Ruslands invasion af Ukraine 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Ruslands invasion af Ukraine 2022
Del af Den russisk-ukrainske krig
Oversigt den russiske invasion (løbende opdateret)
Oversigt den russiske invasion (løbende opdateret)
Dato 24. februar 2022 - nu
Sted Ukraine
Parter


Ledere
Styrke
  •  Rusland:
    ~175.000–190.000[1][2]

FR Donetsk

FR Lugansk

  •  Ukraine:
  • 209.000 (hær)
  • 102.000 (paramilitær)
  • 900.000 (reserve)[3]
Udbrændt IKK ved Konotop den 25. februar 2022

Den russiske invasion af Ukraine 2022 blev sat i værk den 24. februar 2022. Militærangrebet tog sin begyndelse efter en lang periode, hvor Rusland samlede sit militær omkring Ukraines grænser, og Rusland anerkendte de selverklærede udbryderrepublikker Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk i dagene op til invasionen efterfulgt af Ruslands militær, der gik ind i Donbasregionen i det østlige Ukraine den 21. februar 2022. Invasionen var en del af Den russisk-ukrainske krig, der begyndte i 2014, hvor Rusland besatte Krim-halvøen, og områder omkring byerne Luhansk og Donetsk.

Omkring kl. 06:00 Moskva-tid (UTC+3) annoncerede præsident Vladimir Putin en militæroperation med målet om at "demilitarisere og afnazificere Ukraine", minutter senere begyndte missiler at ramme mål i hele landet, inklusive mål nær hovedstaden Kyiv.[4] Russiske tropper bekræftede, at de havde invaderet Ukraine nær Kharkiv, hvor de var gået ind fra Rusland, Hviderusland og den russisk-besatte Krimhalvø.[5]

Den 24. februar 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine tidligere på dagen, erklærede NATO-medlemslandet Litauen undtagelsestilstand.[6]

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij svarede igen ved at erklære militær undtagelsestilstand, stoppe alle diplomatiske forbindelser med Rusland, og annoncere mobilisering af de ukrainske tropper. Invasionen blev mødt af bred international fordømmelse, inklusive sanktioner mod Rusland, mens anti-krigsdemonstrationer i Rusland blev mødt med anholdelser.[7][8]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Angrebet 24. februar 2022 var en optrapning af Den russisk-ukrainske krig som begyndte i 2014 ved at Rusland invaderede Ukraine og besatte Krim-halvøen, og områder omkring byerne Luhansk og Donetsk. Fra 2015-2021 var der relativt fredeligt langs grænsen mellem de besatte områder og resten af Ukraine. Disse områder var stadig under russisk kontrol i 2022. Den direkte foranledning til invasionen i 2022 var den russiske-ukrainske krise 2021–2022 som tog til i 2021. Under denne krise stillede Rusland en række krav til NATO og Vesten. Blandt kravene var forsikringer om at Ukraine aldrig skal blive medlem af NATO, og at alliancen skal udtrække en række styrker fra Østeuropa. NATO afviste kravene, og Rusland svarede med at opmarchere store styrker ved grænsen til Ukraine, officielt som en del af en militærøvelse. Det var en gentagelse af tilgangen op til invasionen i 2014. I ugerne før blev der observeret (blandt andet på satellitbilleder) russiske styrkeopbygninger langs grænsen til Ukraine og Rusland havde militærøvelser inde i Hviderusland.[kilde mangler]

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

En film, der viser udviklingen i fronten fra 24. februar til juli. Filen opdateres løbende med nye data.

