Berlins S-Bahn
| Berlins S-Bahn | |
|---|---|
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt |
8. august 1924  |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Berlins S-Bahn er et nærbanenet i Berlin og omegn, Tyskland. Banen åbnede i 1924 og er dermed Tysklands ældste af sin slags. Den består af 15 linjer med 166 stationer og et skinnenet på 329,3 km. S-Bahn har 375 mio. passagerer årligt (2006). Tallet har været støt stigende siden genforeningen.
S-Bahn-nettet består af fire hovedlinjer: En central øst-vestgående linje i terræn (die Stadtbahn), en central nord-sydgående linje, der primært er undergrundsbane (die Nord-Süd Bahn) og en ringbane i terræn (die Ringbahn). Fra ringbanen er der desuden ruter til forstæderne.
S-Bahn drives af Deutsche Bahn-datterselskabet S-Bahn Berlin GmbH. Berlins S-Bahn er integreret med Berlins U-Bahn, der til sammen udgør kernen i byens kollektive trafik. U-Bahn drives af BVG, men har fælles takstsystem med S-Bahn.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Forgangeren til S-Bahn blev har rødder helt tilbage til 1882. Efter etableringen af Stor-Berlin blev der satset mere på S-Bahnen, der blev udbygget kraftigt. I 1924 åbnedes den første elektrificerede strækning fra den nuværende Nordbahnhof til Bernau. I 1930 begyndte Berlins bybane, ringbanen og forstadsbanerne at køre under det fælles navn S-Bahn. I 1930'erne planlagdes en ny stor udbygning af S-Bahn-nettet i forbindelse med Hitlers Welthauptstadt Germania. Dele af udbygningerne blev ført ud i livet, mens andre blev skrinlagt.
I Berlins periode som delt by blev S-Bahn i begge bydele drevet af DDR's jernbaneselskab Deutsche Reichsbahn, hvilket fik mange i Vestberlin til at boykotte S-Bahn. Man opfattede det at købe en billet til S-Bahn som støtte til det østtyske kommunistiske regime. S-Bahn-nettet var opdelt i et vestligt og et østligt net, hvis eneste fælles station var Bahnhof Berlin Friedrichstraße, der lå i Østberlin. Friedrichstraße var den vigtigste station. Stationen opdelt i to fysisk adskilte områder – et for østberlinere og et for vestberlinere. Kun vestberlinerne kunne skifte til et af de østberlinske tog.
Grundet boykotten tabte Deutsche Reichsbahn stort på at drive banen. I 1976 blev trafikken på banerne til Wannsee og Spandau kraftigt nedskåret, og en del linjer blev helt nedlagt i Vestberlin. Samtidig blev U-Bahn udbygget i Vestberlin, bl.a. med linje U7. I Østberlin var S-Bahn det populæreste transportmiddel, og nettet blev fortsat udbygget i Østberlin – bl.a. med en linje til Flughafen Schönefeld i 1962 og linjer til Ahrensfelde og Wartenberg i 1982 og 1985.
De ansatte strejkede i 1980 for anden gang som følge af at man valgte at skære yderligere ned på togdriften, bl.a. blev visse linjer reduceret til 40-minutters drift. Deutsche Reichsbahn besvarede strejken ved at fyre de ansatte i Vestberlin og valgte at indskrænke antallet af linjer til 3 i stedet for de hidtidige 10. Trafikken på Siemensbahn blev nedlagt. Driften af S-Bahn gav fortsat kæmpe underskud, og situationen blev mere og mere uholdbar. I 1984 blev der indgået en aftale med Vestberlins senat om at BVG overtog driften af S-Bahn i vest. Det medførte forbedringer af S-Bahn i Vestberlin, men det var først efter Berlinmurens fald, at S-Bahn atter blev et populært transportmiddel i byen.
Efter murens fald blev alle S-Bahns linjer genetableret og de tidligere nedlagte linjer i vest åbnede på ny. Nye stationer blev opført og gamle blev renoveret, f.eks. Hackescher Markt.
Linjenettet[redigér | rediger kildetekst]
De fleste af de 15 linjer kører hvert 6. eller 10. minut i dagtimerne. Siden 2003 har alle linjer desuden kørt hvert 30. minut natten efter fredage og lørdage.
|
Wannsee – Frohnau - Oranienburg |
|
Blankefelde - Lichtenrade – Buch - Bernau |
|
Teltow Stadt - Lichterfelde Süd - Potsdamer Platz – Hennigsdorf |
|
Spandau - Friedrichshagen - Erkner |
|
Gesundbrunnen - Ostkreuz – Südkreuz – Westkreuz - Gesundbrunnen |
|
Gesundbrunnen - Westkreuz – Südkreuz – Ostkreuz – Gesundbrunnen |
|
Flughafen Berlin-Schönefeld - Südkreuz ( - Bundesplatz ) |
|
Königs Wusterhausen -Westend |
|
Spindlersfeld - Hermannstraße (– Südkreuz) |
|
Westkreuz – Charlottenburg – Mahlsdorf – Strausberg – Strausberg Nord |
|
Potsdam Hauptbahnhof - Ahrensfelde |
|
Spandau – Warschauer Straße – Wartenberg |
|
(Zeuthen –) Grünau – Hohen Neuendorf |
|
(Grünau –) Schöneweide – Waidmannslust |
|
Flughafen Berlin-Schönefeld - Blankenburg |
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |