ruslands fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rusland
Kaldenavne Sbornaja
Forbund Rossijski Futbolny Sojus
Træner Dick Advocaat
Anfører Andrej Arsjavin
Flest kampe Viktor Onopko (109)
Topscorer Vladimir Bessjastnykh (26)
FIFA kode RUS
Verdensrangliste 13
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Første kamp
Finland Finland 2 – 1 Russiske Kejserrige Rusland
(Stockholm, Sverige; 30. juni 1912)

Rusland Rusland 2 – 0 Mexico Mexico
(Moskva, Rusland; 16. august 1992)

Største sejr
San Marino San Marino 0 – 7 Rusland Rusland
(San Marino, San Marino; 7. juni 1995)
Største nederlag
Tyskland Tyskland 16 – 0 Rusland Rusland
(Stockholm, Sverige; 1. juli 1912)
VM
Optrædender 2 (Første gang i 1994)
Beste resultat Gruppespil, 1994, 2002
EM
Optrædender 3 (Første gang i 1996)
Bedste resultat Semifinale, 2008

Ruslands fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Rusland, og landsholdet bliver administreret af Rossijski Futbolny Sojus. Holdet har deltaget to gange (1994 og 2002) ved VM og tre gange (1996, 2004 og 2008) ved EM.

Resultater før 1992 hører under Sovjetunionens fodboldlandshold.

Historie

Efter Sovjetunionens opløsning ved udgangen af 1991 overtog Ruslands fodboldforbund Sovjets plads i FIFA i 1992, tidsnok til at deltage i kvalifikationen til VM i 1994. Russerne formåede i sin første kvalifikationsturnering nogensinde at spille sig til slutrunden i USA. Her blev man slået ud i det indledende gruppespil, hvor man var i pulje med Brasilien, Sverige og Cameroun. På trods heraf blev angriberen Oleg Salenko delt topscorer i turneringen sammen med bulgarernes Hristo Stoitjkov, og satte samtidig VM-rekord, da han scorede fem mål i en og samme kamp, da russerne besejrede Cameroun 6-1 i sidste kamp.

Russerne deltog også ved EM i 1996 i England, hvor man igen blev elimineret efter et hårdt indledende gruppespil, hvor modstanderne var Tjekkiet, Tyskland og Italien. Man fik kun ét point ud af de tre kampe, efter et 3-3 opgør mod tjekkerne.

Efter at have deltaget i de første to slutrunder efter landsholdets oprettelse formåede Rusland ikke at kvalificere sig til hverken VM i 1998 og EM i 2000. Ved VM i 2002 i Sydkorea og Japan var holdet dog igen med i det fine selskab, men igen røg man ud i indledende pulje, hvor modstanderne var Tunesien, Belgien og Japan. Russerne besejrede Tunesien i åbningskampen, men tabte begge de følgende opgør. To år senere deltog holdet også ved EM i Portugal, men for fjerde gang i træk måtte holdet se sig slået ud efter det indledende gruppespil, hvor Grækenland og Portugal tog de to kvartfinalebilletter, mens russerne blev slået ud sammen med Spanien.

Rusland kvalificerede sig ikke til VM i 2006, men var under ledelse af den succesfulde hollænder Guus Hiddink med igen ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Her lykkedes det for første gang holdet at spille sig videre fra det indledende gruppespil, da man sluttede i sin pulje med Spanien, Sverige og Grækenland sluttede på andenpladsen efter spanierne. I kvartfinalen besejrede russerne efterfølgende Holland 3-1 efter en imponerende indsats, anført af landets nye stjernespiller Andrej Arsjavin. I semifinalen blev holdet dog besejret af de senere vindere fra Spanien.

Kvalifikationen til VM i 2010 blev en stor skuffelse for Rusland, da holdet efter en andenplads i sin gruppe tabte over to playoff-kampe til Slovenien.

Turneringsoversigt

Europamesterskaberne

År Værtsland Ruslands placering
1996 England England Indledende runde
2000 Belgien Belgien & Holland Holland Ikke kvalificeret
2004 Portugal Portugal Indledende runde
2008 Østrig Østrig & Schweiz Schweiz Semifinale

Verdensmesterskaberne

År Værtsland Ruslands placering
1994 USA USA Indledende runde
1998 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2002 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Indledende runde
2006 Tyskland Tyskland Ikke kvalificeret
2010 Sydafrika Sydafrika Ikke kvalificeret

Olympiske lege

År Værtsby Ruslands placering
1996 USA Atlanta, USA Ikke kvalificeret
2000 Australien Sydney, Australien Ikke kvalificeret
2004 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008 Kina Beijing, Kina Ikke kvalificeret

FIFA Confederations Cup

År Værtsland Ruslands placering
1995 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
2001 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Ikke kvalificeret
2003 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2005 Tyskland Tyskland Ikke kvalificeret
2009 Sydafrika Sydafrika Ikke kvalificeret

Eksterne henvisninger