Klokken fire om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russiske militærkøretøjer frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra Hviderusland), øst og syd (fra det besatte Krim). Forud for fremrykningen skete et langtrækkende bombardement af ukrainske mål, herunder nær Kiev. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij sagde, at 137 ukrainere blev dræbt og 1.690 såret på den første dag.[kilde mangler]

Ifølge ukrainske kilder har Rusland mobiliseret 90 bataljoner til invasionen. Disse fleksible kamptropper består af 600 til 1000 soldater hver. Ruslands tropper er koncentreret i syd og øst: Hovedstaden Kiev skal blokeres, og Rusland ønsker at skabe en landkorridor fra Krim til separatistområderne og en anden landkorridor til den pro-russiske region Transnistrien (i Moldova).[kilde mangler]

Internationale reaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Internationale reaktioner på den russiske invasion af Ukraine i 2022
     Lande, der har fordømt invasionen      Lande, der har fastholdt en neutral holdning      Lande, der har givet NATO-landene skylden for invasionen      Ukendt
     Rusland      Ukraine
Brandenburger Tor den 24. februar 2022, belyst i Ukraines nationalfarver

Nationer[redigér | rediger kildetekst]

Asien[redigér | rediger kildetekst]

  • Afghanistan Afghanistan - Taliban udsendte en erklæring, hvori de udtrykte sin bekymring over krisen i Ukraine og opfordrede til "at løse krisen gennem dialog og fredelige midler".[9]
  • Aserbajdsjan Aserbajdsjan - Præsident Ilham Aliyev har tilbudt at organisere samtaler mellem Ukraine og Rusland. Derudover har Aserbajdsjan sendt humanitær hjælp til Ukraine.[10]
  • Kina Kina - Den kinesiske leder og generalsekretær for det kinesiske kommunistparti Xi Jinping talte med den russiske præsident Vladimir Putin den 25. februar, og fortalte at Kina anbefalede Rusland og Ukraine at løse problemet gennem forhandlinger.[11] Kinas FN-ambassadør Zhang Jun sagde, at "Vi mener, at alle lande bør løse internationale konflikter med fredelige midler i overensstemmelse med formålene og principperne i FN-pagten."[12] Den kinesiske regering nægtede at give et "ja/nej" svar på, om den russiske militæroperation er en invasion, men sammenligner den med den amerikanske invasion af Afghanistan i 2001.[13] Kinas udenrigsminister Wang Yi udtalte, at Kina har en klar holdning til respekt for alle landes territoriale integritet og suverænitet, herunder Ukraine.[14] Forskellige statsmedier i Beijing citerede Scholz' beskrivelse af invasionsdagen som "en frygtelig dag for Ukraine og en mørk dag for Europa."[15]
  • Indien Indien - Premierminister Narendra Modi appellerede til et øjeblikkeligt standsning af volden i Ukraine i et telefonopkald til Putin den 24. februar. Han udtrykte også bekymring for sikker udrejse og tilbagevenden for 18.000 indiske studerende i Ukraine. Den indiske regering har afholdt sig fra at tage stilling til spørgsmålet.[16]
  • Japan Japan - Premierminister Fumio Kishida fordømte Ruslands invasion af Ukraine og meddelte, at det vil samarbejde med USA om yderligere sanktioner mod Rusland.[17]

Europa[redigér | rediger kildetekst]

