S-bus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En S-bus på linje 250S.
En S-bus i det oprindelige design fra 1990.

S-busser er en type hurtige og direkte busser i Storkøbenhavn med få stop. De første linjer blev oprettet af HT 21. oktober 1990, og i perioden frem til 1998 blev S-busnettet løbende udbygget med flere linjer. I dag drives S-busnettet af trafikselskabet Movia og er en naturlig del af rygraden i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. I 2018 transporterede de ca. 30,9 mio. passagerer, svarende til 14,9 % af det samlede passagertal.

S-busserne kan kendes på deres blå hjørner, der i 2003 afløste det oprindelige design med blå-hvide striber i tagkanten. På stoppesteder, kortmateriale og andet er linjerne markeret med samme blå farve. S-busserne har trecifrede linjenumre, som er delelige med 50, efterfulgt af bogstavet "S". De linjer, hvis numre ender på 00, kører på tværs af S-togsnettet, mens de øvrige linjer, hvis numre ender på 50, er enkelt- eller dobbeltradiale via Københavns centrum. Siden 2004 findes der otte S-buslinjer, mens yderligere fire er blevet nedlagt, hvortil kom yderligere to linjer, der var planlagte men aldrig blev oprettet.

I modsætning til de nyere A-busser og R-Net betjener S-busserne kun de mest benyttede stoppesteder.

Generelt[redigér | redigér wikikode]

En Scania-bus på linje 350S. Normalt kan S-busserne kendes på deres blå hjørner, ...
... men en gang imellem kan det være nødvendigt at indsætte en almindelig gul bus som reserve, som her på linje 200S.

S-busserne er underlagt Movia og indgår i dettes takstsystem på linje med andre busser, tog og metro. Driften er udliciteret til forskellige entreprenører.

S-busnettet består siden 2004 af otte linjer fordelt på fem tværlinjer og tre radiallinjer. De fem tværlinjer, 200S, 300S, 400S, 500S og 600S, kører på tværs af S-togsnettet i varierende afstand fra Københavns centrum, mens de tre radiallinjer, 150S, 250S og 350S, kører i området mellem S-baner og andre baner. De fungerer derved som supplement, kompenserer for manglen på baner på tværs og skaber forbindelser fra omegnskommunerne til Københavns centrum. Der er lagt vægt på direkte linjeføringer med et minimum af omveje og varianter.[1]

Som udgangspunkt køres fra tidlig morgen til midnat, på linje 150S, 250S og 350S dog døgnet rundt. Til gengæld kører linje 400S ikke om aftenen, hvor den erstattes af linje 400 med næsten samme linjeføring men med stop ved alle stoppesteder. Desuden har linje 200S og 500S et par strækninger gennem industriområder, der ikke betjenes om aftenen og i weekenden. Frekvensen er forholdsvis høj med afgange mindst hvert 10. minut i myldretiden og hvert 20. minut udenfor.[1][2] På nogle yderstrækninger er det dog kun hver anden bus, der kører helt igennem. Linje 600S, der delvist kører i landområder, kører dog hvert kvarter i dagtimerne mandag-fredag og hver halve time i øvrigt. På flere andre linjer forstærkes driften i myldretiden og dagtimerne kun på dele af strækningerne. Hvor der er natdrift køres i reglen en gang i timen.[2]

Undervejs standses normalt kun ved de mest benyttede stoppesteder ved for eksempel stationer og busterminaler, hvor andre linjer krydser og ved store rejsemål såsom større virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dette afspejler, at passagererne primært er pendlere og dernæst fritidsrejsende. I gennemsnit er der ca. 1.000 meter mellem hvert stoppested, men afhængigt af de lokale forhold kan afstanden variere mellem 300 og 1.300 meter.[1] Selve stoppestederne er forsynede med standere, hvor linjenummer og destination er angivet med hvid skrift på blå baggrund. Desuden er der elektronisk nedtælling til næste bus og almindelige køreplaner. Som regel er der læskærme med bænke og trafikkort over det givne område.[3]

Busserne er i Movias normale gule farve men med blå hjørner i højre side foran og venstre side bagpå. De indsatte busser varierer fra linje til linje alt afhængig af den aktuelle entreprenørkontrakt, og der kan således ses busser fra både Scania, Volvo, VDL, Mercedes-Benz og DAF. På de fleste linjer benyttes 13,7 m lange busser, på linje 150S dog 14,6 m, på linje 400S 13,1 m og på linje 500S 12 m.[4] Alle busser er helt eller delvist forsynet med lavt gulv. Generelt afspejler de, at passagererne typisk kører mellemlange ture, omend længere på tværlinjerne end på radiallinjerne, der kører gennem det centrale København. Det betyder på den ene side, at der er stor udveksling af passagerer ved mange stoppesteder, hvorfor busserne er forsynet med tre dørsæt med mulighed for hurtig ind- og udstigning. På den anden side er det imidlertid også nødvendigt at tage hensyn til de længere rejser med komfortable sæder. I alle tilfælde leveres der trafikinformation på skærme med oplysning om næste stoppested, klokkeslæt mv. og af faste skilte med oversigt over stoppesteder og skift til andre linjer.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første konkrete planer til det, der skulle blive til S-busnettet, fremkom i Kollektiv Trafikplan 1989, hvor det blev foreslået at oprette syv "superbuslinjer" i årene 1989-1993 og yderligere en efter 1993. Tanken var, at de skulle fungere som regionale forbindelser på tværs af de eksisterende S-baner og fjernbaner og samtidig komplettere dem. Rejsehastigheden skulle være høj med få stoppesteder undervejs, og frekvensen og komforten skulle ligeledes være høj. Desuden skulle der være et samlet design- og sloganprogram for hele det nye system. Endelig var det tanken, at de nye linjer ikke bare skulle have numre men også kunne have hver deres navn, der skulle stå med store bogstaver på siden af busserne.[6][7]

Seks af de påtænkte linjer ville være deciderede tværlinjer i vekslende afstand fra Københavns centrum, mens en ville forbinde Valby med Lufthavnen, og den sidste ville være en dobbeltradiallinje mellem Dragør og Gladsaxe.[6] En af tværlinjerne, Superbus "Sjælsø" mellem Rungsted Kyst og Karlslunde, forudsatte dog etablering af en ny vejforbindelse, Ring 5, for at kunne blive oprettet mellem Allerød og Karlslunde. Vejen blev imidlertid ikke bygget og linjen aldrig oprettet.[8] I stedet endte man med at fremrykke en unavngiven superbuslinje mellem Rungsted Kyst og Ballerup, der først skulle have været etableret efter 1993 men i praksis blev det som linje 500S i 1993.[7][8]

Superbusserne[redigér | redigér wikikode]

Linje Påtænkt rute Svarede til Virkelighed
Superbus "Sjællandsbroen" Valby - Sjællandsbroen - Lufthavnen 78E Delvist indgået i etablering af linje 100S i 1997.[8]
Superbus "Kalvebod" Lyngby - Buddinge - Gladsaxe Trafikplads - Husum - Rødovre - Friheden - Avedøre Holme - Tårnby - Lufthavnen 174E Etableret i 1991 som linje 200S mellem Lyngby og Friheden. Avedøre Holme - Lufthavnen indgået i forlængelse af linje 500S i 1998. Linje 200S forlænget fra Friheden til Avedøre Holme i 2010.[8]
Superbus "Ringvejen" Klampenborg - Lyngby - Buddinge - Gladsaxe Trafikplads - Herlev - Glostrup - Ishøj - Hundige 172E med forlængelser til Klampenborg og Hundige. Etableret i 1990 som linje 300S mellem Lyngby og Hundige. Klampenborg - Lyngby trafikeret af linje 200S 1993-1995.[8]
Superbus "Vestskoven" Lyngby - Bagsværd - Ballerup - Høje Taastrup - Ishøj - Hundige 154E med forlængelse til Hundige Etableret i 1990 som linje 400S Lyngby - Ishøj[8] og forlænget til Hundige i 1993.
Superbus "Sjælsø" Rungsted Kyst - Allerød - Måløv knudepunkt - Høje Taastrup - Karlslunde 361 Rungsted Kyst - Allerød Aldrig oprettet.[8]
Superbus "Frederiksborg" Hillerød - Ølstykke - Roskilde 309E Etableret i 1990 som linje 600S.[8]
Superbus "Langebro" Dragør - Tårnby - Langebro - København H - Gladsaxe Trafikplads 64 og 73E København H - Gladsaxe Trafikplads indgået i etablering af linje 250S i 1994. Tårnby - Dragør indgået i etablering af linje 350S i 1995.[8]
Superbus uden navn Ballerup - Farum - Birkerød - Rungsted Kyst 152 Ballerup - Farum Oprettet i 1993 som linje 500S.[8]

S-busserne oprettes[redigér | redigér wikikode]

De tre første S-buslinjer ved oprettelsen i 1990.
Eksempel på den nye type læskærme, der blev udbredt med S-busserne.

De første tre linjer blev oprettet 21. oktober 1990. I mellemtiden var navnet blevet ændret til S-busser, et navn der ikke stod for noget officielt, men spillede på at linjerne kørte på tværs af S-togsnettet.[8] Ideen med navne for de enkelte linjer blev også droppet, og i stedet fik de numre med hele hundreder.[7] Den planlagte Superbus "Ringvejen" blev nu etableret som linje 300S fra Lyngby over Glostrup til Ishøj og videre til Hundige i myldretiden og erstattede de hidtidige linjer 134, 162 og 172E. Superbus "Vestskoven" var nu linje 400S fra Lyngby over Ballerup og Høje Taastrup til Ishøj, der erstattede linje 154E. Og Superbus "Frederiksborg" blev til linje 600S fra Hillerød over Ølstykke til Roskilde til erstatning for linje 309E.[8] Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at første planmæssige S-bus var en linje 300S, der kørte fra stoppestedet ved Gladsaxe Trafikplads om morgenen kl. 6.15 med kurs mod Ishøj st., hvortil den ankom kl. 6.47.[9]

Fra starten var det meningen, at komforten skulle være høj. 26 busser blev ombygget formedelst 6 mio. kr., så de bl.a. fik fuldturiststole med nakkestøtte og armlæn, mørktonede sideruder, læselamper, bagagehylder, lys ved midtergangen der tillige fik gulvtæppe samt oversigter over både den enkelte linje og hele S-busnettet. Udenpå fik busserne blå/hvide striber i tagkanten og blå destinationsskilte med hvid tekst. Dertil kom så selve rejsetiden, der blev holdt nede ved, at man kun stoppede ved de største stoppesteder. Desuden sparede man tid ved, at busserne ikke kørte ind omkring terminalerne på Gladsaxe Trafikplads og ved Herlev st. men nøjedes med at stoppe på Ring 3 udfor dem. Derudover blev antallet af kørte ture øget, ligesom der blev kørt på faste minuttal.[7][10]

Også ved stoppestederne kunne de nye standarder mærkes. De traditionelle stoppesteder udformet som rør og med skilte foroven blev erstattet af standere,[7] mens læskærmene, der fandtes i mange forskellige udformninger, blev erstattet af en ny standardtype passende til standeren. Både stander og læskærm stammede oprindelig fra en konkurrence om ny udformning af stoppested i 1985-86, om end især læskærmen var blevet modificeret i mellemtiden.[11] De var ikke lavet med S-busser i tankerne men blev alligevel fra starten et karakteristika for de nye linjer.[7][10] I øvrigt fulgtes det sædvanlige princip med, at linjerne så vidt muligt havde hver deres stoppested i terminalerne men delte med andre linjer ved stoppesteder ude langs ruten.[9]

Men et var de fine intentioner og mange nye tiltag, noget andet var virkeligheden. Da en busentusiast dagen efter oprettelsen noterede hvilke busser, der faktisk var indsat, måtte vedkommende konstatere, at kun tre ud af tolv busser på linje 300S og kun tre ud af syv busser på linje 400S var rigtige S-busser. Tre af ikke-S-busserne på linje 400S kunne endda ikke engang skilte korrekt men kørte rundt som linje 400E med grønne destinationsskilte fra ekspresbuslinjer. Endnu værre så det ud, da samme entusiast 26. oktober kiggede nærmere på linje 600S. Her var kun en ud af otte busser rigtig S-bus. En af de andre var endda en af de 21 kunstbusser, som HT havde ladet udsmykke i løbet af 1980'erne, men som man nu ellers lige havde besluttet at afvikle.[12][13]

Ikke desto mindre var successen hurtigt hjemme.[7] Mest tydeligt var det på linje 300S, hvor belægningen var så høj, at der i løbet af vinteren forsøgsvist blev indsat ledbusser for at dække efterspørgslen. I første omgang blev almindelige ledbusser overflyttet fra andre garager, men efterfølgende kom der ledbusser indrettet som S-busser i fast drift på linjen.[14]

Næste skud på stammen kom 2. juni 1991 med oprettelsen af linje 200S fra Lyngby over Husum og Rødovre til Friheden,[15] i de oprindelige planer omtalt som en del af Superbus "Kalvebod".[8] I forhold til det oprindelige koncept var der dog tale om en kraftig devaluering, idet de eneste ændringer nu var tonede ruder og mere komfortable stole. Gulvtæpper, læselamper og bagagehylder var blevet sparet væk, mens lysene langs midtergangen forsvandt, fordi de blev sparket i stykker.[7][16]

Hovedtransportmiddel[redigér | redigér wikikode]

Allerede efter de første par år havde HT god grund til at være tilfreds med de fire nye linjer. Eller som det hed i Kollektiv Trafikplan 1993:[17]

"S-busserne er hovedtransportmidlet i det regionale net i fingerbyområdet på tværs af baneradialerne. Krydsningspunkterne definerer vigtige knudepunkter i det regionale kollektive net." (...) "Introduktionen af S-busser har været en stor succes. Der er nu ca. 40.000 rejser på S-buslinjerne på en hverdag, hvilket svarer til en stigning på 20 % i forhold til rejsetallet i tværforbindelser før S-bussernes oprettelse. S-busnettet skal derfor videreudvikles ved at udvide nettet, ved at øge frekvensen, ved at forbedre bussernes fremkommelighed og ved at forbedre korrespondancer og skiftemuligheder til radialbanerne."

Planen lagde umiddelbart op til oprettelse af en ny linje 500S mellem Rungsted Kyst og Ballerup og forlængelse af linje 600S til en station på Køge Bugt-banen, mens forlængelse af linje 200S til Klampenborg og linje 300S til Kokkedal overvejedes. Derudover blev der stadig overvejet en linje fra Høje Taastrup via Måløv knudepunkt og Allerød til Rungsted Kyst.[17] Det forudsatte dog stadig en ny vej fra Hedehusene over Måløv til Allerød. Den blev imidlertid ikke anlagt, og linjen blev aldrig oprettet.[8]

Hvad der blev oprettet var til gengæld linje 500S, der kom til 23. maj 1993.[18] Og i modsætning til ved oprettelsen af linje 200S fik komforten denne gang et ordenligt nyk opad. Benpladsen var næppe set større før i HT's busser, og der var både mønttelefon og kaffeautomat om bord. Det sidste til trods for at det dengang som nu gjaldt, at "is, mad og drikkevarer må ikke nydes i bussen". Selve linjen gik fra Rungsted Kyst over Birkerød og Farum til Ballerup og var en realisering af den unavngivne superbus fra de oprindelige planer. I modsætning til de andre linjer erstattede den kun i begrænset omfang eksisterende linjer.[8][7]

