Sønder Felding

Sønder Felding
"Åmanden" ved Skjern Å	"Den Springende Laks"
	; Jernbanebroen over Skjern Å
Overblik
Land	Danmark
Region	Region Midtjylland
Kommune	Herning Kommune
Sogn	Sønder Felding Sogn
Postnr.	7280 Sdr. Felding
Demografi
Sønder Felding by	1.435 (2022)
Kommunen	89.230 (2022)
- Areal	1.323,5 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	sdrfelding.dk
Oversigtskort
	Sønder Felding Sønder Feldings beliggenhed 55°56′34″N 8°46′58″Ø / 55.94278°N 8.78278°ØKoordinater: 55°56′34″N 8°46′58″Ø / 55.94278°N 8.78278°Ø

Sønder Felding er en by i Vestjylland med 1.435 indbyggere (2022)^[1], beliggende 20 km øst for Skjern, 24 km nordvest for Grindsted, 12 km sydvest for Kibæk og 27 km sydvest for Herning. Byen hører til Herning Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte byen til Aaskov Kommune, hvor Kibæk var kommunesæde.

Sønder Felding hører til Sønder Felding Sogn. Sønder Felding Kirke er (bortset fra tårnet) opført i 1100-tallet og ligger i den nordlige del af byen tæt på Skjern Å. Kirkens præst Orla Villekjær indtil 2019 var offentligt kendt for bl.a. sin kritik af den danske abortlovgivning.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Skjern Å løber gennem byen. Bortset fra området omkring åen er byen omgivet af bakkede, sandede jorder og store hedestrækninger, især ved Borris Sønderland.

Å-festival[redigér | rediger kildetekst]

Sdr. Felding er værtsby for den årligt tilbagevendende Å-festival, som er Danmarks største kristne musikfestival. Den foregår hvert år i pinsen på Sdr. Felding Stadion, hvor over 3.000 mennesker,^[2] hovedsageligt unge, samles for at høre kristen musik fra Danmark og udlandet. Festivalen er atypisk, idet den udelukkende finansieres af frivillige gaver, så det er gratis at høre musikken.^[3] Festivalen arrangeres af en selvstændig forening med rødder i Indre Mission og et stort antal frivillige lokale medarbejdere.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Sdr. Felding Skole er en fællesinstitution med skolen, der har 290 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, SFO’en Fristedet, som 80 af skolens elever går i, og dagtilbuddet Solsikken, som har 16 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. 25 af skolens elever går i to specialklasser.^[4]
Sdr. Felding Hallen blev indviet i 1971 og hedder efter udvidelse i 2016 Det Legende Hus. Foruden idrætshal er der multisal med springgrav og 2 trampoliner, spejlsal til gymnastik og dans, squashbaner, motionscenter og rundt om det hele en udfordrende aktivitetsbane. Kultursalen kan lejes til alle slags arrangementer. Sdr. Felding Gymnastik og Idrætsforening (SFGIF) har ca. 800 aktive medlemmer og tilbyder bl.a. fodbold, håndbold, gymnastik, badminton, senioridræt, volleyball og motionscenter.
Sønder Felding Højskole gik konkurs i 2004, og i 2006 blev Sdr. Feldings Efterskole oprettet i højskolens bygninger. Skolen har plads til 76 elever, og dens formål er at hjælpe de bogligt svage i deres tempo. I 8. klasse er der højst 12 elever i hver klasse, i 9. og 10. klasse højst 15. Skolen har 27 ansatte.^[5]
Dagmar Bio startede i 1954 som en kommerciel biograf, da byens entreprenør byggede en biografsal i forbindelse med familiens hus. Den fremstår som efter den seneste udvidelse i 1967 og har stadig plads til 129 gæster. Nu drives den af en biografklub, der viser film en gang om ugen. Den bruges også til koncerter, kunstudstillinger og foreningsarrangementer foruden at den kan lejes af private og er et mødested for ældre.^[6]
Byen har en Dagli'Brugs med apoteksudsalg.

Bynavnet[redigér | rediger kildetekst]

Sidste led af bynavnet kommer af det oldnordiske felba, som betyder "skov og ødemark", og ing, der betyder "indbyggere fra".

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1904 beskrives Sønder Felding således: "S.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegaard, Missionshus (opf. 1893)"^[7] Stedet betegnes altså ikke som en landsby, og det høje målebordsblad bekræfter, at der i 1800-tallet ikke var en landsby omkring kirken, men dog en skole og en smedje.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Sønder Felding fik station på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-1968). Stationen blev anlagt lidt vest for kirken. Efter banens start viser det lave målebordsblad en lille bebyggelse med et mejeri syd for stationen i Nederby, der ligesom Fruerby er gamle stednavne, der i dag betegner bydele med parcelhuse.

Ved stationens læssespor var der svinefold og privat pakhus. Sporet havde sporskifte i begge ender, så det kunne bruges til omløb, hvis der ikke holdt vogne. Der var gjort plads til et separat omløbsspor, men det er uvist om det blev lagt. Der var et sidespor til en kornsilo og et andet sidespor, der blev anlagt under Besættelsen.^[8]

Topografisk kort 1953-1976 viser at byen i banens sidste tid havde fået forsamlingshus, hotel, idrætsplads, telefoncentral, lægebolig, alderdomshjem og en fabrik.

Stationsbygningen er bevaret på Strøget 23. Banens tracé er bevaret som grusvej på 1½ km mellem Vardevej og Åskov Golfklub – denne strækning er tilgængelig fra Skovbjergvej, hvorfra den mod nordvest går over den gamle jernbanebro. 200 m grusvej mellem Skjernvej og Overby Skovgaard er anlagt på banetracéet, og syd for Skjernvej går her en kort banesti mod Præstevænget.

Jutlandia[redigér | rediger kildetekst]

Dørfabrikken Jutlandia blev grundlagt i 1947 og blev i de følgende årtier langt den største virksomhed i byen. Nu står en stor del af fabrikken tom og forsøges udlejet. Jutlandia-koncernen er nu et konglomerat, delvis dannet ved opkøb af virksomheder i forskellige brancher, bl.a. luftfart med base i Stauning Lufthavn, havemøbler, trægulve og Jutlanprofil, der blev startet i 1989 og fremstiller lister og komponenter i alle slags træ.^[9]