Sèvres-traktaten
| Fredstraktaten mellem de Allierede og Associerede Magter og Tyrkiet | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Underskrevet | 10. august 1920 | ||
| Underskrivelses- sted | Sèvres, Frankrig | ||
| Underskrivere |
.svg){kind=small} Osmanniske Rige | ||
| Vært | Franske regering | ||
| Sprog | Fransk (primære), Engelsk, Italiensk | ||
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Sèvres-traktaten (10. august 1920) var en fredstraktat mellem Det Osmanniske Rige og Ententemagterne. Versailles fredstraktaten var blevet underskrevet umiddelbart før denne, og den havde annulleret de tyske koncessioner i andre lande, inklusive økonomiske rettigheder og virksomheder. Derforuden havde Frankrig, Storbritannien og Italien underskrevet en hemmelig trepartsaftale på samme dato.[1] Trepartsaftalen bekræftede Storbritanniens olie- og kommercielle koncessioner og overdrog de tidligere tyske virksomheder i Osmannerriget til et treparts selskab. De åbne forhandlinger, som strakte sig over mere end 15 måneder, begyndte ved Paris fredskonferencen, fortsatte ved London Konferencen og fik sin endelige udformning ved premierministrenes konference i San Remo i april 1920. Frankrig, Italien og Storbritannien var allerede i 1915 hemmeligt begyndt at opdele Osmannerriget. Forsinkelsen skyldtes, at landene ikke kunne blive enige om en aftale, hvilken igen afhang af udfaldet af den spirende tyrkiske national bevægelse. Sèvres-traktaten blev annulleret under indtryk af den tyrkiske uafhængighedskrig og parterne underskrev og ratificerede i stedet Lausanne-traktaten i 1923.
Underskrivere
Repræsentanterne underskrev aftalen i Sèvres, Frankrig.[2]
Aftalen havde fire underskrivere, Rıza Tevfik, grand vizieren Damat Ferid Pasha, ambassadør Hadi Pasha og undervisningsministren Reşid Halis som var godkendt af Sultan Mehmed VI. Aftalen blev ikke sendt til det osmanniske parlament til ratifikation, da dette var blevet opløst den 18. marts 1920 af briterne, under besættelsen af Istanbul. Traktaten blev aldrig ratificeret af det Osmanniske Rige.[3][4]
Af de vigtigste allierede magter, deltog USA ikke. Rusland deltog heller ikke, fordi det havde forhandlet Brest-Litovsk-aftalen med det Osmanniske Rige i 1917. I denne traktat, havde Grand Vizier Talat Pasha insisteret på, at Det Osmanniske Rige genvandt de områder, som Rusland havde erobret i den Russisk-tyrkiske Krig (1877–1878), specielt Ardahan, Kars, and Batumi. Sir George Dixon Grahame underskrev for Storbritannien , Alexandre Millerand for Frankrig and Grev Lelio Bonin Longare for Italien.
Blandt de andre allierede, kunne Grækenland ikke acceptere de nye grænser, og underskrev aldrig.[5] Avetis Aharonian, Formanden for Delegation fra den Demokratiske Armenske Republik, som også underskrev Batum-aftalen den 4. juni 1918 underskrev denne aftale.
Noter
- ^ The Times (London), 27. Idem., Jan. 30, 1928, Editorial.
- ^ The Treaty of Sèvres, 1920 Harold B. Library, Brigham Young University
- ^ Sunga, Lyal S. (1992-01-01). Individual Responsibility in International Law for Serious Human Rights Violations. Martinus Nijhoff Publishers. ISBN 0-7923-1453-0.
{{cite book}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ Bernhardsson, Magnus (2005-12-20). Reclaiming a Plundered Past: archaeology and nation building in modern Iraq. University of Texas Press. ISBN 0-292-70947-1.
{{cite book}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ http://web.archive.org/web/20110807052716/http://www2.mfa.gr/NR/rdonlyres/3E053BC1-EB11-404A-BA3E-A4B861C647EC/0/1923_lausanne_treaty.doc
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |