Samuel Åkerhielm den yngre

Samuel Åkerhielm den yngre
Personlig information
Født	14. december 1684 Stockholm, Sverige
Død	11. marts 1768 (83 år) Margretelund, Sverige
Politisk parti	Mösspartiet, Hattpartiet, Holsteinska partiet
Far	Samuel Åkerhielm den äldre
Søskende	Margareta Åkerhielm, Lars Åkerhielm den äldre
Børn	Alrik Åkerhielm, Anna Katarina Åkerhielm
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet (fra 1702), University of Oxford (1703-1705), Kongelige Akademi i Åbo (fra 1698)
Beskæftigelse	Dommer, politiker
Arbejdssted	Stockholm, Åbo
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Samuel Åkerhielm den yngre (1684-1768) var en svensk politiker, søn af Samuel Åkerhielm den ældre.

Karriere

Den yngre Åkerhielm blev 1706 ansat i Kansliet og fulgte siden Karl XII på hans krigstog. 1720 blev han krigsråd og steg hurtig i den følgende tids indre uro; 1728 udnævntes han til præsident i Åbo Hofrätt; 1731 til friherre. Åkerhielm, som personlig var meget uforsonlig, var en overordentlig dygtig embedsmand og en af sin tids mest fremragende statsmænd. Det skyldes væsentlig hans anstrengelser, at det ældre hueparti måtte vige, og at Arvid Horn faldt. Åkerhielm kom nu selv ind i statsrådet, men han viste sig der for klog til at ville gå i spidsen for sit sejrende hattepartis eventyrlig-chauvinistiske krigspolitik. Han slog tværtimod i sin politik ind på de samme linjer, som Horn havde fulgt, hvad der naturligvis blev udlagt som, at det var pur ærgerrighed, der havde gjort ham til Horns modstander, ligesom det gjorde ham yderst hadet blandt Hattene. Efterhånden blev Åkerhielm Huernes leder. Han gik i sin partilidenskab - et barn af sin tid - ikke af vejen for at bruge russisske penge til at holde sit parti sammen med, men ikke til egen berigelse, ligesom han gav den russisske ambassadør råd og oplysninger - alt for at styrte de fælles politiske modstandere. 1747 måtte Åkerhielm tage sin afsked uden pension efter forgæves at have sat sig imod Hattepartiets letsindige økonomiske politik: at gøre Riksbanken til forlægger for alle mulige industrier og foranstalte alt for stor seddelemission. Samtidig måtte han opgive den indbringende stilling som överstemarskalk.

Resten af sit liv tilbragte han på Margretelund og skal endnu en tid have vedligeholdt forbindelsen med de russisske udsendinge, som i største hemmelighed søgte råd hos ham. Hans politik steg dog ret snart i kurs, og der blev 1767 slået en skuemønt til hans ære, ligesom man tilbød ham plads på ny i rådet, hvad han dog på grund af sin høje alder afslog. 1851 slog Svenska Akademien en mindepenge over ham.

Litteratur

• J. R. Kjellén: »Samuel Åkerhielm d. y. och de ryska stämplingarna i Sverige 1746-49«, i Hist. Tidskrift 1894

Referencer

Åkerhielm, Samuel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915), forfattet af Diemer, A. M.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.