Søslaget ved København (1428)

Søslaget ved København
Del af Dansk-hanseatiske krig (1426–1435)
Hanseskibe ved København i 1428
Dato 6. april – 15. juni 1428 Sted København
Parter
Hanseforbundet Hamburg Lübeck Lüneburg Rostock Stralsund Wismar Holstein-Rendsburg	Kalmarunionen Denmark Sweden
Ledere
Gerhard 7. af Holsten Johann Beere Jakob Bramstede Jan Russenberg Tideman Soling	Skabelon:Coat of arms Skabelon:Coat of arms
Styrke
I april 240 skibe med 12.000 mænd i juni 80 skibe med 6.800 mænd Lübeck: 2.000 Hamburg: 1.000 Rostock: 1.000 Stralsund: 1.000 Wismar: 1.000 Lüneburg: 800	Ukendt antal skibe Bemandet med 3.000 soldater og søfolk
Tab
Ukendt	30 dræbt, kun tre skibe undslap

Søslaget ved København var en slag, der foregik dansk-hanseatiske krig (1426–1435), hvor den danske hovedstad København bombarderet to gange af skibe fra seks nordtyske hansestæder. Et første angreb i april 1428 blev slået tilbage, men et andet angreb den 15. juni var succesfuldt. Den danske flåde, som lå for anker i København, blev for det meste ødelagt, og kun tre skibe overlevede. For første gang i nordeuropæisk søkrigshistorie blev skibsartilleri anvendt over længere afstande.

To søslag

Disse to slag i april og juni 1428 forveksles nogle gange med søslaget i Øresund i juli 1427. Derfor kan henvisninger til to hanseatiske angreb på København undertiden dække over slaget i juli 1427 og slaget i april 1428.

Første angreb i april 1428

For det heroiske forsvar af København hyldede den danske nationalforfatter Hans Christian Andersen dronning Philippa i Gudfaders Billedbog. Illustrationerne blev lavet af Lorenz Frølich i 1868.

I håbet om en hurtig og sejrrig afslutning på den dansk-holstensk-hanseatiske krig planlagde Hanseforbundet at erobre den danske hovedstad og ødelægge den fælles dansk-svenske flåde i havnen. I påsken 1428 sejlede op til 240 skibe med over 12.000 lejesoldater fra Wismar mod København under kommando af Gerhard 7. af Holsten. Danskerne var dog godt forberedte, og hovedstaden var stærkt befæstet.

Mens kong Erik forlod København og bad om sejr i Sorø Kloster, ledede dronning Philippa forsvaret af hovedstaden. Under kraftig beskydning fra dansk landbaseret artilleri, bevæbnede broer og flydende batterier lykkedes det ikke de hanseatiske skibe at blokere havnen eller omringe den dansk-svenske flåde. Da danske og svenske skibe gik til modangreb, blev hansestædernes og holstenernes styrker tvunget til at trække sig tilbage.

Andet angreb i juni 1428

Den 15. juni 1428 vendte hansestæderne tilbage, nu under ledelse af Lübeck. Op til 40 skibe, særligt lastet med sten og kalk, blev sænket ved indsejlingen til havnen og spærrede den kongelige dansk-svenske flåde inde. Denne gang anvendte hansestæderne også flydende batterier. Ved hjælp af disse kunne de øge rækkevidden af deres artilleri og udsætte de danske og svenske skibe for et massivt bombardement.

Ved dagens afslutning var 30 danske soldater og søfolk dræbt, og størstedelen af kongens skibe var sunket, ødelagt eller beskadiget. Kun tre skibe forblev uskadt og kunne undslippe.

Konsekvenser

Selvom flåden i København var blevet “neutraliseret”, fortsatte krigen. Kong Erik var i stand til hurtigt at opbygge en ny flåde. Allerede i slutningen af juli 1428 var mindst syv skibe blevet repareret og vandt et søslag mod Fetaljebrødre, som var allieret med Hanseforbundet og Holsten. Dronning Philippa organiserede samtidig en ny flåde med svensk hjælp. I maj 1429 indledte hendes flåde et gengældelsesangreb mod den hanseatiske by Stralsund.

Referencer

Litteratur

• George Childs Kohn (ed.): Dictionary of Wars, 254f. Routledge 2013
• Günter Krause: Das Seegefecht vor Kopenhagen - Die Vernichtung der dänischen Flotte durch die Hanse, In: Sport und Technik, edition 1/1987, page 14f. Militärverlag der DDR, Berlin 1987
• Georg Wislicenus, Willy Stöwer: Deutschlands Seemacht nebst einem Überblick über die Geschichte der Seefahrt aller Völker, page 38f. Reprint-Verlag, Leipzig 1896
• Andr Fryxell: Erzählungen aus der Schwedischen Geschichte, page 354f. Fritze, Stockholm und Leipzig 1843