Sagsbehandlingsregler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sagsbehandlingsregler betegner de regler,[1] som en offentlig forvaltningsmyndighed har pligt til følge i sin behandling af en sag.[2][3]

Der findes både uskrevne sagsbehandlingsregler og uskrevne sagsbehandlingsregler. De skrevne regler er lovfæstede, eksempelvis i forvaltningsloven (forkortet FVL)[4] eller offentlighedsloven[5] eller retssikkerhedsloven.[6][7] Mens de uskrevne regler typisk har karakter af retsgrundsætninger[8] eller retssædvaner.[9]

Foruden den ovennævnte kategorisering af skrevne og uskrevne sagsbehandlingsregler findes opdelingen af sagsbehandlingsregler i garantiforskrifter[10] og ordensforskrifter.[11]

Garantiforskrifter[redigér | rediger kildetekst]

Garantiforskrifter omfatter de sagsbehandlingsregler, som sikrer, at en myndigheds afgørelse[12] bliver korrekt og lovlig.[13]

Til garantiforskrifter hører:[14]

  • Krav om saglig forvaltning (også kaldet forbud mod magtfordrejning)[15] formulerer, at den offentlige forvaltning kun må lægge vægt på de hensyn, der er relevante for sagens afgørelse.[16] Retsgrundsætningen om saglig forvaltning er bl.a. nævnt i FOB nr. 08.479.[17]
  • "Regler om saglig kompetence og delegation" (Weil 2018:77), jf. flere retsgrundsætninger: legalitetsprincippet og kravet om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætning); foruden specialitetsprincipperne.[18]
  • "Regler om stedlig kompetence, hvis lokalkendskabet og/eller demokratisk mandat spiller en rolle" (Weil 2018:77).
  • "Regler om inhabilitet," (Weil 2018:77) der både er lovfæstet[7] i FVL §§ 3 - 6 og af en uskreven retsgrundsætning, som gælder for de områder, der ikke er omfattet af forvaltningsloven.[19][20]
  • Officialprincippet,[13] (også kaldet undersøgelsesprincippet (Weil 2018:77)) er en retsgrundsætning, som pålægger myndigheden af skaffe så mange oplysninger om sagen, at sagen er tilstrækkeligt belyst.[21] Undersøgelsesprincippet er nævnt i retssikkerhedsloven § 10.[6]
  • Notatpligt[22][23] er nært knyttet til undersøgelsesprincippet (Weil 2018:77), som også er en garantiforskrift[24] (se ovenfor). Notatpligt er lovfæstet i offentlighedsloven § 13.
  • En part har ret til være ledsaget af en bisidder ifølge FVL § 8.[25]
  • En part har ret til at lade sig repræsentere, (Weil 2018:77), jf. FVL § 8, stk. 1.
  • En parts ret til at blive hørt,[26] inden myndigheden træffer afgørelse (såkaldt partshøringspligt[13]), se FVL §§ 19 - 20. En parts anmodning om partshøring har opsættende (udsættende) også kaldet suspensiv virkning.[27]
  • En part har ret til at få aktindsigt i sin sag, inden myndigheden træffer afgørelse, (Weil 2018:77), jf. FVL § 9, stk. 1
  • En part har ret til at udtale sig i sin sag, jf. U 1999.1337 H.[28] Denne ret betegnes også partsudtalelse, se FOU nr 2020.38.[29]
  • Meddelelse af en afgørelse for adressat og andre med partsstatus er en garantiforskrift,[30][31] jf. FVL § 22, som suppleres af en retssædvane.
  • Myndigheden har pligt til at begrunde en skriftlig afgørelse, som ikke giver parten fuldt i medhold (også kaldet begrundelsespligt)[13] samtidig med afgørelsen (Weil 2018:77), se FVL §§ 22 - 24.
  • "Borgerinddragelse efter retssikkerhedsloven § 4 er en garantiforskrift".[25]

Hvis en myndighed har tilsidesat (ignoreret) en garantiforskrift[redigér | rediger kildetekst]

Ved klage over en kommunal forvaltningsmyndigheds afgørelse kan Ankestyrelsen[32] vurdere, om første instans har overholdt de relevante garantiforskrifter i sin sagsbehandling.[25] Manglende overholdelse af en eller flere garantiforskrift(er) har som udgangspunkt[25] den konsekvens, at den trufne afgørelse bliver ugyldig;[33] med mindre der foreligger tertiære momenter, som taler imod ugyldighed, jf. FOB 05.527.[34] "Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen har været uden betydning for afgørelsens resultat."[7]

Ordensforskrifter[redigér | rediger kildetekst]

Ordensforskrifter er en kategori af sagsbehandlingsregler, som ikke har betydning for afgørelsens indhold og dermed heller ikke for afgørelsens korrekthed, gyldighed eller lovlighed.[13] Det vil sige, at den myndighed, som i sin sagsbehandling tilsidesætter (ignorerer) en ordensforskrift, så bliver afgørelsen ikke ugyldig på grund af den tilsidesatte ordensforskrift.

Blandt ordensforskrifter er:

  • "Regler om stedlig kompetence, hvis lokalkendskabet og/eller demokratisk mandat ikke spiller en rolle" (Weil 2018:77)
  • Pligt til at give klagevejledning[13] følger af FVL § 25. Hvis en afgørelse ikke er forsynet med en korrekt klagevejledning, så medfører den manglende klagevejledning ikke, at den trufne afgørelse er ugyldig, jf. FOB 2020-3.[35]
  • "Partsaktindsigt efter, [at] der er truffet afgørelse i sagen", (Weil 2018:77) jf. FVL § 9, stk. 1
  • "Partsaktindsigt efter offentlighedsloven" (Weil 2018:77) § 7, stk. 1
  • "Efterfølgende begrundelse" (Weil 2018:77)
  • indsamle og videregive oplysninger (Kure 2014:210)
  • Behandle personoplysninger (Kure 2014:210)
  • God forvaltningsskik,[36] som kan udledes af ombudsmandslovens § 21.[37]
  • Hurtighedsprincippet er muligvis en forvaltningsretlig retsgrundsætning, som udgør en ordensforskrift.[38] Hurtighedsprincippet er nævnt i retssikkerhedslovens § 3.[39] Hurtighedsprincippet synes at følge af kravet om god forvaltningsskik; en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid kan sidestilles med et afslag.[40] Hurtighedsprincippet forpligter myndigheden til at offentliggøre sagsbehandlingstider, typisk på sin hjemmeside.[41] Hurtighedsprincippet stiller det krav til en forvaltningsmyndighed, at myndigheden træffer afgørelse i en sag hurtigst muligt.[42]

Afhænger af konkret vurdering[redigér | rediger kildetekst]

Vejledningspligt, jf. FVL §§ 7 og 25 - 26 (Kure 2014:210)

Oversigt over de to typer forskrifter[redigér | rediger kildetekst]

I denne oversigt er Garantiforskrifter skrevet med stort begyndelsesbogstav, mens en ordensforskrift er skrevet med lille begyndelsesbogstav. På den måde er det tydeliggjort, at det er vigtigere at følge Garantiforskrifter end det er at følge ordensforskrifter. Oversigten har ikke som ambition at være en udtømmende over alle de to typer forskrifter.

