Søren Georg Jensen
| Søren Georg Jensen | |
|---|---|
| Født | 4. oktober 1917  Christianshavn, Danmark |
| Død | 20. september 1982 (64 år) |
| Gravsted | Hellerup Kirkegård |
| Far | Georg Jensen |
| Ægtefæller | Agnethe Jørgensen (1943-1946), Tusta Wefring (1956-1973) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1941-1945) |
| Elev af | Ossip Zadkine, Einar Utzon-Frank |
| Medlem af | Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (1968-1970) |
| Beskæftigelse | Billedhugger, sølvsmed, designer |
| Deltog i | Gold + Silber Schmuck + Gerät von Albrecht Dürer bis zur Gegenwart |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Eckersberg Medaillen (1966), Thorvaldsen Medaillen (1974) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Søren Georg Jensen (født 4. oktober 1917 i København, død 20. september 1982 i København) var en dansk sølvsmed og billedhugger. Han var søn af den kendte sølvsmed Georg Jensen og kunstnerisk leder af Georg Jensen Sølvsmedje fra 1962 til 1974.
Tidligt liv og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Jensen blev født i København og uddannet sølvsmed af sin far, Georg Jensen. Derefter gik han på Bizzie Høyers tegneskole (1931-36), inden han studerede skulptur på Det Kongelige Danske Kunstakademi under Einar Utzon-Frank (1941-45). I 1946 afsluttede han sine studier under den russiske billedhugger Ossip Zadkine i Paris.[1]
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Et af Jensens tidlige værker var en statue af David i fuld størrelse (1946), som gjorde, at han vandt Akademiets guldmedalje. Fra begyndelsen af 1950'erne anlagde han en naturalistisk tilgang, der blev mere og mere abstrakt. Han arbejdede hovedsageligt med granit og marmor, men lejlighedsvis med bronze og ler. Han eksperimenterede også med andre materialer som glas eller endda lerrør. Jensens skulpturelle værker består ofte af sten, der griber ind i hinanden, men hver især er bearbejdet uafhængigt af hinanden.[2]
Fra 1949 var Jensen designer hos virksomheden Georg Jensen, hvor han fra 1962 til 1974 var firmaets kunstneriske leder. Han bidrog med en række bemærkelsesværdige korpusvarer samt et par smykker. Inspireret af den funktionalistiske bevægelse bestod et af hans armbånd af brede led, der var spændt sammen med udvidede hængsler, der dannede et attraktivt dekoreret bånd. Han indarbejdede også geometriske former, for eksempel i manchetknapper, der kombinerede en cirkulær ring med en flad stang. Som sølvsmed arbejdede han ofte i sit værksted på Louisiana Kunstmuseum, mens han som billedhugger fra 1962 flyttede til Bornholm, hvor han var tæt på granitbruddene og kunne regne med hjælp fra lokale stenhuggere. I begyndelsen af 1970'erne tilbragte han en periode i Italien, hvor han arbejdede på Aurora Septentionalis for Akademiet.[2] Han flyttede endelig til Pietrasanta i 1976.[3]
Værker
[redigér | rediger kildetekst]Jensens mest kendte arbejder omfatter Tre sten (Tre sten, 1965) for Danmarks Tekniske Universitet, Helios Boreios (1972) for Bergens Universitet, og udenfor Udenrigsministeriet på Christianshavn skulpturerne Kyklopen, Den lange rejse og Galionsfigur.[4]
I Nakskov opførte han i 1980 en skulptur ved indkørslen til Campus Nakskov på Søvej. Skupturen griber ind i de omkringliggende bygninger i kraft af ensliggende linjer i både skulptur og bygninger.[5]
Priser
[redigér | rediger kildetekst]I 1966 modtog Jensen Eckersberg-medaljen og i 1974 Thorvaldsen-medaljen.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Lene Olesen. "Søren Georg Jensen". Kunstindekx Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon. Hentet 6. november 2014.
- 1 2 "Soren Georg Jensen". JensenSilver.com. Hentet 6. november 2014.
- ↑ "Vandkunst - Skulpturguide.dk". skulpturguide.dk. Hentet 9. februar 2026.
- ↑ Lene Olesen. "Søren Georg Jensen". Kunstindekx Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon. Hentet 6. november 2014.
- ↑ Skulptur. Campus og omegn nr. 3. Kunst på kant, Nakskov 2016.