Sam Peckinpah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sam Peckinpah
Sam Peckinpah, William Holden
Personlig information
Fulde navn David Samuel Peckinpah
Født 21. februar 1925
Fresno, Californien, USA
Død 28. december 1984 (59 år)
Inglewood, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikansk
Ægtefælle Marie Selland (1947-1960, skilt)
Begoña Palacios (1965-1967, skilt)
Joey Gould (1972-1973, skilt)
Børn Fire børn (med Selland)
En datter (med Palacios)
Beskæftigelse Filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducer, skuespiller
Aktive år 1952-1983
Kendte instruktioner Den vilde bande, Køterne, The Getaway, Convoy

David Samuel "Sam" Peckinpah (21. februar 192528. december 1984) var en amerikansk filminstruktør.

Biografi

Sam Peckinpah var født i Fresno, Californien, hvor han også gik i skole Han brugte imidlertid det meste af sin tid på at pjække med sin bror og lege cowboys. Han meldte sig i 1943 til hæren og blev udstationeret i Kina som støttetrop. På trods af at hans tjeneste ikke indebar direkte kamp, var han vidne til krigshandlinger mellem de kinesiske og japanske tropper. Efter krigen gik han på college tog i 1950 en Master på USC.

Karriere

Han arbejde oprindelig som manuskriptforfatter og instruktør på western-tv-serier som Gunsmoke og The Rifleman. Han blev i starten efter De red efter guld (Ride the High Country) anset for at være John Fords arvtager inden for westerns, men i de tidlige 1960'ere fik han i Hollywood et ry for at være filmverdenens enfant terrible. Hans spillefilm blev efterhånden kritiseret for at være unødvendigt voldelige, men han mente selv, at de netop ved deres ekstreme voldelighed talte en anti-voldelig sag. Teknisk var de innovative og utraditionelle for deres tid; han var en pioner i sin brug af slowmotion og hurtig klipning.

Peckinpahs kritikkere angreb måden volden i hans film var fremstillet på; den var en katarsis-handling for helten, som var nødvendig for at lukke de sår, der blev åbnet i løbet af filmen. Dette var der en del sandhed i, men lige så ofte var hans film helt uden helte; de viste en verden, der kun var befolket af ofre og skurke.

Peckinpah havde et alkohol- og stofmisbrug, og var en brysk person at være i nærheden af, både for hans elskerinder, skuespillere og producenter. Under optagelser til Major Dundee (1965) skulle Charlton Heston efter sigende have truet med at slå Peckinpah med sin kavalerisabel, hvis han ikke holdt op med at kritisere alt han gjorde. I midten af 1970'erne blev Peckinpah afhængig af kokain, og stoffet gjorde ham stadig mere paranoid og førte til et mentalt sammenbrud. Han døde i Inglewood, Californien af et hjertestop i an alder af 59.

Han bliver anset som en af de mest originale filminstruktører i 1970'ernes Hollywood.

Filmografi

Eksterne henvisninger