Garantiforskrift Retskilde ordensforskrift retskilde og/eller se FOB
Krav om saglig forvaltning (også kaldet forbud mod magtfordrejning)[43] formulerer, at den offentlige forvaltning kun må lægge vægt på de hensyn, der er relevante for sagens afgørelse.[44] Retsgrundsætningen om saglig forvaltning er bl.a. nævnt i FOB nr. 08.479.[45] - -
Saglig kompetence Legalitetsprincippet og Kravet om Saglig forvaltning (Magtfordrejningsgrundsætning); foruden Specialitetsprincipperne. stedlig kompetence er oftest en ordensforskrift,

(men en konkret afvejning er nødvendig)

se FOU nr 1998.304[46]
Habiitet FVL §§ 3 - 6 og supplerende Retsgrundsætning vejledning er oftest en ordensforskrift, (men en konkret afvejning er nødvendig) FVL § 7
Partshøring FVL §§ 19 - 20. En parts anmodning om partshøring har opsættende (udsættende) også kaldet suspensiv virkning - -
Kontradiktion ved høring af flere parter indeholdt i FVL § 19, se FOB 04.251[47] - -
Part har ret til at udtale sig i sin sag (Partsudtalelse) U 1999.1337 H[28] indsamle og/eller videregive oplysninger se FOB nr. 07.154[48]
Officialprincippet (også kaldet undersøgelsesprincippet) er en retsgrundsætning. Retssikkerhedsloven § 10 behandle personoplysninger se FOU nr 2009.0502[49]
Notatpligten Offentlighedsloven § 13 oplysningspligt efter databeskyttelsesloven databeskyttelsesloven § 23
Part har ret til at lade sig repræsentere af en anden (Partsrepræsentation) FVL § 8, stk. 1 (der er dog nævnt undtagelser i stk. 2) god forvaltningsskik ombudsmandsloven § 21 og se FOB 04.517[50] (m. fl. andre FOB)
Part har ret til at medbringe en bisidder FVL § 8, stk. 1 (der er dog nævnt undtagelser i stk. 2) hurtighedsprincippet retssikkerhedslovens § 3 og se FOB 2017-14[51]
Part har ret til aktindsigt i sin sag (inden myndigheden har truffet afgørelse i sagen) Partsaktindsigt FVL § 9, stk. 1 partsaktindsigt (efter myndigheden har truffet afgørelse i sagen) FVL § 9, stk. 1
Borgerinddragelse Retssikkerhedsloven § 4 partsaktindsigt efter offentlighedsloven offentlighedsloven § 7, stk. 1
Begrundelsespligten FVL §§ 22 - 24 efterfølgende begrundelse FVL §§ 22 - 24
Klagevejledning FVL §§ 25 - 26 klagevejledning FVL § 25 og se FOB 2020-3[52]
Meddelsespligten FVL § 22 og supplerende Retssædvane - -

Bemærk, at klagevejledning og vejledning generelt kan være enten garantiforskrift eller ordensforskrift. I hvilken kategori (klage)vejledning hører, beror på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Herunder en vurdering af, hvor meget vejledning borgeren har behov for at borgeren er blevet tilstrækkeligt vejledt. Ombudsmanden har nævnt denne problematik i FOB 2019-25.[53]

Andre sagsbehandlingsregler[redigér | rediger kildetekst]

Endvidere nævner offentlighedsloven to andre sagsbehandlingsregler. Til støtte for notatpligten findes journaliseringspligt efter offentlighedsloven § 15, stk. 1.[54]

