Rust (spillested)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rust (natklub))
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Rust (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rust)
Rust i Guldbergsgade

Rust er et spillested og natklub på Nørrebro i København, hvor der foregår både traditionelle koncerter og clubbing med elektronisk musik.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rust (oprindelig Kafé Rust) var fra juli 1989 kampagnecafé og festlokale for Next Stop-bevægelsen, en af de protestbevægelser, der opstod i slutningen af Den Kolde Krig. Caféen blev opkaldt efter tyskeren Mathias Rust, der i 1987 landede på Den Røde Plads i Moskva i en sportsflyver.

I slutningen af 1989 besluttede en mindre gruppe aktivister at omdanne stedet til regulær bar og spillested. Efter en mindre istandsættelse genåbnede Rust i februar 1990 som et samlingssted for den københavnske musikundergrund. I 1991 blev Rust bygget om og fik status som selvstyrende beskæftigelsesprojekt med ansatte på løntilskud. Efter klager fra lokale konkurrenter over konkurrenceforvridning blev beskæftigelsesprojektet standset i 1992, og siden da har Rust fungeret på kommercielle betingelser.

Mange store internationale navne har i tidens løb optrådt på Rust. Dette tæller blandt andet Rufus Wainwright, Bloc Party, Howie B, Stereo MC's og Blue Foundation. RUSTs live-scene præsenterer primært navne inden for indierock og -pop, hiphop og electronica.

Dj's som Trentemøller og Moby har også optrådt på Rust.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′28.47″N 12°33′33.37″Ø / 55.6912417°N 12.5592694°Ø / 55.6912417; 12.5592694