Sørgekåbe (sommerfugl)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sørgekåbe
Bevaringsstatus

Ikke truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera
(Sommerfugle)
Familie Nymphalidae
(Takvingefamilien)
Slægt Nymphalis
Art N. antiopa
Videnskabeligt artsnavn
Nymphalis antiopa
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Sørgekåben (Nymphalis antiopa) er en sommerfugl i takvingefamilien. Den kan primært ses i fugtige, lyse skove og enge, hvor dens foderplanter pil og birk er udbredte. Den kan leve i op til 2.000 meters højde. Sørgekåben er en af de sommerfugle, som ikke suger nektar fra blomster, men derimod får sin næring fra moden frugt og træsaft.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er arten som regel en sjælden sommergæst, men nogle år optræder den i stort tal, som f.eks. den 26. august 1983 på Bornholm, hvor der på et lille område fandtes op mod 50.000 individer. Om de var indvandret eller om de alle var opvokset på stedet vides ikke.

I Sverige og Finland er sørgekåben almindelig, men i Norge, Danmark og England er den kun sjældent på visit. Længere sydpå i Europa er den ret almindelig. Den findes desuden overalt i den tempererede zone i Asien og Nordamerika.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Sørgekåben kan ikke forveksles med nogen andre sommerfugle i verden. Den mørke sortviolette farve på forsiden af vingerne, brudt af en meget tydelig gul (eller hos ældre eksemplarer hvid) bort langs vingekanterne gør sørgekåben helt unik. Langs borten er en række blå pletter. Vingefanget er 62–77 mm.

Livscyklus[redigér | rediger kildetekst]

Æggene klækkes efter 2-3 uger. Efter 6 – 7 uger som larve forpuppes den. Larven er sort med fine, hvide pletter og rustrøde rygpletter. Den har endvidere lange grenede torne på begger sider af hvert led. Larverne lever sammen i et fælles spind. Puppen klækkes igen efter 2-3 uger. Puppen er en brungrå hængepuppe, som er fæstnet til foderplanten. De voksne sommerfugle overvintrer og bliver først kønsmodne næste forår. Der er derfor kun en enkelt generation af sørgekåber pr. år. Den voksne sommerfugl ses derfor i to perioder hver sommer: fra april – maj og fra juli til september.

Foderplanter[redigér | rediger kildetekst]

Seljepil, birk, elm og bævreasp.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Galleri med danske arter i Takvingefamilien
Egentlige takvinger ↓ - Perlemorsommerfugle ↓ Randøjer ↓

Egentlige takvinger

Pletvinger

Perlemorsommerfugle

Randøjer

Kilder/Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 23. januar 2020
  • Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 136-139.
  • Peter Friis Møller, Politikens naturguide. Danmarks insekter, København 1999, side 97.
  • Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988.
  • Sommerfugle i Europa og Nordafrika.
  • Sørgekåbe på lepidoptera.dk