Et halvt års tid senere, 26. september 1993, blev som noget specielt linje 303S fra Gammel Holte over Buddinge, Herlev og Glostrup til Ishøj oprettet. I modsætning til de øvrige S-buslinjer var der som noget nyt tale om en ren myldretidslinje til supplering af linje 300S, ligesom det var den første nye linje, der ikke stammede fra de oprindelige planer. Samtidig med oprettelsen af den nye linje blev flere af de eksisterende linjer forlænget, så linje 400S og 600S kom til Hundige, mens linje 200S blev forlænget til Klampenborg i myldretiden.[19][20]

Året efter kom endnu en linje til i form af linje 250S den 25. september 1994. I modsætning til de hidtidige linjer var der imidlertid ikke længere tale om en tværlinje men derimod en dobbeltradiallinje fra Buddinge over Bellahøj - Rådhuspladsen - København H - Sundbyvester Plads til Lufthavnen og dermed en delvis realisering af planernes Superbus "Langebro".[8] Samtidig blev det koncept, at radiallinjer har numre, der ender på 50, i modsætning til tværlinjernes 00, indført. Ved samme lejlighed blev linje 300S i øvrigt forlænget til Kokkedal st., mens linje 500S blev omlagt i nord til selvsamme station og i syd forlænget til Glostrup st.[7][21]

Nye planer og linjer[redigér | redigér wikikode]

En af de busser der indsattes ved oprettelsen af linje 350S i 1995.

I januar 1995 udgav HT S-busplan 1995-1997, der lagde op til en kraftig udbygning af S-busnettet.[22] Der skulle etableres nye S-buslinjer, hvor de eksisterende lokale buslinjer og S-tog ikke gav tilstrækkelig højklasset betjening, og der skulle oprettes flere radiallinjer. Baggrunden var bl.a., at hvor der var indført S-busser, var årlige fald i passagertallene på 2-3 % blevet vendt til stigninger på 6-7 %. Til gengæld betød det, at man ikke længere kunne holde målet om en mindste rejsehastighed på 40 km/t men måtte nøjes med mindst 25 km/t i de centrale bydele. De nye tiltag ville omfatte de fem radiallinjer 150S, 350S, 450S, 550S og 650S og tværlinjen 100S. Ved fuld etablering ville det øge S-bussernes andel af det samlede antal vogntimer kørt for HT fra ca. 10 % til ca. 20 %.[7]

Første resultat kom i form af linje 350S, der blev oprettet den 24. september 1995 fra Ballerup over Nørrebro og Kongens Nytorv til Dragør. Andre steder i regionen blev der imidlertid samtidig gjort de første indhug i S-busnettet. Linje 200S blev afkortet fra Klampenborg til Lyngby, da der var for få passagerer. Og linje 303S gled helt ud, da den blev ændret til den almindelige ekspresbuslinje 174E.[7][23]

Historien om linje 450S[redigér | redigér wikikode]

Næste skud på stammen var planlagt til juni 1996 med oprettelsen af linje 450S og 650S. Linje 450S skulle køre fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg, Godthåbsvej og Hovedbanegården til Holmen[22] og ville erstatte dele af linje 2, 8 og 11. Forudsætningen var imidlertid, at der blev etableret en busvej i Tingbjerg mellem Ruten/Langhusvej og Blaagaard Statsseminarium. Københavns Kommune var imidlertid modstandere af den nye busvej, der aldrig blev etableret. I første omgang betød det, at oprettelsen af linje 450S blev udskudt et år til 1997, hvor linjen dog heller ikke blev til noget. Senere i 1997 blev den så helt droppet pga. den fortsatte modstand og det forhold, at den kommende metro ville overflødiggøre en del af strækningen.[7][24][25][26]

Hvis linje 450S var blevet etableret, ville dens rute have været: Holmen – Danneskjold Samsøes Alle - Prinsessegade – Christianhavns Torv - Torvegade – Knippelsbro – Børsgade - Christiansborg Slotsplads – Vindebrogade – Stormgade – Tietgensgade - Bernstorffsgade - Hovedbanegården – Hammerichsgade – Gyldenløvesgade – Rosenørns Allé – Rolighedsvej – GodthåbsvejGrøndal st. – Godthåbsvej – Primulavej – Annebergvej – Gaunøvej – Brønshøjvej – Brønshøj Torv – Frederikssundsvej – Åkandevej – Terrasserne – en ny busvej til Mørkhøjvej – Mørkhøjvej – Gladsaxe Møllevej – Gladsaxe Trafikplads.[22][27]

Tanken om en ny busvej spøgte dog stadig flere år efter. I Trafikplan 2003 var det således planen, at linje 2A - oprettet i 2002 - på et tidspunkt efter 2005 skulle omlægges og forlænges fra Tingbjerg ad den nye busvej som beskrevet ovenfor til Gladsaxe Trafikplads.[28] Det blev dog ikke til noget, og linje 2A ender stadig i Tingbjerg.

De sidste nye linjer[redigér | redigér wikikode]

Ledbus på linje 300S i Hørsholm i 1999.

Da linje 450S måtte udskydes, valgte man i stedet at fremrykke linje 550S, der oprettedes 2. juni 1996 fra Glostrup over Rødovre og København H til Kvæsthusbroen. Samtidig oprettedes linje 650S fra Avedøre over Valby - København H - Kongens Nytorv - Østerbro til Hellerup.[7][29]

Året efter, 28. september 1997, blev linje 100S fra Svanemøllen over Nørrebro og Valby til Sundbyvester Plads oprettet.[30] Med sin kørsel over Sjællandsbroen svarede den delvist til Superbus "Sjællandsbroen" fra de oprindelige planer.[8] Dengang havde det været tanken at køre til Lufthavnen, men det blev ikke til noget nu, formentlig pga. den forestående åbning af Øresundsbanen til Lufthavnen i 1998.

Ved samme lejligheden var det tanken, at linje 150S også skulle være oprettet, men den var afhængig af en ombygning af Helsingørmotorvejen, der endnu ikke var færdig.[7] Først 1. februar 1998 blev den oprettet fra Kokkedal via Nærum - Helsingørmotorvejen - Nørreport st. - Rådhuspladsen til København H.[31] I forhold til S-busplanen var der sket et par ændringer, idet den påtænkte nordlige endestation ved Vedbæk st. blev ændret til Kokkedal st., ligesom det havde været tanken, at den sydlige endestation skulle være Nørreport st. En nyhed var at der blev etableret et kys-og-kør-stoppested ved Nærum st., så bilister kunne sætte passagerer af, der skulle videre med bus, og tilsvarende samle dem op.[7]

Med linje 150S var S-busnettet nu oppe på 11 linjer, og der er ikke efterfølgende etableret nye linjer. Til gengæld kunne de eksisterende linjer mønstre flere udvidelser. Da Øresundsbanen til Lufthavnen åbnede den 27. september 1998, skete der således omfattende ændringer af busnettet på Amager. Det omfattede bl.a., at linje 100S blev forlænget til Lergravsparken, mens linje 500S nu fortsatte fra Glostrup via Brøndby Strand - Avedøre Holme - Tårnby til den nye station ved Lufthavnen.[32] Et par år efter, 8. oktober 2000, blev linje 150S desuden forlænget til det nye indkøbscenter Fisketorvet.[33]

HT pønsede dog stadig på nye linjer og ikke mindst et koncept, der kunne være blevet en direkte konkurrent til S-busserne, om end et officielt supplement. I Busplan 2001 opereredes således med såkaldte Direkt-buslinjer i myldretiden fra byområder i periferien til Københavns Indre By eller til store koncentrationer af arbejdspladser i Københavns Amt. De blev dog ikke til noget, lige så lidt som S-buslinjen i Ring 5-området, der stadig spøgte, nu blot med Karlebo som nordlig endestation. Heller ikke planer for Københavns og Frederiksberg Kommuner faldt ud på tiltænkt vis. Her forestillede man sig gradvist at opbygge et net bestående af S-buslinjer og udvalgte lokale linjer, der med grundlæggende 10-minutters frekvens skønnedes at ville give et letforståeligt og attraktivt grundnet.[34]

Status ved årtusindskiftet[redigér | redigér wikikode]

Dobbeltdækkerbus fra Berlin på prøve på Rådhuspladsen i april 1998.

