Søren Krarup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Søren Krarup
Medlem af Folketinget
valgt i Haderslevkredsen, Sydjyllands Storkreds
Folketingsmedlem 2001-11
Parlamentarisk karriere MF 2001 - 2011
Personlige detaljer
Født 3. december 1937[1]
Grenaa, Danmark
Politisk parti Dansk Folkeparti
Beskæftigelse Cand.theol.
Religion Lutheranisme
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Søren Krarup (født 3. december 1937 i Grenaa[1]) er en dansk præst, forfatter og politiker og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti mellem 2001 og 2011.

Han er søn af sognepræst Vilhelm Krarup og Bodil Marie Krarup (født Langballe) og gift med Anette Elisabeth (født Lundsteen), med hvem han har fire døtre: Sognepræst Agnete Raahauge (f. 1963), cand.mag. og medlem af Folketinget Marie Krarup (Møller) (f. 1965), cand.mag. og gymnasielærer Inger Krarup Brøgger (f. 1968) og teolog og debattør Katrine Winkel Holm (f. 1970). Han er sønnesøn af historikeren Alfred Krarup og fætter til Jesper Langballe, som ligeledes har været folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, og til juraprofessor Ole Krarup.

Krarup er en fremtrædende debattør på den danske højrefløj og inden for den teologiske bevægelse Tidehverv. Han har skrevet flere bøger om bl.a. kristendom, historie og politik og betragtes af sine tilhængere som en intellektuel kapacitet.[2]

I lighed med en række andre politikere fra Dansk Folkeparti har Krarup har været medlem af Den Danske Forening, men meldte sig sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen ud af foreningen i 2002, efter at denne offentligt havde sammenlignet islam med pest.[3]

Han formulerer sig ofte polemisk og har ved flere lejligheder været genstand for offentlig debat og stor medieopmærksomhed, som f.eks. da han i april 2007 sammenlignede det muslimske tørklæde med nazisternes hagekors eller da han i 2008 offentligt forsvarede revselsesretten, dvs. retten til at slå personer, man har myndighed over. [4] I 2010 kritiserede Søren Krarup den omdiskuterede injuriedom over historiker Bent Jensen. [5]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Krarup tog studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium i 1957 og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1965.

Fra 6. september 1965 til sin pensionering i 2005 var han sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke, han var tillige menighedsrådsformand.[6]

Han var bestyrelsesmedlem for Studenterkredsen 1961-63. I perioden 2000-2001 repræsenterede han Dansk Folkeparti i bestyrelsen for Danmarks Radio.

Siden 1965 er Krarup medudgiver af bladet Tidehverv, som han blev redaktør af i 1984.[6]

I oktober 2000 blev han opstillet som Dansk Folkepartis kandidat i Sønderborgkredsen og blev indvalgt i Folketinget for Sønderjyllands Amtskreds den 20. november 2001.

Krarup har et omfattende forfatterskab bag sig, idet han i perioden 1960-2001 har udgivet 26 bøger. Især via sin rolle i Tidehverv og som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har han haft stor[kilde mangler] indflydelse på moderne dansk teologi og dansk nationalkonservativ politik.[kilde mangler]

Tidehverv, menneskerettigheder[redigér | redigér wikikode]

En væsentlig del af Søren Krarups virke kritiserer menneskets – helt specifikt, den enkeltes – rolle i forhold til Gud. Søren Krarup anfægter således menneskets ret til at sætte sig over Gud ved at opstille universelt gældende regler,[kilde mangler] eksempelvis FN's konvention om menneskerettigheder, som han gentagne gange har kritiseret, og han har i forlængelse heraf angrebet, hvad han kalder godhedsindustrien, der omfatter organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og forskellige NGO'er.[kilde mangler]

Som modsætning til disses aktiviteter, og især i forhold til disses arbejde med flygtninge og indvandrere ("de fremmede") sætter Søren Krarup danskheden, luthersk kristendom og det nationale fællesskab.

