Saint Kitts og Nevis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Føderationen Saint Kitts og Nevis
Federation of Saint Kitts and Nevis
MottoCountry above self
(Landet højere end selvet)
NationalmelodiO Land of Beauty!
Hovedstad
(og )
Basseterre
17°18′N 62°44′W / 17.300°N 62.733°V / 17.300; -62.733
Officielle sprog Engelsk
Regeringsform Konstitutionelt monarki
 -  Dronning
Premierminister
Elizabeth II
Denzil Douglas
Uafhængighed
 -   • Anerkendt Fra Storbritannien
19. september 1983 
Areal
 -  Total 261 km2 (nr. 189)
 -  Vand (%) Ubetydeligt
Indbyggertal
 -  Anslået 2005 38.958 (nr. 186)
 -  Tæthed 149,3/km2 (nr. 51)
BNP (nominelt) Anslået 2005
 -  Total 0,42 mia. USD (nr. 169)
 -  Pr. indbygger 8.800 USD (nr. 65)
Valuta Østcaribiske dollar (XCD)
Tidszone (UTC-4)
 -  Sommer (DST)  (UTC-4)
Luftfartøjs-
registreringskode
V4
Internetdomæne .kn
Telefonkode +1-869
Kort over Saint Kitts og Nevis

Saint Kitts og Nevis er et land i den østlige del af det Caribiske Hav på grænsen til Atlanterhavet. Det er en del af den smukke Leeward-øgruppe i de små Antiller. Som nogle af de første øer i regionen blev Saint Kitts og Nevis i henholdsvis 1623 og 1628 koloniseret af Storbritannien, og i de efterfølgende århundreder blev den oprindelige befolkning bestående af Arawak- og Carib-indianere undermineret af indførte afrikanske slaver. Indtil 1783 var tilhørsforholdet en yderst ømtålelig og omdiskuteret sag Frankrig og Storbritannien imellem.

Fra 1871-1956 var øerne en del af Leeward Islands Federation, fra 1958-1962 den Vestindiske Føderation. I 1967 blev øerne tildelt selvstyre sammen med Anguilla, men uoverensstemmelser med denne førte i 1971 til, at Anguilla atter kom under direkte britisk kontrol.

Landet opnåede i 1983 total uafhængighed af Storbritannien.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Øerne blev opdaget af Christopher Columbus i 1493, og Saint Christopher (Saint Kitts) er opkaldt efter ham. Navnet Saint Kitts kan være blevet dannet af engelsk-kreolsk.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landet er består av to store øer, Saint Kitts og Nevis. Det højeste punkt er på bjerget Mount Liamuiga som er 1.156 meter over havet.

Øerne er af vulkansk oprindelse med bjergtoppe inde i jungelen. Det bor næsten ingen på de bratte skråninger omkring bjergtoppene, og størstedelen af befolkningen bor nær havet, hvor terrænet flader ud. Det findes en del vandløb, som starter ved bjergene og giver befolkningen nede ved kysten ferskvand. Saint Kitts har også en mindre indsø.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet på Saint Kitts & Nevis er som i det øvrige Caribien tropisk, og temperaturen holder sig troligt i intervallet 27-30°C. I juli flytter den intertropiske konvergenszone sig en anelse mod nord på grund af forskubbelser i halvkuglernes høj- og lavtryk, hvilket tillader nordøst-passatvinde at blæse henover øgruppen, der i denne periode modtager store mængder nedbør.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

År 2000 var der 42.696 indbyggere i landet. Gennemsnitlig levealder var 72,4 år. Der har altid været stor udvandring fra landet, og befolkningstallet er sunket med 25 % siden 1960, da det var omtrent 51.000 indbyggere.

Den etniske majoritet i Saint Kitts og Nevis er folk med dominerende sort hud. Der findes også nogen hvide, mulatter og indere.

Saint Kitts og Nevis har en befolkningsvækst på 0,5 %.

Udvandring fra Saint Kitts og Nevis til USA:

  • 1986-1990: 3 513
  • 1991-1995: 2 730
  • 1996-2000: 2 101
  • 2001-2005: 1 756

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kristendommen er den største religion, men det finnes også grupperinger af rastafarianere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Slaget om Saint Kitts i 1782.

Før den europæiske kolonisering af øerne havde Saint Kitts og Nevis i 5000 år været befolket af indfødte stammer. Øerne blev opdagede af spanjolere under Christofer Columbus' anden opdagelsesrejse i 1493. I 1538 etablerede franske hugenotter en bosættelse på Saint Kitts, men bosætterne blev snart fordrevet af spanske styrker. I 1623 etablerede England en bosættelse på Saint Kitts, fulgt af en ny fransk bosætning, og engelskmændene og franskmændene blev enig om at dele øen. I 1626 gik de franske og engelske bosætterne sammen og massakrerede det indfødte Kalinago-folk.