Ved 10 års jubilæet i 2000 kunne det konstateres, at S-busnettet var på sit højdepunkt i trafikal forstand. Både linjenet, driftshyppighed og passagertal var steget gevaldigt. I 1999 kunne linje 350S endda prale af at være den næstmest benyttede linje med 9,93 mio. passagerer, et tal kun linje 16 kunne overgå. Samtidig lå linje 250S på 6. pladsen og linje 150S på 10. pladsen.[7]

Komforten og det eksklusive kunne der derimod ikke længere prales med. Det eneste, der nu adskilte S-busserne fra de almindelige busser, var de blå/hvide striber i tagkanten og linjekortet indeni busserne. Turiststolene var nu forsvundet ligesom linje 500S' kaffeautomat, mønttelefon og andre specielle tiltag. Til gengæld havde almindelige busser nu også fået tonede ruder og bedre sæder, alt imens de engang særlige stoppestedsstandere nu bredte sig overalt. Og hvor rullefilm til at vise destinationer på busserne hidtil havde kunne byde på blå baggrundsfarve til S-busserne, blev standard nu punktmatrixskilte med sort baggrund for alle linjer.[7][35]

Kiggede man ind i fremtiden, så det ikke for lyst ud, for da metroen åbnede i 2002-2003, skulle der reduceres i driften. En mulighed i den forbindelse var at indskrænke driften på alle de københavnske buslinjer, men den blev kritiseret. For i og med at S-busserne springer en række stoppesteder over, må der opretholdes andre linjer til at betjene dem, hvilket alt andet lige betyder, at nogle strækninger får dobbelt betjening.[7] I stedet besluttede man sig for en omfattende omlægning af busnettet, hvor grundlaget blev et stambusnet med seks linjer, høj frekvens og stop ved alle stoppesteder. Samtidig skulle linje 100S, 550S og 650S nedlægges, linje 150S afkortes til Nørreport st, linje 250S omlægges så den i stedet for at køre til Lufthavnen skulle køre via Fisketorvet til Teglholmsgade, og linje 350S have reduceret driften.[36]

Inden det kom så vidt, havde HT dog gjort sig tanker om indsættelse af dobbeltdækkerbusser på flere S-buslinjer.[37] I foråret 1998 havde man således forsøgsvis indsat en dobbeltdækkerbus lånt hos Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) på linje 250S, hvilket havde været en succes.[38] Efterfølgende satsede man på at indsætte dobbeltdækkerbusser på linje 350S, men det måtte opgives, da de ikke kunne komme under et par broer undervejs.[39] Også på linje 300S måtte det opgives af samme årsag.[40] Linje 250S fik imidlertid indsat dobbeltdækkerbusser fra 3. april 2001.[41] Efterfølgende blev de også indsat på enkelte andre linjer, blandt andet linje 650S i 2003-2004, men nogen større udbredelse fik de ikke, blandt andet fordi flere lave broer begrænsede, hvor de kunne indsættes.[37]

I A-bussernes skygge[redigér | redigér wikikode]

Sidste linje 550S ved Christiansborg Slotsplads.
Fra den 22. oktober 2006 blev linje 400S i aftentimerne erstattet af linje 400 med næsten samme ruteføring, men med stop ved alle stoppesteder undervejs.
Dobbeltdækkerbus på linje 250S ved Bella Center st.

Københavns metro åbnede for driften 20. oktober 2002, og samtidig blev linje 2A og 5A oprettet som de første af de nye A-busser, som stambusnettet var kommet til at hedde. I første omgang betød det indskrænkninger i driften på linje 250S og 350S men endnu ingen egentlige linjeændringer.[42] De kom til gengæld med oprettelsen af linje 1A og 6A 25. maj 2003, hvor linje 550S blev nedlagt. Linje 650S reddede derimod livet for en stund, selvom stort set hele dens linjeføring blev overtaget af linje 1A. Til gengæld blev den kraftigt omlagt, så den kørte via Mozarts Plads og Fisketorvet og blev afkortet fra Hellerup til Kvæsthusbroen.[43] Desuden overtog den nogle af de dobbeltdækkerbusser, der var blevet til overs på linje 250S året før.[37] Linje 150S blev som planlagt afkortet fra Fisketorvet til Nørreport st., mens omlægningen af linje 250S blev på tegnebrættet.[43] Den 14. december 2003 åbnede endelig de sidste to af de planlagte A-buslinjer, 3A og 4A, og linje 100S blev fuldstændig nedlagt og erstattet af sidstnævnte.[44]

A-busserne blev de nye stjerner i især Københavns og Frederiksberg Kommuner, men de tilbageværende S-busser dækkede stadig meget mere end dem. Nu blev fokus i stedet vendt mod de oprindelige tanker med dem som regionale linjer på tværs. Frekvensen skulle øges, rejsetiden gerne sænkes og komforten være høj, hvor rejserne var længst. Desuden skulle der være realtidsinformation både i busser og på stoppesteder som ved A-busserne.[45]

Samtidig blev S-bussernes udvendige design ændret til at matche de nye A-bussers med blå hjørner som pendant til A-bussernes røde og med linjeoversigt i bussens tagkant.[46] Sidstnævnte viste sig dog at være upraktisk og blev derfor senere droppet, da en del af busserne også benyttes på natbuslinjer med helt andre linjeføringer.

Pæne ord var dog lige så lidt som omfattende omlægninger i stand til at redde linje 650S, der derfor 17. oktober 2004 blev nedlagt og erstattet af myldretidslinjen 65E med samme linjeføring.[47][48] Herefter var S-busnettet nede på otte linjer, og der er ikke efterfølgende sket oprettelser eller nedlæggelser.

Livet har dog ikke stået stille på de resterende S-buslinjer, der har oplevet en række større og mindre ændringer. Den 17. oktober 2004 blev linje 500S således afkortet fra Lufthavnen til Ørestad st.[47][48] Den nye endestation skulle imidlertid vise sig at blive lidt af en udfordring, og der er blevet skiftet flere gange mellem sløjfekørsel ad gaderne omkring indkøbscentret Fields og en egentlig terminal på Kay Fiskers Plads. Siden september 2010 vendes dog normalt på sidstnævnte.[49]

20. marts 2005 blev linje 300S i syd afkortet fra Hundige st. til Ishøj st.[50] og i den modsatte ende fra Kokkedal st. til Nærum st. 22. oktober 2006.[51] Fra 22. oktober 2006 blev driften på linje 400S indstillet om aftenen efter ca. kl. 20, hvor der til gengæld blev oprettet en ny linje 400 med næsten samme linjeføring men med stop ved alle stoppesteder.[51] Den 28. marts 2010 blev linje 200S forlænget fra Friheden st. til Avedøre Holme i myldretiden,[52] og fra 24. marts 2013 til 8. august 2014 og igen fra 27. marts 2016 kom linje 300S atter længere nord på, denne gang til Gammel Holte.[53][54]