Søren Krarups teologisk baserede synspunkt er, at man ved opstillelse af generelle menneskerettigher, der har påstået evig gyldighed og gælder alle mennesker, gør disse til afguder. Dertil definerer Søren Krarup begrebet "næstekærlighed" meget snævert, omfattende den umiddelbart nærmeste næste og ikke menneskeheden som sådan.[kilde mangler]

"Sådan er det med fordringen om kærlighed til næsten: Den kan der ikke laves love på, ikke regler om, ikke moral og politik på, men den hører hjemme i situationen, i øjeblikket, hvor min næste er og møder mig. Det stik modsatte af patenteret "næstekærlighed". Det modsatte af godhedsindustriens opskrifter og afpresning."[7]

Eller i en formulering fra Tidehverv, 2000:

"Menneskerettighederne er vor tids fordærvsmagt, djævelen i skikkelse af en humanitær lysengel, forfalskningen og sammenblandingen af Gud og menneske, himmel og jord" [8]

Krarups ideer om "kulturradikalisme", "det fremmede" og jøderne i al almindelighed[redigér | redigér wikikode]

Søren Krarup, der i slutningen af 1980'erne og efter årtusindskiftet primært er kendt for sin modstand mod udlændingeloven fra 1983 og Danmark som multikulturelt samfund og polemik mod islam og muslimer, har også markeret en voldsom modstand mod kulturradikalisme, som han ofte gør Georg Brandes synomym med. I denne har Søren Krarup for om Georg Brandes at have skrevet, at

"...på grund af sit jødiske blod var han uden pietet for og samhørighed med landets fortid." Det moderne gennembrud beskriver Søren Krarup i denne sammenhæng som "voldtægt af den danske kultur".[9]

Søren Krarups synspunkter bliver af nogle politiske modstandere betragtet som racistiske og antisemitiske. I denne sammenhæng har det været fremdraget, at Søren Krarup i sin bog fra 1960 har rehabiliteret den danske forfatter Harald Nielsen.[10] Krarup har dog erklæret, at han som evangelisk-luthersk kristen er principiel modstander af enhver form for racetænkning.

Fx betegner Søren Krarup i Kristendom og danskhed den politiske korrekthed som en "krig mod det danske folk". [11] Det er den slags ytringer, der ofte bliver opfattet som uforsonlige og upassende. Udover forsvaret for Harald Nielsen har hans genudgivelse af Luthers antisemitiske "Jøderne og deres Løgne" vakt forargelse. Krarup forsvarer sit synspunkt således:[12]

Lad være, at hans forslag til praktiske forholdsregler imod jøderne er uhyrlige. De er bestemt af tidens metoder og udgør et fremmedelement i bogen. De er for så vidt sagen lige så uvedkommende som halshugning eller gabestok er en drøftelse af lov og ret uvedkommende idag. Anliggendet i bogen er principielt. Eller teologisk. Eller kristeligt. Og anliggendet er dommen over alt kød og dermed prædikenen om frelsen i Kristus alene.

Det må dog påpeges, at der i den lutherske kirke historisk set har været tendenser til antisemitisme. Noget som dog i brede kredse, herunder hos nuværende skribenter i Tidehverv, anses for aldeles utilstedeligt. Således har skribenter såsom Claus Thomas Nielsen udtrykt helhjertet støtte for bl.a. staten Israel. [13]

Sydslesvig og Skåne[redigér | redigér wikikode]

Søren Krarup har givet udtryk for, at en nations grænser ikke ligger fast én gang for alle, men afgøres af indbyggernes nationalfølelse. På spørgsmålet fra Ritzau "Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?" svarede Krarup: "Den går så langt, der er dansk flertal." I december 2007 sagde han ifølge DR Syd: Slesvig er gammelt dansk land. Hvis det er sådan, som det var i Sønderjylland i 1920, at der er et klart flertal for, at det gamle danske land ønsker at vende tilbage til Danmark, så er det indlysende, at en grænseregulering er på sin plads. [14] Han mente desuden, at den historiske folkeafstemning i 1920 var baseret på en urimelig afstemningsform. Søren Krarup udtalte til Jyllands-Posten: Man kan leve i det håb, det gør jeg, at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retteligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen frie beslutning. Ifølge Jyllands-Posten mente han, at også befolkningen i Skåne, Halland og Blekinge havde en tilsvarende ret.[15], men forklarede senere i et læserbrev i Jyllands Posten, at han ikke ønskede at indblande Skåne i Sydslesvig-debatten og kaldte denne tilføjelse "frugten af en journalists utroværdige vidtløftighed" [16].

Udtalelser på 'Debat hos Clement'[redigér | redigér wikikode]

Efter at have lavet få offentlige udtalelser siden 2011, har Søren Krarup på debatshowet 'DR - Debat' været oppe omkring Frankrigs næste præsident Emmanuel Macron som værende homoseksuel.