Nevis blev koloniseret i 1628 af britiske bosættere fra Saint Kitts. Derfra blev Saint Kitts base for britisk og fransk ekspansion i Karibien. En spansk straffeekspedition blev sendt for at støtte de spanske krav på øerne og okkuperede begge øer og deporterede bosætterne i 1629. De vendte imidlertid snart tilbage og reetablerede kolonierne. I løbet af 1600- og begyndelsen af 1700-tallet kæmpede Storbritannien og Frankrig om herredømmet over Saint Kitts, frem til den blev britisk koloni i 1713 som følge af freden i Utrecht.

På trods af at øerne er små i størrelse og kun 2 km fra hinanden, blev de styret som separate kolonier frem til sent i 1800-tallet da de blev slået sammen til en administrativ enhed sammen med Anguilla. Dette har gjort forholdet mellem de to øer anspændt, og indbyggerne på Nevis beskylder Saint Kitts for at negligere øen.

Saint Kitts og Nevis blev sammen med Anguilla en forenet stat med eget selvstyre i 1967, men var fortsat en britisk koloni. Anguillanerne gjorde oprør og blev udskilt fra de andre øer i 1971. Saint Kitts og Nevis blev selvstendige i 1983 og er den yngste suveræne stat i Amerika.

I 1998 blev der gennemført et valg på Nevis, hvor det skulle bestemmes om Nevis skulle blive en egen stat og dermed skilt fra Saint Kitts, men der blev ikke opnået to tredjedels flertal som var nødvendig for at løsrivelsen skulle blive et faktum.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Saint Kitts & Nevis er medlem af Commonwealth, og den britiske krone er repræsenteret af en generelguvernør. På dennes bud bliver der udpeget tre senatorer til parlamentet. Ud over de tre senatorer er der 11 folkevalgte medlemmer i regeringen.

Forsvars- og udenrikspolitik[redigér | redigér wikikode]

Landets forsvarsstyrke, Saint Kitts and Nevis Defence Force, strækker sin historie tilbage til 1896. Ud over opgaven med at varetage landets forsvar, skal forsvarsstyrken også bidrage til indre sikkerhed og orden og bistå ved naturkatastrofer og krisesituationer.[1]

Saint Kitts and Nevis Defence Force består af en infanterikompani og en støttetrop, samt kystvagt. Til sammen disponerer forsvaret en styrke på 375 personer (2010).[2]

Saint Kitts og Nevis deltager i Regional Security System, et forsvarssamarbejde mellem syv østkaribiske stater.[3]

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Administrative områder på Saint Kitts og Nevis.

Føderationen Saint Kitts og Nevis består af 14 administrative enheder: ni af dem på Saint Kitts og fem af dem på Nevis.

  1. Christ Church Nichola Town (Saint Kitts)
  2. Saint Anne Sandy Point (Saint Kitts)
  3. Saint George Basseterre (Saint Kitts)
  4. Saint George Gingerland (Nevis)
  5. Saint James Windward (Nevis)
  6. Saint John Capesterre (Saint Kitts)
  7. Saint John Figtree (Nevis)
  8. Saint Mary Cayon (Saint Kitts)
  9. Saint Paul Capesterre (Saint Kitts)
  10. Saint Paul Charlestown (Nevis)
  11. Saint Peter Basseterre (Saint Kitts)
  12. Saint Thomas Lowland (Nevis)
  13. Saint Thomas Middle Island (Saint Kitts)
  14. Trinity Palmetto Point (Saint Kitts)

Økonomi og ressourcer[redigér | redigér wikikode]

Da briterne ankom til øerne, anlagde de sukkerplantager, og endnu i dag udgør dyrkning af sukkerrør samt sukkerfremstilling og -raffinering soklen for øernes økonomi. Da Storbritanniens regering med premierminister Charles Grey i spidsen afskaffede slaveriet i 1834, mistede mange plantager deres arbejdskraft og måtte lukke, skønt der blev udbetalt erstatninger til ejerne, et krav fra skeptikerne af slaveriets afskaffelse. I dag må Saint Kitts og Nevis importere en betragtelig mængde af sine levnedsmidler. De hjemmelavede forbrugsvarer omfatter elektronisk udstyr, maskiner og drikkevarer. Turismen er en meget vigtig sektor.

Nevis hævder at være økonomisk forsømt af Saint Kitts, og der hersker ønsker om løsrivelse fra føderationen. I 1996 blev der ved en folkeafstemning stemt nej til en løsrivelse.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ «Chapter 9: Special Section: The Caribbean», i A Comparative Atlas of Defence in Latin America and Caribbean – 2010 Edition, Buenos Aires: RESDAL, 2010, s. 113–114.
  2. ^ «Chapter 9: Special Section: The Caribbean», i A Comparative Atlas of Defence in Latin America and Caribbean – 2010 Edition, Buenos Aires: RESDAL, 2010, s. 117.
  3. ^ Dent, David W. og Larman C. Wilson: Historical Dictionary of Inter-American Organizations, 2. utgave, Lanham/Toronto/Plymouth: Scarecrow Press, 2014, s. 270.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 17°19′48″N 62°40′00″V / 17.33°N 62.66667°V / 17.33; -62.66667