Saga
For alternative betydninger, se Saga (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Saga)
En saga er et epos. Ordet saga kommer af verbet segja, der betyder "sige" eller "fortælle".[1] Det betegner på islandsk enhver form for fortælling og bruges ofte i betydningen "historie"; fx betyder Gisle Surssøns Saga historien om Gisle Surssøn.
Sagafortællinger tager oftest udgangspunkt i Island. Der skrives om to tidsaldre:
- Landnamstiden (koloniseringstiden) 870-930 er den tid, hvor nordmænd "tog land" på Island. Det er ofte negative og dystre sagaer.
- Sagatid (fortælletiden) 930-1030 er Islands storhedstid. De fleste sagaer er skrevet om den og er ofte heltesagaer.
Sagaerne er nedskrevet ca. 200 år senere.
Det er på Island der har bevaret de fleste sagaer, men i hele Norden blev der skrevet sagaer.
Oprindelse og opbygning
Sagaer kommer fra vestnordisk litteratur: Island og Norge. Sagaen som genre bygger på islandske helteskikkelser og er ikke en autentisk nedskrivning. En saga har inspiration fra andre mennesker, og fortælleren digter videre fra sine kilder.
En saga er opbygget på en bestemt måde:
Først præsenteres begge slægter, derefter opstår problemet mellem parterne og derefter udspiller hovedplottet sig. Dette plot omhandler oftest hævn og gengæld.
Handlingen er koncentreret omkring få personer, den er dramatisk og den er meget overskuelig og tager store spring i tiden. Tiden, stedet og slægterne som indgår i sagaen præciseres meget klart.
Der findes flere former for sagaer: slægtsagaer/islændinge sagaer, kongesagaer, fornaldersagaer ("historiske") samt bispe– og riddersagaer.
Karakteristik
Handlingen er ofte dramatisk og koncentreret om få personer, og der er store spring i tiden. De handler oftest om to slægter, der på en eller anden måde går imod den anden på grund af vold, overgreb, drab osv. I en saga vægtes tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten, ære og snarrådighed:
- Norrøn digtning beskriver vikingetiden fra ca. 750 til 1050 og blev skrevet på oldnordisk med runealfabetet.
- Island: Sagaerne handler om stærke islandske slægter. Den blev nedskrevet på Island.
- Æt betyder slægt. De sagaer handler om slægten og ætten som fundamentet for samfundet. Slægtens bånd er stramme, og individet må underordne sig.
- Ære: Hvis slægtens liv, ejendom eller ære krænkes, er det slægtens opgave at få hævn evt. ved æresdrab.
Klassifikation
Nordiske sagaer er generelt klassificeret som:
- Kongesagaer; fortæller om skandinaviske kongers liv. De er dateret fra 1200 til 1235:
- Skjoldungesagaen
- Fagrskinna – ukendt forfatter
- Heimskringla ("Verdens kreds") skrevet af Snorri Sturluson
- Morkinskinna – ukendt forfatter
- Islandske sagaer; disse er heroisk prosa om de største familier på Island 930 til 1030, nedskrevet omkring 1200-1320 og er således en del af Islandsk litteratur i middelalderen
- Ravnkel Frøjsegodes Saga
- Gisle Surssøns saga
- Egils saga
- Njáls saga – den største af de islandske prosasagaer
- Gunlaug Ormstunges saga
- Erik den Røde
- Legendariske sagaer, fornaldersagaer:
- Edda-digtene – den ældre og den yngre Edda
- Rolf Krakes saga – som er relateret til det gamle engelske digt Beovulfkvadet
Se også
|
|
|
Noter
Eksterne henvisninger
- «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».
- En nordisk sagaside (på engelsk)
- Norse saga resources from the University of Oregon
- The icelandic sagas at Netútgáfan
- "Íslendingasögur" Oversigt islændigesagaer
