S-400

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
S-400 Triumf
S-400 SAM during the Victory parade 2010.jpg
Type Antiluftskyts
Oprindelsesland Rusland Rusland
Tjenestehistorie
I tjeneste 2007 – nu
Benyttet af Rusland Rusland
Produktionshistorie
Konstruktør Fakel Machine-Building Design Bureau
Producent GSKB Almaz-Antey
Produktionsperiode 2007-
Specifikationer

Affyringsplatform Jord-til-luft (SAM)

S-400 Triumf (Russisk: C-400 «Триумф»; NATO klassifikation: SA-21 Growler) er et moderne avanceret russisk antiluftskyts missilsystem.

Det er udviklet af den russiske våbenproducent GSKB Almaz-Antey og blev sat i aktiv tjeneste i Ruslands militær den 28. april 2007.

S-400 systemer beskytter fast russiske storbyer som Moskva og Skt. Petersborg, men alle enheder er mobile og S-400 systemer blev således opsat midlertidigt i Sochi ved Vinter-OL 2014. Rusland har pt. mindst 14 fulde S-400 systemer aktive og mere end 112 operationelle S-400 enheder fordelt over hele Rusland.

Struktur[redigér | redigér wikikode]

Et enkelt S-400 system består af flere enheder. Nogle enheder, bl.a. missil- og radarenhederne kan operere autonomt (uafhængigt af hinanden for systemet). Det er en stor fordel, da et system således kan operere mod flere forskellige mål på samme tid. Desuden er det en fordel, hvis en missilenhed fx ødelægges af et fjendtligt missil, så kan det øvrige system og de øvrige missilenheder stadig fortsætte deres funktioner.

Alle S-400 enheder er mobile køretøjs- og trailerenheder.

Enheder[redigér | redigér wikikode]

  • 30K6E - Administrationssystem
    • 55K6E - Kommandocentral og kontrolcentral.
  • 92N6E - Jammingsbeskyttet panoramisk radar og detektionssystem med en rækkevidde på 600 km monteret på et MZKT-7930 køretøj.
  • 6 x 98ZH6E - Jord-til-luft (SAM) missilsystemer, der alle kan operere autonomt for systemet (uafhængigt af hinanden).
    • 92N6E - Multifunktionel PESA-radar med en rækkevidde på 400 km.
    • 5P85TE2 og/eller 5P85SE2 - Affyringsramper på trailer til BAZ-64022 eller BAZ-64022 køretøjer (op til 12 affyringsramper).
    • Ruslands Præsident har ved dekret givet det russiske forsvar forhåndstilladelse til affyring af følgende missiler fra S-400 systemer ved en detekteret trussel: 48N6E (250 km), 48N6E2, 48N6E3, 48N6DM, 9M96E (40 km), 9M96E2 (120 km) og 40N6E (600 km).

Langt- og mellemrækkende missiler er til overordnet forsvar mod tidlige fjerne trusler (400-600 km), imens de kortere rækkende missiler (0-250 km) bruges til nær- og selvforsvar af S-400 enhederne mod tættere trusler. Et S-400 system kan affyre 12 missiler af gangen, mod flere - både nære og fjerne trusler på samme tid.

Modifikationer[redigér | redigér wikikode]

S-400 systemet har desuden en række modifikationer:

  • Protivnik-GE - Avanceret anti-stealth radarsystem, der gennemskuer stealth-aktivitet på radaren fra såkaldte stealth fly, så de kan fastlåses som mål.
  • Gamma-DE. Orion og Avtobaza-M - Målsætningssensorer der beskytter S-400 enhederne, hvis de selv bliver mål for fjendtlige missiler.

Derudover en række ukendte klassificerede modifikationer.

Statistiske data[redigér | redigér wikikode]

Missil-hastighed 4,8 km/s (17280 km/t)
Måldetektionsradius 600 km.
Rækkevidde for aerodynamiske mål
(fx fly, helikoptere, droner, missiler)
400 km.
Rækkevidde for ballistiske mål 60 km.
Opstillingstid
(fra mobil til operationel)
5-10 min.
Reaktionstid
(fra detektion til missilaffyring)
3 min.
Levetid 15-20 år.

Eksport[redigér | redigér wikikode]

Saudi-Arabien forsøgte i 2009 at forhandle med russerne om at købe S-400, men russerne ville angiveligt kun sælge dem forgængeren S-300, hvorefter forhandlingerne afsluttede.

Hviderusland, Vietnam og Kasakhstan har udtalt, at de gerne vil købe S-400, når eksportversionen kommer på markedet i 2015.

I marts 2014 gav Ruslands præsident Vladimir Putin autorisation til at Kina kan købe S-400.

Interesse Vilje Autorisation
Saudi-Arabien Saudi-Arabien Hviderusland Hviderusland Kina Kina
Tyrkiet Tyrkiet Vietnam Vietnam
Serbien Serbien Kasakhstan Kasakhstan
Armenien Armenien
Egypten Egypten

Licensprojekt[redigér | redigér wikikode]

Sydkorea og Rusland arbejder på en simplificeret version af S-400 til Sydkorea, som hedder Cheolmae-2. Det er Samsung, LG og Thales der står for udviklingen i Sydkorea under rådgivning og licens fra russiske Almaz.

Fremtid[redigér | redigér wikikode]

Rusland er allerede i fuld gang med udviklingen af S-500. Derfor vil S-400 formentlig ende med at blive et eksportprodukt for den russiske militærindustri. Ruslands militær vil løbende få leveret S-400 systemer frem til år 2020, hvor det er planen at leveringen af de nye S-500 systemer skal starte. På sigt skal S-400 og S-500 helt erstatte det aldrende S-300. Der vides ikke meget om S-500 endnu, men det skulle angiveligt blive et langt mere avanceret system med høj fokus på Stealth-detektion, ballistiske nukleare trusler og trusler fra det ydre rum, såsom meteornedslag.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]