Søren Krarup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søren Krarup
Medlem af Folketinget
valgt i Haderslevkredsen, Sydjyllands Storkreds
Folketingsmedlem 2001-11
Parlamentarisk karriere MF 2001 - 2011
Personlige detaljer
Født 3. december 1937[1]
Grenaa, Danmark
Politisk parti Dansk Folkeparti
Far Vilhelm Krarup
Beskæftigelse Cand.theol.
Religion Lutheranisme
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Søren Krarup (født 3. december 1937 i Grenaa[1]) er en dansk præst, forfatter og tidligere politiker samt tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra november 2001 og september 2011.

Han er søn af sognepræst Vilhelm Krarup og Bodil Marie Krarup (født Langballe) og gift med Anette Elisabeth (født Lundsteen), med hvem han har fire døtre: Sognepræst Agnete Raahauge (f. 1963), cand.mag. og medlem af Folketinget Marie Krarup (Møller) (f. 1965), cand.mag. og gymnasielærer Inger Krarup Brøgger (f. 1968) og teolog og debattør Katrine Winkel Holm (f. 1970). Han er sønnesøn af historikeren Alfred Krarup og fætter til Jesper Langballe, som ligeledes var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, og til juraprofessor Ole Krarup.

Krarup har været en fremtrædende debattør på den danske højrefløj og inden for den teologiske bevægelse Tidehverv. Han har skrevet flere bøger om bl.a. politik, historie, og kristendom og betragtes af sine tilhængere som en intellektuel kapacitet.[2]

I lighed med en række andre politikere fra Dansk Folkeparti har Krarup har været medlem af Den Danske Forening, men meldte sig sammen med partifællerne Jesper Langballe og Søren Espersen ud af foreningen i 2002, efter at denne offentligt havde sammenlignet islam med pest.[3]

Han har ved flere lejligheder været genstand for offentlig debat og stor medieopmærksomhed, som f.eks. da han i april 2007 sammenlignede det muslimske tørklæde med nazisternes hagekors eller da han i 2008 offentligt forsvarede revselsesretten, dvs. retten til at slå personer, man har myndighed over. [4] I 2010 kritiserede Søren Krarup den omdiskuterede injuriedom over historiker Bent Jensen. [5]

I september 2021 kom det frem,[6] at Søren Krarup lider af alzheimers og senere i februar 2022 meldte han sig ud af Dansk Folkeparti.[7]

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Krarup tog studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium i 1957 og blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1965.

Fra 6. september 1965 til sin pensionering i 2005 var han sognepræst i Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke, han var tillige menighedsrådsformand.[8]

Han var bestyrelsesmedlem for Studenterkredsen 1961-63. I perioden 2000-2001 repræsenterede han Dansk Folkeparti i bestyrelsen for Danmarks Radio.

Siden 1965 er Krarup medudgiver af bladet Tidehverv, som han blev redaktør af i 1984.[8]

I oktober 2000 blev han opstillet som Dansk Folkepartis kandidat i Sønderborgkredsen og blev indvalgt i Folketinget for Sønderjyllands Amtskreds den 20. november 2001.

Krarup har et omfattende forfatterskab bag sig, idet han i perioden 1960-2001 har udgivet 26 bøger. Især via sin rolle i Tidehverv og som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti har han haft stor[9] indflydelse på moderne dansk teologi og dansk nationalkonservativ politik.[kilde mangler]

Holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Dansk Folkepartis tilstædeværelse på Folkemødet 2011. Partiet Søren Karup var medstifter af, folketingsmedlem for og indtil 2022 medlem af.

Menneskerettigheder[redigér | rediger kildetekst]

En væsentlig del af Søren Krarups virke kritiserer menneskets – helt specifikt, den enkeltes – rolle i forhold til Gud. Søren Krarup anfægter således menneskets ret til at sætte sig over Gud ved at opstille universelt gældende regler,[kilde mangler] eksempelvis FN's konvention om menneskerettigheder, som han gentagne gange har kritiseret, og han har i forlængelse heraf angrebet, hvad han beskriver "godhedsindustrien," hvilket omfatter organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors.[kilde mangler]

Som modsætning til disses aktiviteter, og især i forhold til disses arbejde med flygtninge og indvandrere ("de fremmede") sætter Søren Krarup danskheden, luthersk kristendom og det nationale fællesskab.

Søren Krarups teologisk baserede synspunkt er, at man ved opstillelse af generelle menneskerettigher, der har påstået evig gyldighed og gælder alle mennesker, gør disse til afguder. Dertil definerer Søren Krarup begrebet "næstekærlighed" meget snævert, omfattende den umiddelbart nærmeste næste og ikke menneskeheden som sådan.[10]

"Sådan er det med fordringen om kærlighed til næsten: Den kan der ikke laves love på, ikke regler om, ikke moral og politik på, men den hører hjemme i situationen, i øjeblikket, hvor min næste er og møder mig. Det stik modsatte af patenteret "næstekærlighed". Det modsatte af godhedsindustriens opskrifter og afpresning."[11]

Eller i en formulering fra Tidehverv, 2000:

"Menneskerettighederne er vor tids fordærvsmagt, djævelen i skikkelse af en humanitær lysengel, forfalskningen og sammenblandingen af Gud og menneske, himmel og jord" [12]

Multikultur og indvandring[redigér | rediger kildetekst]

Søren Krarup, der i slutningen af 1980'erne og efter årtusindskiftet primært er kendt for sin modstand mod udlændingeloven fra 1983 og Danmark som multikulturelt samfund og polemik mod islam og muslimer, har også markeret en voldsom modstand mod kulturradikalisme, som han ofte gør Georg Brandes synomym med. I denne har Søren Krarup for om Georg Brandes at have skrevet, at

"...på grund af sit jødiske blod var han uden pietet for og samhørighed med landets fortid." Det moderne gennembrud beskriver Søren Krarup i denne sammenhæng som "voldtægt af den danske kultur."[13]

Søren Krarups synspunkter bliver af nogle politiske modstandere betragtet som racistiske og antisemitiske. I denne sammenhæng har det været fremdraget, at Søren Krarup i sin bog fra 1960 har rehabiliteret den danske forfatter Harald Nielsen.[14] Krarup har dog erklæret, at han som evangelisk-luthersk kristen er principiel modstander af enhver form for racetænkning.

Fx betegner Søren Krarup i Kristendom og danskhed den politiske korrekthed som en "krig mod det danske folk." [15] Det er den slags ytringer, der ofte bliver opfattet som uforsonlige og upassende. Udover forsvaret for Harald Nielsen har hans genudgivelse af Luthers antisemitiske "Jøderne og deres Løgne" vakt forargelse. Krarup forsvarer sit synspunkt således:[16]

Lad være, at hans forslag til praktiske forholdsregler imod jøderne er uhyrlige. De er bestemt af tidens metoder og udgør et fremmedelement i bogen. De er for så vidt sagen lige så uvedkommende som halshugning eller gabestok er en drøftelse af lov og ret uvedkommende idag. Anliggendet i bogen er principielt. Eller teologisk. Eller kristeligt. Og anliggendet er dommen over alt kød og dermed prædikenen om frelsen i Kristus alene.

Det må dog påpeges, at der i den lutherske kirke historisk set har været tendenser til antisemitisme. Noget som dog i brede kredse, herunder hos nuværende skribenter i Tidehverv, anses for aldeles utilstedeligt. Således har skribenter såsom Claus Thomas Nielsen udtrykt helhjertet støtte for bl.a. staten Israel. [17]

Sydslesvig og Skåne[redigér | rediger kildetekst]

Søren Krarup har givet udtryk for, at en nations grænser ikke ligger fast én gang for alle, men afgøres af indbyggernes nationalfølelse. På spørgsmålet fra Ritzau "Hvor går Danmarks naturlige grænse efter din vurdering?" svarede Krarup "Den går så langt, der er dansk flertal." I december 2007 sagde han, "Slesvig er gammelt dansk land. Hvis det er sådan, som det var i Sønderjylland i 1920, at der er et klart flertal for, at det gamle danske land ønsker at vende tilbage til Danmark, så er det indlysende, at en grænseregulering er på sin plads.[18] Han mente desuden, at den historiske folkeafstemning i 1920 var baseret på en urimelig afstemningsform. Søren Krarup udtalte til Jyllands-Posten "Man kan leve i det håb, det gør jeg, at den sydslesvigske befolkning besinder sig på, hvor den retteligt hører til. At den egentlig er dansk. Men det afhænger af dens egen frie beslutning." Ifølge Jyllands-Posten mente han, at også befolkningen i Skåne, Halland og Blekinge havde en tilsvarende ret,[19] men forklarede senere i et læserbrev i Jyllands-Posten, at han ikke ønskede at indblande Skåne i Sydslesvig-debatten og kaldte denne tilføjelse "frugten af en journalists utroværdige vidtløftighed." [20]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Harald Nielsen og hans tid (1960)
  • Hørups Arv og Arvtagere (1961)
  • Demokratisme (1968)
  • Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene 1969
  • Den hellige hensigt (1969)
  • Præstens prædiken 1971
  • At være eller ikke være 1971
  • Den danske dagligdag 1973
  • Fædreland og Folkestyre 1974
  • Selvbesindelse 1976
  • Forsvar for familien 1977
  • Den politiske syge 1979
  • Verden Var 1979
  • Loven 1980
  • Fordringen 1982
  • Det moderne Sammenbrud 1984
  • Begrebet Anstændighed 1985
  • I Virkeligheden 1986
  • Det tavse flertal 1987
  • Synd tappert! 1990
  • Dansk kultur 1993
  • Den danske nødvendighed 1994
  • Den kristne tro. Katekismus for voksne 1995
  • I min levetid. 60 års Danmarkshistorie 1998
  • Dansen om menneskerettighederne 2000
  • Kristendom og danskhed 2001
  • "Kære Søren, en brevveksling om det nye Danmarks kurs« (med Søren Pind) 2003
  • Systemskiftet 2006

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Krarup (slægt)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Søren KrarupFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata. Dato: 21. juli 2003.
  • Teologisk Stat 2004 Kirkelig håndbog, udgivet af Den danske Præsteforening i samarbejde med Kirkeministeriet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Kirkebog for Grenaa Sogn, ("1929-1940" s. 98; opslag 102, nr. 50) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Artikel om Søren Krarup af Rune Engelbreth Larsen (humanisme.dk, 2001)
  3. ^ Krarup: Forening er frihedskæmpere, TV2 19. marts 2007
  4. ^ Vold mod børn i hjemmet — SISO – Videnscentret for Sociale Indsatser ved Overgreb mod Børn – Socialstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Dommere angriber Søren Krarup
  6. ^ Haag, Jens (9. september 2021). "DR fjerner program med alzheimer-ramt Søren Krarup". Kristeligt Dagblad. Hentet 21. september 2022.
  7. ^ Jensen, Laura Bejder (28. februar 2022). "Søren Krarup melder sig ud af DF". Altinget. Hentet 21. september 2022.
  8. ^ a b Søren Krarup stopper som præst - Kristeligt Dagblad
  9. ^ Redder, Anders (6. september 2019). "Hvad har Søren Krarup betydet?". Kristeligt Dagblad. Hentet 21. september 2022. Hans aftryk i debatten mod udlændinge kan simpelthen ikke overvurderes. Søren Krarup er den person i den offentlige debat, som mest effektivt fanger den meget brede bekymring over indvandringen og sætter den på dagsordenen.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  10. ^ https://www.youtube.com/watch?v=BifwMZ29AoU I denne præstedokumentar fra omkring 2010 af Nikolaj Winther Olsen m.fl. formulerer Krarup sig meget tydeligt om næstekærlighed. Blandt andet med en henvisning til Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger. Krarup sætter lighedstegn mellem sin og Kierkegaards udlægning af lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner ( = en ikke-jøde). For en god ordens skyld kommer lige Kierkegaards egen udlægning her: "Leviten og Præsten vare i nærmere Forstand den Overfaldnes Næste, men disse vilde Intet vide derom; *Samaritanen derimod, der ved Fordomme var foranlediget til Misforstaaelse, forstod dog rigtigt, at han var den Overfaldnes Næste. At vælge en Elsket, at finde en Ven, ja det er et *vidtløftigt Arbeide, men Næsten er let at kjende, let at finde, hvis man blot selv vil – anerkjende sin Pligt." (Kjerlighedens Gjerninger, bd.9 s.30)
  11. ^ "www.religion.dk, Spørg om kristendom". Arkiveret fra originalen 4. marts 2021. Hentet 20. december 2007.
  12. ^ "Citeret fra Politikens 70 års portræt 4/12/2007". Arkiveret fra originalen 6. januar 2008. Hentet 20. december 2007.
  13. ^ Flores, Philip Egea (12. januar 2004). "Søren Krarup og jøderne". Berlingske. Hentet 21. september 2022.
  14. ^ Lindboe, Rasmus (12. januar 2004). "Krarups dans om antisemitismen". Dagbladet Information. Hentet 21. september 2022.
  15. ^ "Prædikener og foredrag, 2001". Arkiveret fra originalen 29. januar 2010. Hentet 9. marts 2010.
  16. ^ Søren Krarup (2001). "Plötzensee". Tidehverv: 113-114. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  17. ^ Judenverfolgung, Antisemitismus und Kirche: Martin Luther, "Von den Juden und ihren Lügen"
  18. ^ DR Syd, 22. dec 2007
  19. ^ "Jyllands Posten, 22. december 2007". Arkiveret fra originalen 24. december 2007. Hentet 25. december 2007.
  20. ^ "Foreningen Skånsk Fremtid". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2008. Hentet 2. oktober 2008.