  • Albanien Albanien - Albaniens præsident Ilir Meta indkaldte til et nationalt sikkerhedsråd den 24. februar og udsendte en erklæring "jeg vil på det kraftigste fordømme Ruslands militære angreb på Ukraine" som en "uprovokeret og uberettiget eskalering", der "udgør en overtrædelse af international lov.[18]
  • Danmark Danmark - Statsminister Mette Frederiksen sagde, at det var en "mørk dag for fred i hele verden", mens hun sagde, at hendes regering var klar til at tage imod ukrainske flygtninge.[19]
  • Frankrig Frankrig - Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde, at han havde talt med Putin "for at stoppe kampene og tale med den ukrainske præsident" og krævede "et øjeblikkeligt stop for russiske militæroperationer i Ukraine".[20]
  • Island Island - Premierminister Katrín Jakobsdóttir fordømte Ruslands invasion af Ukraine som "et uacceptabelt brud på international lov."[21]
  • Italien Italien - Premierminister Mario Draghi lovede "hvad der end skal til for at genoprette ukrainsk suverænitet", og at det var "umuligt at have en meningsfuld dialog med Moskva", og krævede, at Rusland betingelsesløst trækker sine styrker tilbage til de internationalt etablerede grænser.[22]
  • Norge Norge - Statsminister Jonas Gahr Støre forsikrede, at Norge "fordømmer Ruslands militære angreb på Ukraine på det kraftigste".
  • Portugal Portugal - Premierminister António Costa "fordømmer kraftigt den militære handling, som Rusland i dag udløste på ukrainsk jord" i en pressemeddelelse efter et møde med ministeren for udenrigs- og udenrigsanliggender, forsvarsministeren og chefen for generalstaben.[23]
  • Sverige Sverige - Statsminister Magdalena Andersson udtalte, at "Sverige fordømmer på det kraftigste Ruslands igangværende invasion af Ukraine. Ruslands handlinger er også et angreb på den europæiske sikkerhedsorden. Det vil blive mødt af en samlet og robust reaktion i solidaritet med Ukraine. Rusland alene er ansvarlig for menneskelig lidelse."[24]
  • Storbritannien Storbritannien - Premierminister Boris Johnson udtalte, at han var "rystet over de forfærdelige begivenheder i Ukraine" og fordømte, at "præsident Putin har valgt en vej til blodsudgydelser og ødelæggelse ved at indlede dette uprovokerede angreb".[25]

Nordamerika[redigér | rediger kildetekst]

  • Canada Canada - Premierminister Justin Trudeau fordømte "på det stærkeste Ruslands voldsomme angreb på Ukraine".[26]
  • Mexico Mexico - Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard udsendte på vegne af præsident Andrés Manuel López Obrador en erklæring på Twitter, hvor han afviste og fordømte den russiske invasion. Han krævede en standsning af fjendtlighederne for at opnå en fredelig løsning.[27]
  • USA USA - Præsident Joe Biden udgav en erklæring, der fordømte den russiske invasion som "uprovokeret og uberettiget" og anklagede Putin for at starte en "overlagt krig, der vil medføre et katastrofalt tab af liv og menneskelig lidelse".[28]

Sydamerika[redigér | rediger kildetekst]

  • Brasilien Brasilien - Præsident Jair Bolsonaro afviste at fordømme den russiske præsident, Vladimir Putins invasion af Ukraine, mens han forlod sin regerings officielle holdning til FN for at sige, at Brasilien ville forblive neutral.[29] Brasilien vil støtte en resolution, der fordømmer Ruslands invasion af Ukraine på et møde i FN's Sikkerhedsråd fredag, fortalte to kilder tæt på forhandlingerne til Reuters. "Vi vil støtte Sikkerhedsrådets resolution, og vi vil fordømme invasionen," sagde en af ​​kilderne, som anmodede om anonymitet. "Rusland brød FN's regler ved at invadere et andet land. Det faktum kan ikke gå uden en fordømmelse", sagde embedsmanden.[30]
  • Chile Chile - Præsident Sebastián Piñera sagde, at "Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet" var i strid med international lov, mens den valgte præsident Gabriel Boric "fordømmer invasionen af ​​Ukraine, krænkelsen af ​​dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse".[31][32]

Oceanien[redigér | rediger kildetekst]

  • Australien Australien - Premierminister Scott Morrison fordømte invasionen af ​​Ukraine og indførte eksportkontrol og rejseforbud mod Rusland, idet han hævdede, at der skal være en pris for de "uprovokerede, ulovlige, uberettigede, uberettigede angreb og trusler og intimidering, som Rusland har pålagt Ukraine." og bekræftede Australiens "urokkelige forpligtelse til Ukraines suverænitet og territoriale integritet". Morrison foreslog dog, at han ikke forventede, at en autokratisk leder som Putin ville blive afskrækket af australske sanktioner. Som svar på Ruslands påstand om fredsbevarelse, svarede Australien "De er ikke fredsbevarende styrker.[33]
  • New Zealand New Zealand - Premierminister Jacinda Ardern fordømte Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Rusland til øjeblikkeligt at trække sig ud af Ukraine i et forsøg på at undgå et "katastrofalt og meningsløst" tab af menneskeliv. New Zealand har suspenderet diplomatiske engagementer på højt niveau med Rusland og indført rejseforbud og eksportkontrol.[34]

