Salomon Stricker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Salomon Stricker

Salomon Stricker by Josef Loewy.jpg

Personlig information
Født 1. januar 1834Rediger på Wikidata
Nové Mesto nad VáhomRediger på Wikidata
Død 2. april 1898 (64 år)Rediger på Wikidata
WienRediger på Wikidata
Gravsted Döbling KirkegårdRediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien UniversitetRediger på Wikidata
Elev af Ernst Wilhelm von BrückeRediger på Wikidata
Akademisk grad doktorgradRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, histolog, patologRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Wien UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted WienRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Salomon Stricker (født 1. januar 1834 i Waag Neustadtl i Ungarn, død 2. april 1898 i Wien) var en østerrigsk patolog.

Stricker studerede i Wien og var frivillig assistent hos Brücke 185558, blev derefter reservelæge ved Allgemeines Krankenhaus og docent i embryologi 1862. Året efter ansattes han fast hos Brücke, men knyttedes 1866 til Oppolzers klinik som fysiologisk eksperimentator, indtil han 1868 udnævntes til professor i eksperimentel patologi og forstander for det af ham grundlagte eksperimental-patologiske institut.

Hans undersøgelser drejer sig om så forskellige ting som tudsernes udviklingshistorie, de røde blodlegemers diapedese, karvæggenes kontraktion, hornhindens histologi og meget andet. Han var den første, der viste mikroskopiske snit i projektionsapparatet, og han opfandt en metode til at hærde vævsdele og indsmelte dem i gummi eller voks, så at de kunde skæres med kniv i hånden.

Han skrev: Handbuch der Lehre von den Geweben des Menschen und der Tiere, I—II (1868—70); Vorlesungen über allgemeine und experimentelle Pathologie, I—III (1877—83); Neuroelektrische Studien (1883); Allgemeine Pathologie der Infektionskrankheiten (1886), Das Zuckungsgesetz (1881) og Über Bewegungsvorstellungen (1882).

Kilder[redigér | redigér wikikode]