16. marts 2008 blev linje 250S fuldstændig omlagt på Amager, så den i stedet for at køre til Lufthavnen fra Langebro blev omlagt til Islands Brygge.[55] Noget usædvanligt for en S-bus standser den her ved alle stoppesteder og fungerer således noget i strid med konceptet som lokal linje. 1. april 2012 blev linjen forlænget videre sydpå til Bella Center, en forlængelse der til at begynde med kun skulle have varet i sommerhalvåret,[56] men som i praksis blev helårlig.[57]

På materielsiden forsvandt ledbusserne fra linje 300S 15. marts 2008, efter at den efterhånden var blevet den sidste linje i Hovedstadsområdet til at have dem.[58][59] På linje 250S forsvandt dobbeltdækkerbusserne 21. oktober 2012. De havde aldrig fået den håbede udbredelse, ikke mindst fordi lave broer, træer og andre forhindringer begrænsede, hvor de kunne indsættes. I stedet skaffedes den ekstra kapacitet med de enetages men længere 13,7 m-busser.[37][60]

Natdrift[redigér | redigér wikikode]

I september 2016 blev der indgået et forlig i Region Hovedstaden om det næste års budget, der blandt andet kom til at medføre flere besparelser og ændringer på de regionale buslinjer. For S-busserne betød det, at linje 150S, 250S og 350S kom til at køre en gang i timen om natten, hvorved de kom til at erstatte hele eller dele af natbuslinjerne 81N, 92N, 95N og 96N der nedlagdes og linje 94N der mistede driften i weekenden.[61][62] Movia havde i øvrigt i forvejen påtænkt at indføre drift nat efter fredag og lørdag på S-busserne, efter at man havde indhøste gode erfaringer med drift døgnet rundt på A-busserne. Ved at overføre en del af driften fra de eksisterende natbusser vil man desuden kunne løse problemet med disses parallelkørsel med tog flere steder, samtidig med at det vil blive enklere for passagerne, der i forvejen kender S-busserne.[1]

Budgetforliget kom dog også til at medføre indskrænkninger for S-busserne, idet linje 200S blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st., en strækning der dog i forvejen betjenes af linje 300S.[62] Derudover var der planer om at afkorte linje 250S fra Belle Center til Hovedbanegården og linje 500S fra Ørestad til Avedøre Holme samt en deling af linje 350S i to linjer med færre afgange, men det blev droppet.[63] Endvidere indgår det i forliget at linje 600S skal køre en gang i timen om natten i weekenden som erstatning for linje 91N der nedlægges, men det er indtil videre ikke blevet omsat i praksis.[61]

S-busnettet[redigér | redigér wikikode]

Linje Oprettet Rute Operatør Bemærkninger
150S 1. februar 1998[31] Nørreport st.FredensbroKildegårds PladsLyngbyvejHelsingørmotorvejenNærum st.Gammel Holte (– HørsholmKokkedal st.)[64] Arriva, Ryvang[65] Gammel Holte - Kokkedal st. betjenes mandag-lørdag i dagtimerne kun af hver anden adgang.
Om natten køres en gang i timen, mellem Nørreport. og Gammel Holte dog to gange i timen nat efter fredag og lørdag.[64]
200S 2. juni 1991[15] Buddinge st.Gladsaxe TrafikpladsTV-ByenHusum TorvHusum st.Rødovre CentrumRødovre st.Hvidovre HospitalFriheden st. (− Avedøre Holme)[66] Arriva, Gladsaxe[65] Friheden st. - Avedøre Holme betjenes kun mandag-fredag i dagtimerne.[66]
250S 25. september 1994[21] Bella Center st.Kigkurren - HovedbanegårdenRådhuspladsenÅgadeBellahøjHareskovvejHøje Gladsaxe – Buddinge st.[67] Keolis Danmark, Stamholmen[65] Bella Center st. - Kigkurren betjenes i myldretiden kun af hver anden afgang.
Om natten køres en gang i timen.[67]
300S 21. oktober 1990[9] (Gammel Holte, Øverødvej - Nærum st.DTU –) Lyngby st. – Buddinge st. – Gladsaxe Trafikplads – Herlev BymidteHerlev st.Glostrup st. (− Ishøj st.)[68] Nobina Danmark A/S, Glostrup[65] Gammel Holte, Øverødvej - Lyngby st. betjenes mandag-lørdag i dagtimerne kun af hver anden adgang.
Glostrup st. - Ishøj st. betjenes i myldretiden kun af hver anden afgang.[68]
350S 24. september 1995[23] (Ballerup st.Malmparken st. –) / (Herlev st. -) Herlev Hovedgade – Husum Torv – Bellahøj – FrederikssundsvejNørrebrogadeNørrebro st. – Nørreport st. (− Kongens NytorvAmagerbrogadeEnglandsvejSøndre StrandvejDragør Stationsplads)[69] Arriva, Ejby[65] Det meste af tiden køres skiftevis Ballerup st. - Nørreport st. (- Sundbyvester Plads) og Herlev st. - Dragør Stationsplads.
Om natten køres en gang i timen.[69]
400S 21. oktober 1990[9] Lyngby st. – Bagsværd st. – Ballerup st. – Høje Taastrup st. – Ishøj st. (− Hundige st.)[70] Nobina Danmark A/S, Glostrup[65] Ishøj st. - Hundige st. betjenes i myldretiden kun af hver anden afgang.[70]
Erstattes om aftenen af linje 400 med næsten samme linjeføring, men med stop ved alle stoppesteder.[71]
500S 23. maj 1993[18] Kokkedal st. – Birkerød st.FarumVærløse st. – Ballerup st. – Glostrup st. – Brøndby Strand st.Avedøre HavnevejØrestad st.[72] Keolis Danmark, Industriholmen[65] Mandag-fredag i dagtimerne køres via Fabriksparken i Glostrup.
Glostrup st. - Ørestad st. betjenes om aftenen kun af hver anden afgang.[72]
600S 21. oktober 1990[9] Hundige st. – Greve st.TuneRoskilde st.JyllingeØlstykke st. – Slangerup Rtb. – Hillerød st.[73] Arriva, Slangerup[65] Forskellig ekstrakørsel i morgenmyldretiden.[73]
  • Mandag til fredag i myldretiderne suppleres linje 150S af linje 15E på strækningen mellem Nørreport st. og Forskerparken i Kokkedal.[74]
  • Mandag til fredag i dagtimerne suppleres linje 300S på strækningen mellem DTU og Ishøj st. af linje 30E med samme linjeføring bortset fra, at den ikke kører via Lyngby st. og Glostrup st.[75]

Nedlagte S-buslinjer og -strækninger[redigér | redigér wikikode]

Linje Oprettet Nedlagt Rute ved nedlæggelse Bemærkninger
100S 28. september 1997[30] 14. december 2003[44] Svanemøllen st. - Nørrebro st. - Solbjerg st. - Valby st. - Sjællandsbroen - Sundbyvester Plads - Øresundsvej Erstattet af linje 4A.
303S 26. september 1993[20] 24. september 1995[23] Ishøj st. - Ishøj Strandvej - Ring 3 - Buddingevej - Motorring 3 - Helsingørmotorvejen - Trørød Kørte kun i myldretiden. Erstattet af oprindeligt linje 174E, siden 300S, 330E og 30E.
550S 2. juni 1996[29] 25. maj 2003[43] Glostrup st. - Rødovre Parkvej - Vesterbrogade - Hovedbanegården - Holbergsgade - Kvæsthusbroen Erstattet af linje 6A, 13, 123 og 650S, senere også 65E og 9A.
650S 2. juni 1996[29] 17. oktober 2004[48] Avedøre st. - Hvidovre Hospital - Folehaven - Mozarts Plads - Vasbygade - Dybbølsbro st. - Hovedbanegården - Sankt Annæ Plads Erstattet af linje 1A og 65E.