Våben[redigér | rediger kildetekst]

Der har nok udviklet sig en kultur, hvor [voldtægt og seksuel vold] bare er noget, man gør. Det er en konstatering af, at sådan fører Rusland krig, og der er ikke nogen fra oven, der stopper det. Kombinationen af dårlig moral, dårlig disciplin, dårlig uddannelse, dårlig kommandoføring og manglende logistik betyder, at så sker de her ting. Og det går ud over de forsvarsløse.

– militæranalytiker ved Center for Militære Studier Jens Wenzel Kristoffersen[35]


Den tyrkisk fremstillede drone Baykar Bayraktar TB2 blev særligt brugt af de ukrainske styrker i starten af krigen. I løbet af sommeren 2022 fik de leveret amerikanske HIMARS, der udvidede rækkevidden hvor ukrainske styrker kunne ramme russiske styrker betydeligt.

I løbet af april 2022 dukkede stadig flere rapporter op om seksuel vold og voldtægt udøvet af russiske soldater mod ukrainske kvinder og børn. Overgrebene har især fundet sted omkring Kyiv, Butja og Irpin, samt ved Tjernihiv og Kherson, og har også omfattet massevoldtægter.[35]

Ukraine modtager store mængder våben fra Vesten hvorved krigen bliver til en stedfortræderkrig mellem Rusland og Vesten.[36][37]

