SBAB Bank

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2013, 19:02 af KLBot2 (diskussion | bidrag) KLBot2 (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q62233)

SBAB Bank AB er en statsejet svensk bank, der driver virksomhed på det svenske lånemarked for boliger. SBAB begyndte sin virksomhed den 1. juli 1985 for at finansiere statslige boliglån. Siden begyndelsen af 1990'erne konkurrerer virksomheden med private aktører som bl.a. banker og tilbyder lån til private kunder.

SBAB-koncernen består af datterselskaberne AB Sveriges Säkerställda Obligationer (SCBC), der udsteder særligt dækkede obligationer og FriSpar Bolån AB, der er et samejet kreditmarkedsselskab hovedsagelig med virksomhed i dele af det sydlige Sverige. SBAB Banks ejerandel i FriSpar udgør 51 procent, de øvrige ejere er Sparbanken Öresund, som ejer 39,2 procent og Sparbanken Syd, som ejer 9,8 procent.

SBAB Bank AB's administrerende direktør er Carl-Viggo Östlund og bestyrelsesformand er Arne Liljedahl. Banken beskæftiger cirka 420 ansatte, der administrerer en udlånsportefølje på cirka 257 milliarder svenske kronor. SBAB Bank AB har en markedsandel på 9 procent.[1]

Kildehenvisninger

  1. ^ "Kort om oss" (svensk). SBAB Bank AB. 14. november 2012. Hentet 20. november 2012. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)

Eksterne henvisninger


FirmaSpire
Denne artikel om et firma eller en virksomhed i Sverige er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.