Søby Brunkulslejer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Søby Brunkulslejer (Midtjylland)
Søby Brunkulslejer
Søby Brunkulslejer
Søby Brunkulslejers beliggenhed

Søby Brunkulslejer er et nu nedlagt brunkulsleje beliggende ved Søby i Kølkær Sogn, Herning Kommune, cirka 10 km syd for Herning.

Søby Brunkulslejer dækker et areal på et areal på 1650 hektar, og det anslås, at der er produceret omkring 50 mio. m³ brunkul i perioden fra 1940 – 1970, hvor produktionen blev endeligt indstillet, og brunkulseventyret var slut.

Området er nu delvist tilplantet og fremtræder som et særpræget, kuperet naturområde med mange småsøer, men der er fare for skred, og der er adgangsforbud i store dele af området. Lige nord for Søby ligger den 75 ha store Søby Sø, der ikke er en brunkulsgrav, men en naturlig hedesø.

I Søby er der et lille museum i en af arbejderboligerne, og Herning Museum har en stor billedsamling om livet i brunkulsgravene og barakbyerne.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Materiel fra brunkulsgravningen på Brunkulsmuseet
Sø opstået ved brunkulsgravningen i Søby

Der blev allerede gravet brunkul flere steder i Jylland under 1. verdenskrig, men det gik næsten i stå i mellemkrigstiden, og først i slutningen af 1930'erne, da verdenssituationen spidsede til, begyndte man at interessere sig for den danske energireserve, der lå 12-15 meter under jordoverfladen, mange steder under hederne. I 1939 begyndte der så småt at komme gang i produktionen, i starten med håndkraft, skovle, spader, trillebør og hestevogn; kullene kørtes til Kølkær Station, men indtil besættelsen gik salget dårligt, men den vendte så op og ned på situationen. I 1940 steg produktionen i Danmark til 226.000 tons og i 1941 til 1.002.000 tons; til sammenligning blev der i 1935 produceret 7.000 tons.

Der gik ikke lang tid, før håndredskaberne blev afløst af gravemaskiner og transportbånd. På grund af den høje grundvandstand på hederne var det nødvendigt med store pumpeanlæg, der blev drevet med dampmaskiner og stationære motorer. Senere kom der elektricitet til området, og elmotorer blev sat ind for at holde vandet væk. Der blev også anlagt et sidespor på jernbanen, fra Søbylund ind til lejerne, og der blev investeret voldsomt i kraner, transportører og tipvogne mv.

Der opstod hurtigt en by omkring lejerne, mest bestående af hurtigt opførte interimistiske skure og barakker, udtjente rutebiler og jernbanevogne, og området fik tilnavnet Det Jyske Klondike, med udbredt hasardspil og sortbørshandel. Der arbejdede omkring 1.500 mand i lejerne. Da de var på det højeste, boede omkring 1.800 mennesker i området.

I 1959 tilplantedes ca. 20 ha, det såkaldte Ørkenarboret, med træer, som man mente var egnede til at gro under ørkenlignende forhold.

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Brunkulsmuseet i barrakbyen. Til venstre mindelunden for de omkring 100 arbejdere der mistede livet på de farlige arbejdspladser i brunkulslejerne
:Image:Brunkulsmuseet.jpg
Brunkulsmuseet i barrakbyen. Til venstre mindelunden for de omkring 100 arbejdere der mistede livet på de farlige arbejdspladser i brunkulslejerne

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°2.6′N 9°3′E / 56.0433°N 9.050°Ø / 56.0433; 9.050