Video[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Barnes, Julian E.; Crowley, Michael; Schmitt, Eric (10. januar 2022). "Russia Positioning Helicopters, in Possible Sign of Ukraine Plans". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. januar 2022. Hentet 20. januar 2022.
  2. ^ Bengali, Shashank (18. februar 2022). "The U.S. says Russia's troop buildup could be as high as 190,000 in and near Ukraine". The New York Times (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 18. februar 2022. Hentet 18. februar 2022.
  3. ^ a b c The military balance 2021. Abingdon, Oxon: International Institute for Strategic Studies. 2021. ISBN 978-1032012278.
  4. ^ Putin annoncerer militær operation i Ukraine. TV 2. Hentet 24/2-2022
  5. ^ "Russia's reported military action so far". BBC. 24. februar 2022. Arkiveret fra originalen 24. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.
  6. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/litauen-erklaerer-undtagelsestilstand
  7. ^ Morin, Rebecca (24. februar 2022). "World leaders condemn Russian invasion of Ukraine; EU promises 'harshest' sanctions – live updates". USA Today. Arkiveret fra originalen 24. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.
  8. ^ Stewart, Briar; Seminoff, Corinne; Kozlov, Dmitry (24. februar 2022). "More than 1,700 people detained in widespread Russian protests against Ukraine invasion". CBC News. Arkiveret fra originalen 24. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.
  9. ^ "Taliban opfordrer Rusland og Ukraine til at afslutte krisen med "fredelige midler". Euro Weekly News- Hentet 1. marts 2022.
  10. ^ "Zelenskyy siger, at præsidenterne for Turkiye og Aserbajdsjan har tilbudt at organisere samtaler med Rusland Hentet 1. marts 2022
  11. ^ "Kinas Xi Jinping taler til Putin og opfordrer til "forhandling" med Ukraine". NDTV Hentet 1. marts 2022
  12. ^ "Da Vesten fordømmer Rusland over Ukraine, slår Beijing en anden tone an" CNN - Hentet 1. marts 2022
  13. ^ "Kina nægter at acceptere, at Rusland har 'invaderet' Ukraine, giver USA skylden for krig" - Hentet 1. marts 2022
  14. ^ "Kinas udenrigsministerium: Ukraines territorium og suverænitet bør respekteres, opfordrer til samtaler". FXStreet. Hentet 1. marts 2022
  15. ^ "Den tyske kansler: Det er en frygtelig dag for Ukraine, en mørk dag for Europa" (Kinesisk). Sina Finance. Beijing Daily.
  16. ^ "Modi appellerer til 'ophør af vold' i opfordring til Putin, første indiske reaktion på russisk angreb". Hentet 1. marts 2022 .
  17. ^ "Japan fordømmer Rusland til at arbejde med USA om sanktioner". Wall Street Journal. Hentet 1. marts 2022
  18. ^ "Ilir Meta fordømmer Ruslands krænkelse af Ukraine". Albanske daglige nyheder. 24. februar 2022 . Hentet 1. marts 2022 .
  19. ^ Mette Frederiksen: 'I dag er en mørk dag for freden i verden' dr.dk .Hentet 1. marts 2022
  20. ^ "Macron siger, at han talte med Putin på Zelenskiys anmodning". 25. februar 2022. Hentet 1. marts 2022.
  21. ^ "Russere på Island og den islandske regering fordømmer invasion af Ukraine, planlagte protester" Reykjavik Grapevine Hentet 1. marts 2022
  22. ^ "Italiens Draghi lover "hvad der end skal til" for at genoprette ukrainsk suverænitet". Reuters. Hentet 1. marts 2022
  23. ^ "Portugal fordømmer på det kraftigste russisk handling på ukrainsk jord". www.portugal.gov.pt. Hentet 1. marts 20222
  24. ^ "Pressekonference med den svenske premierminister i anledning af Ruslands invasion af Ukraine". regering.se Hentet 1. marts 2022
  25. ^ "Boris Johnson fordømmer Ruslands 'uprovokerede angreb' på Ukraine". HuffPost Hentet 1. marts 2022
  26. ^ "Trudeau kommer med bemærkninger efter Ruslands angreb på Ukraine". CP24 Hentet 1. marts 2022.
  27. ^ Mexico fordømmer kraftigt Ruslands "invasion" af Ukraine. Hentet 1. marts 2022
  28. ^ Præsident Biden sagde i en erklæring onsdag, at den russiske præsident Vladimir Putins handlinger mod Ukraine var et 'uprovokeret og uberettiget angreb Hentet 1. marts 2022
  29. ^ "Bolsonaro vil ikke fordømme Putin, siger, at Brasilien vil forblive neutral over for invasion." www.reuters.com . Hentet 1. marts 2022
  30. ^ "Brasilien stemmer for en resolution, der fordømmer russisk invasion af Ukraine-kilder". Hentet 1. marts 2022
  31. ^ "Chile fordømmer Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Disse handlinger overtræder international lov og truer uskyldige liv og international fred og sikkerhed" (Tweet).
  32. ^ Gabriel Boric Font [@gabrielboric (24. februar 2022). "Rusland har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af ​​Ukraine, krænkelsen af ​​dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred" [Rusland du har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af ​​Ukraine, krænkelsen af ​​landets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred.] (Tweet)
  33. ^ "Hård holdning til Rusland er nødvendig for at afskrække lande som Kina: premierminister". Sydney Morning Herald - Hentet 1. marts 2022.
  34. ^ "Aotearoa New Zealand fordømmer russisk invasion af Ukraine". Beehive.govt.nz
  35. ^ a b Der er tegn på, at Rusland bruger voldtægt som våben, artikel af Martin Bjørck i Politiken 22. april 2022.
  36. ^ www.dr.dk hentet 26. april 2022
  37. ^ Forsker om kæmpe våbenbeløb fra USA til Ukraine: En eskalering af konflikten | Seneste nyt | DR hentet 28. april 2022

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]