Som det fremgår af ovenstående er der sket visse amputeringer af S-busnettet i forhold til dets velmagtsdage omkring årtusindskiftet. Ændringerne skyldes især etableringen af metroen og A-busnettet i 2002-2003, men der er også sket indskrænkninger ved flere andre lejligheder. Udover de rene nedlæggelser er følgende således også forsvundet:

  • Dele af linje 150S (strækningen Nørreport st. – Fisketorvet erstattet af linje 5A og 30 og S-tog i 2003)[76][77]
  • Dele af linje 200S (strækningen Lyngby st. – Klampenborg st. i 1995 og Buddinge st. - Lyngby st. i 2017)[23][62]
  • Dele af linje 250S (strækningen LangebroLufthavnen erstattet af metro + linje 5A i 2008)[55]
  • Dele af linje 300S (strækningen Ishøj st. – Hundige st. erstattet af S-tog i 2005 og strækningen Nærum st. – Kokkedal st. erstattet af linje 150S i 2006[50][51]
  • Aftenkørslen på linje 400S (erstattet af linje 400 i 2006)[51]
  • Dele af linje 500S (strækningen Ørestad – Lufthavnen st. erstattet af regionaltog i 2004)[47][48]

Dertil kommer en række (ned)justeringer i afgangsfrekvensen på bl.a. linje 250S og 350S.

Passagertal[redigér | redigér wikikode]

De otte nuværende S-buslinjer og linje 400 havde sammenlagt 30,9 mio. passagerer i 2018. Den mest benyttede var linje 350S med 8,3 mio., mens linje 250S var den mindst benyttede med 2,0 mio. Til sammenligning havde alle Movias linjer 207,7 mio. passagerer i 2017, hvoraf S-busserne altså stod for 14,9 %.[78]

Passagerne tælles stikprøvevis ved hjælp af såkaldte tællebusser, der er udvalgte busser med indbygget computer, der blandt andet tæller antallet af passagerer, der står på og af. Konceptet med tællebusser er ikke specielt for S-busserne men blev indført generelt efter forsøg med det i begyndelsen af 1980'erne. I 2008 var der 92 tællebusser i hele Hovedstadsområdet, der var indsat, så alle ture blev talt mindst en hverdag om måneden og tilsvarende for lørdag og søndag hvert kvartal.[79][80] Ved den efterfølgende opregning af tallene tilføjes desuden ekstrakørsel og et tillæg for 0-2-årige børn, der ikke tælles automatisk.[78]

Linje 2015 2016 2017 2018 Bemærkninger
150S 4.156.048 4.325.003 4.798.195 4.763.752 Linjen var påvirket af anlægsarbejder flere steder i 2013-2015.[81]
200S 3.563.794 3.443.408 3.168.153 2.700.772 Linjen blev afkortet i 2017.
250S 2.268.100 2.220.515 2.029.164 2.025.852
300S 4.617.620 4.542.335 4.632.555 4.566.178
350S 8.069.509 8.215.193 8.631.547 8.286.132
400S 3.151.956 2.941.056 2.826.226 2.594.338 Inklusive linje 400.
500S 3.489.336 3.354.934 3.259.327 3.283.312
600S 2.872.058 2.909.795 2.745.060 2.660.481
I alt 32.188.421 31.952.239 32.090.228 30.880.817

Uddybende artikler[redigér | redigér wikikode]

S-busnettet i oktober 2000 da det var på sit højeste.
S-busnettet i marts 2016.

Af de 12 S-buslinjer, der er oprettet i tidens løb, eksisterer de otte stadig i form af tværlinjerne 200S, 300S, 400S, 500S og 600S og radiallinjerne 150S, 250S og 350S. Af de fire nedlagte linjer var linje 303S en kortlivet myldretidslinje til supplering af linje 300S, mens linje 100S, 550S og 650S blev nedlagt direkte eller indirekte som følge af etableringen af A-busnettet og metroen. Endvidere var der planer om en linje 450S og en linje ad den planlagte Ring 5, men de blev aldrig oprettet.

I tidens løb har de forskellige linjer gennemgået en række større og mindre ændringer. I de uddybende artikler er der gjort rede for både permanente og længerevarende midlertidige ændringer, i det der dog ved de midlertidige til tider hersker en vis usikkerhed om de konkrete datoer, hvorfor angivelserne må tages med forbehold. Der er set bort fra omlægninger af få dages varighed og de til tider temmelig omfattende omlægninger i forbindelse med optog, demonstrationer, statsbesøg, sportsbegivenheder og lignende. Desuden er der set bort fra oprettelser og nedlæggelser af stoppesteder.

Udover linjeændringer er der også oplistet entreprenører og garageanlæg for de enkelte linjer. Bemærk at Busdivisionen skiftede navn til Bus Danmark 1. september 1995, og blev købt af Arriva i 1999. Arriva havde i forvejen købt Unibus og fusionerede efterfølgende de to selskaber under eget navn. I 2001 købte Arriva desuden Combus, men kørslen i Hovedstadsområdet blev umiddelbart efter solgt videre til Connex. I 2014 fusionerede City-Trafik og Nettbuss desuden til Keolis.