»Jeg ville aldrig have stemt på den lille pæne bøssedreng, var jeg lige ved at sige,« [17] som hurtigt var efterfulgt af »Det er også forkert. Det er også forkert. Du ved, jeg ville have fundet et lidt pænere udtryk, men når man står ansigt til ansigt med dig her, så kan det tit være svært at finde det. Så jeg ville have sagt lille artige skoledreng.« 

Udtalelsen har fået meget kritik fra forskellige partier, fra begge politiske fløje. Både Venstres Jakob Engel-Schmidt[18], Socialdemokratiets Jesper Petersen[19], og Alternativets Carolina Magdalene Maier[20], som har dømt Søren for at være "udansk..."[18], "homofob..."[19] og "om han overhovedet burde inviteres tilbage igen på DR - Debat.[20]"

Der har længe været rygter omkring Emmanuel Macrons seksualitet [21]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Harald Nielsen og hans tid (1960)
  • Hørups Arv og Arvtagere (1961)
  • Demokratisme (1968)
  • Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene 1969
  • Den hellige hensigt (1969)
  • Præstens prædiken 1971
  • At være eller ikke være 1971
  • Den danske dagligdag 1973
  • Fædreland og Folkestyre 1974
  • Selvbesindelse 1976
  • Forsvar for familien 1977
  • Den politiske syge 1979
  • Verden Var 1979
  • Loven 1980
  • Fordringen 1982
  • Det moderne Sammenbrud 1984
  • Begrebet Anstændighed 1985
  • I Virkeligheden 1986
  • Det tavse flertal 1987
  • Synd tappert! 1990
  • Dansk kultur 1993
  • Den danske nødvendighed 1994
  • Den kristne tro. Katekismus for voksne 1995
  • I min levetid. 60 års Danmarkshistorie 1998
  • Dansen om menneskerettighederne 2000
  • Kristendom og danskhed 2001
  • "Kære Søren, en brevveksling om det nye Danmarks kurs« (med Søren Pind) 2003
  • Systemskiftet 2006

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Folketinget.dk Dato: 21. juli 2003.
  • Teologisk Stat 2004 Kirkelig håndbog, udgivet af Den danske Præsteforening i samarbejde med Kirkeministeriet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kirkebog for Grenaa Sogn, ("1929-1940" s. 98; opslag 102, nr. 50) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Artikel om Søren Krarup af Rune Engelbreth Larsen (humanisme.dk, 2001)
  3. ^ Krarup: Forening er frihedskæmpere, TV2 19. marts 2007
  4. ^ Vold mod børn i hjemmet — SISO – Videnscentret for Sociale Indsatser ved Overgreb mod Børn – Socialstyrelsen
  5. ^ Dommere angriber Søren Krarup
  6. ^ a b Søren Krarup stopper som præst - Kristeligt Dagblad
  7. ^ www.religion.dk, Spørg om kristendom
  8. ^ Citeret fra Politikens 70 års portræt 4/12/2007
  9. ^ Søren Krarup og jøderne, Berlingske.dk
  10. ^ Krarups dans om antisemitismen. Information. 12. januar 2004. 
  11. ^ Prædikener og foredrag, 2001
  12. ^ Søren Krarup (2001). Plötzensee. Tidehverv. ss. 113-114. 
  13. ^ Judenverfolgung, Antisemitismus und Kirche: Martin Luther, "Von den Juden und ihren Lügen"
  14. ^ DR Syd, 22. dec 2007
  15. ^ Jyllands Posten, 22. december 2007
  16. ^ Foreningen Skånsk Fremtid
  17. ^ Søren Krarup om Macron: Jeg ville aldrig stemme på den der lille pæne bøssedreng | Nyheder | DR
  18. ^ a b Jakob Engel-Schmidt på Twitter: "Kaldte Søren Krarup præsident Macron for en "bøssedreng" på DR2? Uforskammet og uanstændig udtalelse, som siger meget om afsenderen #dkpol"
  19. ^ a b Jesper Petersen på Twitter: "Homofobi og respektløshed er udansk. Krarup taler om nyvalgt franske præsident: "Ville ikke stemme på den pæne lille bøssedreng". #dkpol https://t...
  20. ^ a b Carolina M. Maier på Twitter: "Nå. Søren Krarup brugte lige ordet 'bøssedreng' om Macron . Hvis jeg var jer ville jeg overveje om han bør inviteres igen @DebattenDR2"
  21. ^ Emmanuel Macron laughs off gay affair rumours