Meroffentlighedsprincippet efter FVL § 10 øger muligheden for at få partsaktindsigt. Meroffentlighedsprincippet efter offentlighedsloven § 14 øger muligheden for aktindsigt for en, der ikke er part, typisk en journalist.[55]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • side 210 i Henrik Kure: Forvaltningsret kompendium. 6. udgave. 2014. Karnov Group. ISBN 9788761935618
  • side 77 i Dimitri Weil: Forvaltningsretten i hovedtræk. 3. udgave. 2018. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-3826-0
  • side 184f i Hanne Marie Motzfeldt & Jørgen Albæk Jensen & Michael Hansen Jensen: Grundlæggende forvaltningsret. 8. udgave. 2020. Samfundslitteratur. ISBN 9788759336038
  • siderne 352 - 358 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
  • side 134, 335, 447 - 450 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/sagsbehandlingsregler
  2. ^ https://sygihaderslev.dk/sagsbehandlingsregler-til-brug-for-borgere-i-sociale-sager/
  3. ^ https://www.law.aau.dk/forskning/forskningsorganisering/forskningsgruppe-offentligret/socialretlige-forskningsgruppe/Almindelig+Forvaltningsret/
  4. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
  5. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145
  6. ^ a b https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/265
  7. ^ a b c https://www.ft.dk/samling/20041/spoergsmaal/s167/svar/116408/110422/index.htm
  8. ^ https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/retlige-graenser-og-almindelige-principper/3-2-almindelige-retsprincipper/3-2-5-omraader-der-er-reguleret-af-uskrevne-retsregler/
  9. ^ https://allemandsjura.dk/retssaedvane/
  10. ^ https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771982206/book-part-9788771982206-sec31.xml
  11. ^ https://uninets.dk/samplesscripts/d96409bf894217686ba124d7356686c9.pdf
  12. ^ https://www.skolelederforeningen.org/for-tillidsvalgte/tr-haandbog/forvaltningsloven/notatpligt/
  13. ^ a b c d e f https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/artikel-mere-ensartethed-nar-ankestyrelsen-kritiserer-sagsbehandlingen
  14. ^ https://www.studocu.com/da/document/copenhagen-business-school/forvaltningsret/oversigt-over/9084213
  15. ^ https://eu-retten.systime.dk/?id=197
  16. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2008-20-3/
  17. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2008-20-3/
  18. ^ siderne 243 - 248 i i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  19. ^ https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ufo/spm/13/svar/1559829/2020422.pdf
  20. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2014/0011
  21. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/officialprincippet/#cp-title
  22. ^ https://dk.vlex.com/vid/partshring-notatpligt-ugyldighed-garantiforskrifter-746786629
  23. ^ https://holbaek.dk/media/dyjj0itx/om-notatpligt.pdf
  24. ^ http://www.k10.dk/showthread.php?t=38000
  25. ^ a b c d https://www.dukh.dk/media/Praksisnyt_33_-_Garantiforskrifter.pdf
  26. ^ http://www.flygtningekontakt.dk/Vejl-10310-af-20-12-2016-225-timersreglen-efter-aktivloven.pdf
  27. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/partshoering/
  28. ^ a b https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/partshoering/
  29. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2020/38
  30. ^ https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/96621e9c-9143-4671-a64f-9d12f8e9e4e1
  31. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2009-20-4/200920-4..pdf/
  32. ^ https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/din-sag-i-ankestyrelsen/klagevejledning-og-tidsfrister
  33. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  34. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/05-527/pdf
  35. ^ side 6 i https://kammeradvokaten.dk/media/7937/2020-3.pdf
  36. ^ https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/bilag/342/1265357.pdf
  37. ^ side 105 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  38. ^ https://www.ft.dk/samling/20041/spoergsmaal/s167/svar/116408/110422/index.htm
  39. ^ https://socialretsadvokaterne.dk/forvaltningsretlige-principper/hurtighedsprincippet/
  40. ^ https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@186/Praksisnyt-23---Om-fasts%C3%A6ttelse,-offentligg%C3%B8relse-og-overholdelse-af-sagsbehandlingsfrister--hurtighedsprincippet-
  41. ^ siderne 25, 48, 71, 105, 148 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  42. ^ side 151-152 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  43. ^ https://eu-retten.systime.dk/?id=197
  44. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2008-20-3/
  45. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2008-20-3/
  46. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/fob/1998/304
  47. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/04-251/pdf
  48. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2007-4-5/#cp-title
  49. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2009/0502
  50. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/04-517/pdf
  51. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2017-14/pdf/
  52. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2020-3/pdf/
  53. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2019-25/pdf/
  54. ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/journaliseringspligt/
  55. ^ https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob-artikler/meroffentlighed_som_pligt/