Sandhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Sandhed: Ordet bruges i logikken, i matematikken, i religiøs- filosofiske sammenhænge, i fiktionen og i hverdags tale løst om om både subjektive, objektive og absolutte begreber og begivenheder. Leibniz skelnede mellem faktuelle sandheder og rationelle sandheder.[1] Det Græske ord for "Sandhed" er alē′theia, som betyder "hvordan en sag virkelig forholder sig". Dette betyder, at sandheden findes ved at iagttage foreliggende beviser. Sandheden kan både være det, der stemmer med kendsgerningerne og det, der normativt er ret og rigtigt.

De fleste ordbogsdefinitioner af sandhed nævner en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Et af mange mulige krav til sandhed er slutning fra årsag til virkning. Sandhed forstås da som den logiske eller tidsmæssige forbindelse mellem årsag og virkning. Der er dog ingen globalt accepterede definitioner af sandhed blandt videnskabsfolk, og en lang række teorier om sandhedskriterierne bliver fortsat debatteret bredt.

Indenfor logikken betegnes et udsagn der er sandt "i alle situationer" for en tautologi.[1] I korthed kan man sige, at en tautologi er et sandhedsudsagn, man ikke bliver klogere af, selv om det er rigtigt. Det matematiske udtryk x = x er således et simpelt eksempel på en tautologi. Et udsagn som: "Hans er ældre end Mette, fordi Mette er yngre end Hans", er også en tautologi, idet der her bliver sagt præcis det samme to gange, om end på to forskellige måder.

Sandhed som begreb[redigér | redigér wikikode]

Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, og man bliver ikke klogere af at få det forklaret. Et helt andet spørgsmål er at afgøre om en given antagelse er sand eller falsk (i overensstemmelse med sandheden eller ej). For vi kan nemt uden at vide det være ofre for illusioner og bedrag.

Sandhed som begreb er en underforstået forudsætning for al videnskab og debat, al efterforskning, alle forklaringer og al undervisning. Det gælder om at finde frem til, hvad sandheden består i, eller udtrykt på andre måder "finde frem til sandheden" om dette eller hint, eller "afdække sandheden", "afsløre den" etc.. (Se Sherlock Holmes). Et grundlæggende princip, hvis man søger sandheden, er at være åben, skeptisk, undersøgende og nysgerrig og ikke tro på det første det bedste, man får fortalt eller læser et sted.

Jürgen Habermas stillede følgende kriterier op i sine krav til "den herredømmefri samtale":

  1. sandhed (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta),
  2. sandfærdighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af, hvordan verden bør være) og
  3. rigtighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser).

Den subjektive sandhed[redigér | redigér wikikode]

Den subjektive sandhed er den mest benyttede, men også den mest utroværdige. Selvom subjektive sandheder senere kan bevises som absolutte (eller objektive), er de altid baseret på overbevisning. Et eksempel kan være et vidne til en ulykke eller forbrydelse, der tolker det sete på baggrund på sine følelser eller andre indflydelser der er svære at måle.

Den objektive sandhed[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel på objektiv sandhed er ordet "rund". Det er nemlig sandt at en CD (medie) er rund, og det er også sandt at en kugle er rund, selvom disse to objekter langtfra er ens. Dette skyldes, at definitionenrund er intentionel. Dvs., at udsagnet kun er sandt i kraft af en fælles forståelse af begrebet rundt som cirkulært og i en grad, der tåler produkttolerancer eller unøjagtigheder som man generelt ser bort fra.

Den absolutte sandhed[redigér | redigér wikikode]

En absolut sandhed er ikke til diskussion. Et eksempel på en absolut sandhed er at alle mennesker dør fysisk på et tidspunkt. Se også: A priori. I Buddhismen beskriver den absolutte sandhed, den måde virkligheden tager sig ud for en fuldt oplyst buddha.

Logiske knuder[redigér | redigér wikikode]

Tag udtrykket: "Dette som jeg skriver her, passer ikke", er det sandt eller falsk? Det er sandt, for det passer jo, at det ikke passer, ergo er falsk, for udsagnet hævder jo at det ikke passer osv. osv.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Vincent F. Hendricks og Stig Andur Pedersen, Moderne elementær logik, Høst & Søns Forlag, København, 2002
filosofi Stub
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.