Sæddonor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En sæddonation kan anvendes til kunstig befrugtning

En sæddonor er en mand, der donorer sæd til f.eks. kunstig befrugtning eller videnskabelig forskning. Typisk bliver den pågældende donor (eventuel anonyme eller ikke-anonyme) belønnet økonomisk (i form af en ulempe- og transportkompensation snarere end betaling) for sin indsats. Den økonomiske belønning i sin størrelse for en donation er meget forskellig, men kan bl.a. markedsføres fra sædbanker som studiejob. [1]

Donation foregår typisk hos en sædbank, der står for indsamling, behandling, lagring og distribution af sædcellerne, hvor der i danske sædbanker kan tjenes mange penge på sæddonationer fra sæddonorer, da de fleste sædbanker i Danmark ikke kun opererer og distribuerer nationalt, men også internationalt. [2] Indtil 2021 kunne danske sædbanker sende sæddonationer fra sæddonorer direkte til private adresser Worldwide. Dette blev dog umuliggjort ved at patientsikkerheden og sporbarheden af vævs- og kønsceller skulle øges i henhold til et EU-direktiv og Vævsloven.

Screening[redigér | rediger kildetekst]

En sæddonor bliver i dag screenet og gjort som subjekt i en sædbank, hvorved genotype og fænotype (hår-, øjen- og hudfarve, højde, drøjde, blodtype, vægt og etnicitet), alder, nationalitet, psyko-sociale karakteristika, intelligens og interesser (uddannelse eller beskæftigelse) og familiær sygdoms historik (arvelige sygdomme) kan afgøre en væsentlig rolle. Derudover bliver sæddonorer i danske sædbanker testet for sædkvalitet og køns- samt arvelige sygdomme via sæd-, blod- og urin prøver. I nogle tilfælde kan der både indsamles lydoptagelser, håndskrevne beskeder, spørgeskemaer, voksen- eller børnebilleder af sæddonoren. Derudover skal sæddonoren tage stilling til om han vil være anonym eller ikke-anonym. [3] Screeningen holdes fast i en donor journal (basis eller udvidet profil[4]) der idag skal opbevares af en dansk sædbank i minimum 30 år. Nogle af disse karakteristika fra en sæddonor i donorjournalen kan have betydning for de genetiske egenskaber en sæddonor arver videre til sit genetisk ophav. Derudover kan sæddonorens karakteristika matches med modtager af donationen eller dennes partner. [3]

Motivation[redigér | rediger kildetekst]

Motivationen fra en sæddonor for at donere sin sæd, kan være meget forskelligt. Motivér kan blandt andet være af altruistiske, reproduktive, økonomiske eller sundhedsmæssige årsager. [5] En sæddonors handlen kan have eksistentiel betydning eller konsekvenser for både sæddonoren, modtageren og sæddonorens potentielle genetiske ophav. Derfor kan til dels en sæddonors handlen ved donation betragtes som egen stillingtagen til de moralske og etiske konsekvenser [6] hans donationer afføder, samt sin opfattelse, betydning og forståelse af slægtskab. [3] Motivationen fra en ikke-anonym eller kendt sæddonor er oftere altruistisk motiveret end fra en anonym sæddonor.

Regler[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark kan en sæddonor via kunstig befrugtning være genetisk ophav til børn i 12 familier (eksklusiv søskende).[7] Dette for at øge geografisk spredning, sporbarhed og for at minimere risiko for incest.

Dansk lovgivning regulerer derimod ikke antallet af mulige børn som følge af eksport af humane væv eller kønsceller, opnået gennem sæddonation i en dansk sædbank. Derved kan en pågældende (anonym eller ikke-anonym) sæddonor teoretisk via anvendelse af hans sæd blive genetisk ophav til mange børn; hvis ikke op til flere hundrede børn verden over [8], som alle er biologisk halvsøskende, blot så længe de lokale love overholdes.[9] [7]

Uanset anvendelse af en sæddonors sæd i Danmark eller udlandet kan en sæddonor (anonym eller ikke-anonym), der donorer igennem en dansk sædbank ifølge dansk lov ikke dømmes som juridisk far til de fødte børn, der måtte blive til via hans donerede sæd. Ved en kendt sæddonor vil dog donoren oftest automatisk blive den juridiske far. [10]

I Danmark skal der søges tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed for selv at levere og transportere sæd i henhold til henholdsvis Vævsloven og Bekendtgørelse om assisteret reproduktion,[11] fremfor eksempelvis være tilknyttet en sædbank eller sundhedsfaglig institution, som er det der er mest omfattende reguleret.