  • Linje 100S kørte fra Svanemøllen st. via Nørrebro st., Valby st. og Sundbyvester Plads til Lergravsparken st. Den blev oprettet 28. september 1997[30] og nedlagt 14. december 2003.[44] Fra starten var linjen udliciteret til Combus, der drev linjen fra sit garageanlæg ved Vasbygade. I 2001 overtog Connex Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet, herunder linje 100S og garageanlægget ved Vasbygade.
  • Linje 150S kører fra Nørreport st. ad Helsingørmotorvejen forbi Nærum st. og gennem Hørsholm til Kokkedal st. Nogle ture ender dog ved Gammel Holte, Øverødvej.[64] Linjen er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg Ryvang.[65] Linjen blev oprettet 1. februar 1998 som den hidtil seneste S-buslinje.[31] Med ca. 4,3 mio. passagerer i 2015 er den en af de mest benyttede af Movias buslinjer.[82]
  • Linje 200S kører fra Buddinge st. via Gladsaxe Trafikplads, Husum Torv og Rødovre st. til Friheden st. I dagtimerne mandag-fredag fortsættes desuden videre til Avedøre Holme.[66] Linjen er udliciteret til Arriva, der driver den fra sit garageanlæg i Gladsaxe.[65] Linjen blev oprettet 2. juni 1991.[15]
  • Linje 250S kører fra Buddinge st. via Bellahøj, Københavns Hovedbanegård og Islands Brygge til Bella Center st.[67] Linjen er udliciteret til Keolis, der driver linjen fra sit garageanlæg ved Stamholmen.[65] Linje 250S blev oprettet 25. september 1994.[21] Fra 3. april 2001[41] til 21. oktober 2012 blev linjen betjent af dobbeltdækkerbusser.[60] De kørte også på enkelte andre linjer i Hovedstadsområdet, men linje 250S blev både den første og sidste linje til at have dem.
  • Linje 300S kører fra Gammel Holte, Øverødvej via Lyngby st., Herlev og Glostrup st. til Ishøj st.[68] Linjen er udliciteret til Nobina, der driver den fra sit garageanlæg i Glostrup.[65] Linjen blev oprettet 21. oktober 1990.[9] Fra 1991 blev der indsat ledbusser,[14] der forblev på linjen indtil de blev taget ud af drift som det sidste sted i Hovedstadsområdet i 2008.[59] I 2023 forventes det, at linjen bliver erstattet af en ny letbane på Ring 3.[8]
  • Linje 303S kørte fra Ishøj st. ad Ring 3 og Helsingørmotorvejen til Gammel Holte, senere Trørød Kollegiet. Linjen blev oprettet 26. september 1993[20] til supplering af linje 300S som den første og indtil videre eneste myldretids-S-bus og blev den 24. september 1995 nedlagt og erstattet af ekspresbuslinjen 174E med næsten samme linjeføring.[23] Linjen blev kørt af Busdivisionen fra deres garageanlæg i først Gladsaxe og senere Ballerup.
  • Linje 350S kører fra Ballerup st. via Husum Torv, Nørreport st. og Sundbyvester Plads til Dragør Stationsplads. I praksis køres linjen det meste af tiden som to overlappende dele, hvor der skiftevis køres Ballerup st. - Nørreport st./Kongens Nytorv/Sundbyvester Plads og Herlev st. - Dragør Stationsplads.[69] Linjen er udliciteret til Arriva, der driver linjen fra sit garageanlæg i Ejby.[65] Med ca. 8,3 mio. passagerer i 2015 er den en af de mest benyttede af Movias buslinjer.[82][78] Linje 350S blev oprettet 24. september 1995.[23]
  • Linje 400S kører fra Lyngby st. via Bagsværd st., Ballerup st. og Høje Taastrup st. til Hundige st.[70] Linjen er udliciteret til Nobina, der driver den fra sit garageanlæg i Glostrup.[65] Linjen blev oprettet 21. oktober 1990.[9] Som noget usædvanligt for S-busserne kører linje 400S siden 2006 ikke om aftenen men erstattes her af linje 400 med næsten samme linjeføring men med stop ved alle stoppesteder.
  • Linje 500S kører fra Kokkedal st. via Birkerød st., Farum Midtpunkt, Ballerup st., Glostrup st. og Avedøre Holme til Ørestad st.[72] Linjen er udliciteret til Keolis, der driver linjen fra sit garageanlæg ved Industriholmen.[65] Linjen blev oprettet 23. maj 1993.[18]
  • Linje 550S kørte fra Glostrup st. via Rødovre Centrum, Roskildevej og Tietgensbroen ved Hovedbanegården til Kvæsthusbroen. Den blev oprettet 2. juni 1996[29] og nedlagt 25. maj 2003.[43] I hele perioden var den udliciteret til City-Trafik, der drev linjen fra sit garageanlæg i Glostrup.
  • Linje 600S kører fra Hillerød st. via Gørløse st., Slangerup Rutebilstation, Ølstykke st., Roskilde st. og Greve st. til Hundige st.[73] Linjen er udliciteret til Umove, der driver den fra sit garageanlæg i Slangerup.[65] Linjen blev oprettet 21. oktober 1990.[9]
  • Linje 650S blev oprettet 2. juni 1996 og kørte da fra Avedøre st. via Hvidovre Hospital, Tietgensbroen ved Hovedbanegården og Trianglen til Hellerup st.[29] Denne linjeføring blev imidlertid overtaget af den nyoprettede linje 1A 25. maj 2003 og i stedet omlagdes og reduceredes linje 650S til at køre mellem Avedøre st. og Kvæsthusbroen.[43] Ved samme lejlighed blev der desuden indsat dobbeltdækkerbusser på linjen. Linjen blev nedlagt 17. oktober 2004 og erstattet af linje 65E.[48] Linjen var udliciteret til City-Trafik, der drev linjen fra først sit garageanlæg i Hvidovre og senere garageanlægget på Thorvald Borgs Gade på Islands Brygge.

Fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Linje 300S på Ring 3 hvor letbanen kommer til at køre i stedet fra 2025.

Metroselskabet planlægger at åbne metrostrækningen Cityringen 29. september 2019, hvilket vil berøre linje 250S og 350S. Mange andre buslinjer vil også blive berørt, så derfor planlægger Movia at ændre store dele af det københavnske busnet 13. oktober 2019 til det, de kalder for Nyt Bynet.[83] Grundlaget for ændringerne blev skabt i forbindelse med udarbejdelse af Trafikplan 2016, der blev godkendt af Movias bestyrelse 23. februar 2017.[84] Planerne blev efterfølgende mere konkrete med præsentationen af Nyt Bynet i januar 2018 med enkelte efterfølgende ændringer.[85][86]

Nyt Bynet medfører, at linje 250S bliver kraftigt omlagt, så den kommer til at køre fra Bagsværd st. ad Hillerødmotorvejen til Gladsaxe Trafikplads og herfra videre ad motorvejen og Frederikssundsvej til Nørrebro st. Derefter køres ad Lundtoftegade til den kommende Nuuks Plads Station, hvorfra der fortsættes ad linje 250S's nuværende rute via Rosenørns Allé og Hovedbanegården til Amager Boulevard. Derfra køres ad linje 350S's nuværende rute ad Amagerbrogade - Tårnbyvej - Englandsvej - Krudttårnsvej til Dragør Stationsplads. Linje 350S bliver indskrænket til at køre mellem Ballerup st. og Nørreport st., idet de korte ture til og fra Herlev st. bortfalder.[85][86]

Ring 3 skal der anlægges en letbane mellem Lundtofte og Ishøj st., der kommer til at afløse linje 300S.[87][88][89][8] Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget 31. maj 2016,[90] og arbejdet med udbud af anlæg og drift blev sat i gang i oktober 2016.[91][92] Indvielsen forventes at ske i 2025.[93]

