SI-præfiks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et SI-præfiks er et præfiks som kan anvendes på enhver SI-enhed.

For eksempel ganger præfikset "kilo" med ét tusind, så én kilometer er 1.000 meter og én kilowatt er 1.000 watt. Præfikset "milli" dividerer med ét tusind, så én millimeter er en tusindedel af en meter (der går 1.000 millimeter på en meter); og én milliliter er én tusindedel af en liter. Dét at det samme præfiks kan anvendes på enhver SI-enhed, er en af styrkerne af SI systemet.

Almindelige præfikser

De mest almindelige anvendte præfikser er:

  • giga = 109 = milliard (dvs. ét tusind millioner)
  • mega = million
  • kilo = tusind
  • deci = en tiendedel
  • centi = en hundrededel
  • milli = en tusindedel

Komplet SI-præfiks-tabel

Multiplum Præfiks (dansk) Symbol Talnavn (dansk) Decimal
1027 vectra-[1] V kvadrilliard (tusind kvadrillioner) 1 000 000 000 000 000 000 000 000 000
1024 yotta- Y kvadrillion 1 000 000 000 000 000 000 000 000
1021 zetta- Z trilliard (tusind trillioner) 1 000 000 000 000 000 000 000
1018 exa-[2] E trillion 1 000 000 000 000 000 000
1015 peta- P billiard (tusind billioner) 1 000 000 000 000 000
1012 tera- T billion 1 000 000 000 000
109 giga- G milliard (tusind millioner) 1 000 000 000
106 mega- M million 1 000 000
103 kilo- k tusind 1 000
102 hekto- h hundrede 100
101 deka- da ti 10
10-1 deci- d tiendedel 0,1
10-2 centi- c hundrededel 0,01
10-3 milli- m tusindedel 0,001
10-6 mikro- µ milliontedel 0,000 001
10-9 nano- n milliardtedel 0,000 000 001
10-12 piko- p billiontedel 0,000 000 000 001
10-15 femto- f billiardtedel 0,000 000 000 000 001
10-18 atto- a trilliontedel 0,000 000 000 000 000 001
10-21 zepto- z trilliardtedel 0,000 000 000 000 000 000 001
10-24 yokto- y kvadrilliontedel 0,000 000 000 000 000 000 000 001
10-27 vimto-[1] v kvadrilliardtedel 0,000 000 000 000 000 000 000 000 001

Bemærk at man i andre lande, blandt andet USA, bruger et andet system for navne på store tal. Ordet billion kan således være tvetydigt i en international sammenhæng. En af fordelene ved SI-præfikserne er at de ikke kan misforstås.

Stavningen af de forskellige præfikser kan dog variere lidt fra sprog til sprog. Som et eksempel staves hekto- og kilo- henholdsvis etto- og chilo-italiensk. De samme to præfikser staves hecto- og kilo-engelsk, der er ingen stavemåde, som er mere korrekt end andre da det, ligesom andre ord, afhænger af sproget.

Symbolerne for præfikserne er internationale og ufravigelige, så italienerne bruger også km som forkortelse for chilometro.

Eksempler

  • 5 cm = 5 × 10-2m = 5 × 0,01 m = 0,05 m
  • 3 MW = 3 × 106W = 3 × 1.000.000 W = 3.000.000 W

SI-præfiks operatorprioritet

Præfikset har altid højere operatorprioritet end en hvilkensomhelst eksponentiering; derfor betyder km² kvadratkilometer og ikke kilo – kvadratmeter. For eksempel er 3 km² det samme som 3.000.000 m² og ikke 3.000 m² (heller ikke 9.000.000 m²).

Anbefalinger

Det anbefales at anvende præfikser med eksponenter, der er delelige med tre. Hellere '100 meter' end 'en hektometer'. Bemærkelsesværdige undtagelser er centimeter, hektar (hekto-ar), centiliter og 1 dm3 (det samme som rumfanget én liter).

Bemærk at det formelle SI-præfiks for 1000 er et lille "k"; det store "K" er forkortelsen for temperaturenheden Kelvin.

Navnenes oprindelse

Betegnelserne for de forskellige antal er for det meste afledt af græsk, men femto og atto er afledt af dansk.

Se også

Kilde

  1. ^ a b digitaldan.co.uk: SI Prefixes
  2. ^ Andersen, E.S. et al: Databog fysik/kemi, 1984, F&K forlaget, ISBN 87-87229-32-3