Åben sæddonation, med en kendt donor, skal ske gennem en sundhedsfaglig institution, for at minimere sundheds risiko for modtageren og sikre egnethed af en åben sæddonor. [7]

Anonymitet, ikke-anonym og kendt[redigér | rediger kildetekst]

En anonym sæddonor vil efter dansk lov forblive anonym både overfor modtageren, men derudover også for det eventuelle biologiske ophav, der måtte blive til af hans donationer. Derved vil identitetsoplysninger fra sæddonoren ikke givet videre.

Anonymitetsprincippet har været et tilbagevendende emne i medierne og der har bl.a. foreligget lovforslag til at afskaffe sæddonor anonymiteten i Danmark. Ydmere har Etisk råd, som vejleder Lovgivere i etiske spørgsmål i nogle år udtalt sig for afskaffelsen af anonymitet. Inden for Sæddonor anonymitet er der og bliver der stadig omfattende forsket nationalt og internationalt. Der er mange lande som kun har tilladt anonyme sæddonorer, men som har afskaffet anonymitetsprincippet, som bl.a. er begrundet i det eksisterende retssystem og opfattelsen af identitets- eller individuel ret. Internationalt er der en stigende tendens til afskaffelsen af anonymitetsprincippet. [12]

Den teknologiske udvikling i form af DNA-hjemmetest, samkøring af databaser og internettet, har dog umuliggjort en fuldstændig ‘de facto’ anonymitet af en (anonym eller ikke-anonym) sæddonors identitet overfor deres mulige genetiske ophav.[13] [14][15] Hertil er den danske befolkning relativt lille, hvilket yderligere vanskeliggør eventuel anonymitet ved DNA sporing.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
  1. ^ Povlsen, Anne & Kirkegård, Simon (21. august 2021). "Sæddonation: En god gerning eller et attraktivt studiejob?". kristeligt-dagblad.dk/. Hentet 19. september 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Finacial Times (3. april 2015). "Sæddonation er en frugtbar industri - og Danmark er storleverandør". Politiken.dk. Hentet 16. september 2022.
  3. ^ a b c Mohr, Sebastian (2018). BEING A SPERM DONOR Masculinity, Sexuality, and Biosociality in Denmark. ISBN 978-1-78533-946-2.
  4. ^ Institut for menneskerettigheder (2021). "Donorbørns ret til identitet" (PDF). menneskeret.dk. Hentet 19. september 2022.
  5. ^ Mohr, Sebastian (2014). "Beyond motivation: on what it means to be a sperm donor in Denmark" (PDF). pure.au.dk. Hentet 19. september 2022.
  6. ^ Det Etiske Råd (2002). "Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning" (PDF). etiskraad.dk. Hentet 19. september 2022.
  7. ^ a b c Kretz, Lillian Gjerulf (24. marts 2019). "Sæddonation uden loft i USA: Kianni har fundet flere end 50 halvsøskende". dr.dk. Hentet 16. september 2022.
  8. ^ Coogan, Sean (29. juni 2018). "Solomor i dilemma: Min datter har mindst 123 donorsøskende". dr.dk. Hentet 20. september 2022.
  9. ^ Ritzau (13. januar 2013). "Danske sæddonorer kan være fædre til 100 børn hver". etik.dk. Hentet 19. september 2022.
  10. ^ Sundhedsministeriet (27. november 2013). "Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven". retsinformation.dk. Hentet 19. september 2022.
  11. ^ Ritzau (28. januar 2022). "Tiltalt for ulovlig sæddonation ventes at acceptere bøde". berlingske.dk. Hentet 16. september 2022.
  12. ^ {{cite web}}: Tom reference (hjælp)
  13. ^ Mikkel Danielsen & Ulla Gunge (5. november 2015). "Sædbanker kan ikke garantere donorers anonymitet". Berlingske.dk. Hentet 16. september 2022.
  14. ^ De Sutter, Petra (5. november 2019). "Anonymous donation of sperm and oocytes: balancing the rights of parents, donors and children". Council of Europe, Parliamentary Assembly. Hentet 16. september 2022.
  15. ^ Laursen, Signe (16. november 2018). "Anonyme sæddonorer risikerer at blive afsløret af dna-hjemmetest". Jyllandsposten. Hentet 28. september 2022.
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.