Mere generelt ønsker Movia at optimere S-busserne på en række punkter med hyppigere drift, linjeføringer uden varianter og længere stoppestedsafstand, så rejsehastigheden kan øges.[1] Ved stoppestederne skal tilgængeligheden øges, og udvalgte stoppesteder skal have perronlignende forhold med høj kantsten, rejseinformation og større læskure.[3] I busserne skal komforten og informationsniveauet øges, og støjniveauet mindskes.[5]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e S-bus - Produktoversigt - maj 2015, s. 3-5, Trafikselskabet Movia.
  2. ^ a b Samlet buskøreplan for DOT, gyldig fra 30. januar 2017, Din Offentlige Transport.
  3. ^ a b S-bus - Produktoversigt - maj 2015, s. 6-7, 10, Trafikselskabet Movia.
  4. ^ Garagefakta - alle entreprenører og garager i Hovedstadsområdet, Myldretid.dk, 12. januar 2015.
  5. ^ a b S-bus - Produktoversigt - maj 2015, s. 8-10, Trafikselskabet Movia.
  6. ^ a b Kollektiv trafikplan 1989, s. 42-47, Hovedstadsrådet, 1989.
  7. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s S som succes af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 150/2000, s. 4-12.
  8. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s S-busserne runder 25 år af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 21. oktober 2015.
  9. ^ a b c d e f g h HT Køreplan 111-987, gyldig fra 21. oktober 1990.
  10. ^ a b S-busser, Busfronten 65/1990, s. 5-6.
  11. ^ DD Billetin No. 28, juni 1986, s. 6-11. Dansk Designråd.
  12. ^ Notitser under Do. Gladsaxe, Do. Ballerup og Do. Frederikssund, Busfronten 66/1990, s. 3-5.
  13. ^ Kunstbussernes dage er talte, Busfronten 65/1990, s. 4.
  14. ^ a b Notits under Do. Gladsaxe, Busfronten 66/1990, s. 4.
  15. ^ a b c Ruteændringer i Hovedstadsområdet pr. 02.06.1991, Busfronten 72/1991, s. 7-10.
  16. ^ Notits under Do. Gladsaxe, Busfronten 76/1991, s. 6.
  17. ^ a b S-busforbindelser i Kollektiv Trafikplan 1993, s. 42-43, HT og DSB, 1992.
  18. ^ a b c HT, notits under Bagperronen, BYtrafik 5/1993, s. 234.
  19. ^ Linieændringer 26. september 1993, Busfronten 91/1993, s. 3-4.
  20. ^ a b c Busser og tog - HT Køreplan, gyldig fra 26. september 1993 til 28. maj 1994, s. 3-9.
  21. ^ a b c Ændringer i forbindelse med køreplansskiftet 25.09.94, Busfronten 100/1994, s. 15-17.
  22. ^ a b c Nye S-buslinier af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 104/1995, s. 5.
  23. ^ a b c d e f HT linieændringer 24.9.1995 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 106/1995, s. 3-4.
  24. ^ Ad Busfronten 104.5 - "Nye S-buslinier" af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 112/1996, s. 8.
  25. ^ Kørselsudbud september 1997 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 119/1997, s. 8.
  26. ^ Færre busser på Amager, flere på landet af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 126/1997, s. 16-19.
  27. ^ Velkommen til HT, s. 18, HT, 1996.
  28. ^ Det kollektive trafiksystem - Metro og A-busser i Trafikplan 2003 - Forslag, s. 52-53. Hovedstadens Udviklingsråd, 2003.
  29. ^ a b c d e HT linieændringer 2.6.96 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 115/1996, s. 3-5.
  30. ^ a b c Planlagte HT linieændringer 28.9.97 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 123/1997, s. 9-11.
  31. ^ a b c HT linieændringer 1.2.98 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 126/1997, s. 10-11.
  32. ^ HT linieændringer 27.9.98 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 131/1998, s. 15-18.
  33. ^ HT linieændringer af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 148/2000, s. 4-5.
  34. ^ Service og kvalitet, s. 79, og Busnettet - Busplan 2001, s. 92-93 i Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet. HT, DSB og Banestyrelsen, 1998.
  35. ^ Fra farver til s/h af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 132/1998, s. 8.
  36. ^ Stambusplan - Tillæg nr. 2 til Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet, Hovedstadens Udviklingsråd, DSB og Banestyrelsen, 2001. ISBN 87-90269-66-7
  37. ^ a b c d 10 år med dobbeltdækkere i København, Myldretid.dk, 3. april 2011.
  38. ^ HT går i luften af Thomas Hildebrand. Busfronten 128/1998, s. 23.
  39. ^ 8. udbudsrunde 30.5.99, Busfronten 132/1998, s. 3-7.
  40. ^ Ingen dobbeltdækkere på linie 300S af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 22. marts 2000.
  41. ^ a b Festlig indvielse af 2-dækkerne af Lars Ersgaard. Busfronten 153/2001, s. 10-11.
  42. ^ Køreplansændringer ved metroens indvielse, Myldretid.dk, 6. oktober 2002, opdateret 17. oktober 2002.
  43. ^ a b c d e Alle ændringer i HUR-området d. 25. og 29. maj, Myldretid.dk, 22. maj 2003, opdateret 27. juli 2003.
  44. ^ a b c Metro til Vanløse allerede 12. oktober, Myldretid.dk, 21. august 2003.
  45. ^ Det kollektive trafiksystem - Ringforbindelser i Ring 3 og S-busser i Trafikplan 2003 - Forslag, s. 54-55. Hovedstadens Udviklingsråd, 2003.
  46. ^ S-busserne skifter design af Thomas de Laine. Busfronten 169/2003, s. 6.
  47. ^ a b c HUR-linjeændringer 17.10.2004 af Thomas de Laine. Busfronten 179/2004, s. 10-13.
  48. ^ a b c d e HUR Trafik linje- og entreprenørændringer 17.10.2004 af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 180/2004, s. 4-6.
  49. ^ Linjeændringer i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 229/2010, s. 3-8.
  50. ^ a b Køreplansændringer 20.03.2005, Busfronten 184/2005, s. 5.
  51. ^ a b c d HUR-linjeændringer 22. oktober 2006 af Dennis Holm Petersen og Thomas de Laine. Busfronten 197/2006, s. 3-5.
  52. ^ Linjeændringer i område Hovedstaden 28.3.2010 af flere forfattere. Busfronten 224/2010, s. 3-11.
  53. ^ Linjeændringer 24.3.2013 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 248/2013, s. 9-13.
  54. ^ Linje/driftsændringer før 10.8.2014 af flere forfattere. Busfronten 260/2014, s. 3-4.
  55. ^ a b Linjeændringer 16.3.2008 i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 208/2008, s. 3-13.
  56. ^ Linjeændringer 1.4.2012 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 242/2012, s. 4-5.
  57. ^ Linjeændringer 21.10.2012 af flere forfattere. Busfronten 246/2012, s. 8-11.
  58. ^ Snart farvel til ledbusser i Hovedstadsområdet af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 21. februar 2008.
  59. ^ a b Sidste ledbus i Hovedstadsområdet, Myldretid.dk, 16. marts 2008.
  60. ^ a b Habermann, Noe (20. september 2012). Slut med dobbeltdækkere. Magasinet KBH. Hentet 8. april 2014. 
  61. ^ a b Enighed om omlægning af natbusserne i hovedstadsregionen, pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, 23. september 2016.
  62. ^ a b c Køreplanskift 30. januar, Movia. Sidst kontrolleret 30. januar 2017.
  63. ^ Besparelser på den kollektive trafik halveret, pressemeddelelse fra Region Hovedstaden, 5. september 2016.
  64. ^ a b c Linje 150S, Din Offentlige Transport.
  65. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Garagefakta - alle entreprenører og garager i Hovedstadsområdet, Myldretid.dk, 20. december 2015.
  66. ^ a b c Linje 200S, Din Offentlige Transport.
  67. ^ a b c Linje 250S, Din Offentlige Transport.
  68. ^ a b c Linje 300S, Din Offentlige Transport.
  69. ^ a b c Linje 350S, Din Offentlige Transport.
  70. ^ a b c Linje 400S, Din Offentlige Transport.
  71. ^ Linje 400, Din Offentlige Transport.
  72. ^ a b c Linje 500S, Din Offentlige Transport.
  73. ^ a b c Linje 600S, Din Offentlige Transport.
  74. ^ Linje 173E, Din Offentlige Transport.
  75. ^ Linje 30E, Din Offentlige Transport.
  76. ^ Linieændringer 25. maj af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 170/2003, s. 6-7.
  77. ^ Køreplan Busser og tog, HUR Trafik, 25. maj 2003, s. 4, 512-517.
  78. ^ a b c Opregnede og budgetterede passagertal, regneark tilgængeligt på Statistik og nøgletal, Moviatrafik.dk. Sidst kontrolleret 20. februar 2019.
  79. ^ Busdivisionen 1984-1995, s. 10-11, af Kai W. Mosgaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1996. ISBN 87-87589-85-0
  80. ^ WebGIS i Trafikselskabet Movia, s. 2, af Mette Haugsted Johansen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008. ISSN 1603-9696
  81. ^ Anlægsarbejderne der berørte linje 150S i 2013-2015 var blandt andet udvidelse af Helsingørmotorvejen og etablering af Nordhavnsvej og Den kvikke vej.
  82. ^ a b Nøgletal, Movia. Sidst kontrolleret 21. november 2015.
  83. ^ Busserne lægges om til Nyt Bynet 13. oktober, pressemeddelelse fra Movia, 28. juni 2019.
  84. ^ Trafikplan 2016 er vedtaget, Movia.
  85. ^ a b Nyt Bynet, Movia. Besøgt 10. januar 2017.
  86. ^ a b Fuldt forslag til Bynet 2019 af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 8. januar 2018.
  87. ^ Historik, Hovedstadens Letbane.
  88. ^ Linje og stationer, Hovedstadens Letbane.
  89. ^ Ofte stillede spørgsmål, Hovedstadens Letbane.
  90. ^ Anlægslov om Hovedstadens Letbane på plads, Hovedstadens Letbane, 2. juni 2016.
  91. ^ Granskning er offentliggjort, Hovedstadens Letbane, 11. oktober 2016.
  92. ^ Letbanen er sendt i udbud, Hovedstadens Letbane, 20. oktober 2016.
  93. ^ Hovedstadens Letbane åbner i 2025, Hovedstadens Letbane, 11. juni 2018.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]