Spring til indhold

Sankt Stefans Kirke

Koordinater: 55°41′48″N 12°32′40.5″Ø / 55.69667°N 12.544583°Ø / 55.69667; 12.544583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Sankt Stefans Kirke
Sankt Stefans Kirke
Generelt
Opført1873-74
Geografi
AdresseNørrebrogade 191, 2200 København N
SognSankt Stefans Sogn
PastoratSankt Stefan-Anna Pastorat
ProvstiNørrebro Provsti
StiftKøbenhavns Stift
KommuneKøbenhavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.stefanskirken.dk
Oversigtskort
Sankt Stefans Kirke ligger i København
Sankt Stefans Kirke
Sankt Stefans Kirke
Sankt Stefans Kirkes beliggenhed

55°41′48″N 12°32′40.5″Ø / 55.69667°N 12.544583°Ø / 55.69667; 12.544583

Sankt Stefans Kirke, også kaldet Stefanskirken, er en kirke beliggende på Nørrebrogade 191 på Nørrebro i Københavns Kommune.

Sankt Stefans Kirke blev opført i 1873-1874 efter tegninger af arkitekt Ludvig Knudsen, og kirken er således Nørrebros næstældste kirke – efter St. Johannes KirkeSankt Hans Torv fra 1861.

I de første år var Stefanskirken en udpræget missionsk kirke med aktiv stillingstagen mod fritænkeri og arbejderbevægelse. I det opråb, der i 1872 udsendtes i forbindelse med indsamlingen til kirkebyggeriet, stod der:

Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den eneste rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber, for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte, som intet har at tabe i denne Verden.

Kirkens to første præster – Peter Volf og Ivar Dall – var klare repræsentanter for denne retning.[1]

Det skulle dog ændre sig med tiden. I 1914 udnævntes Axel Rosendal til residerende kapellan ved kirken. Rosendal var selv opvokset på Nørrebro, hvor hans far drev en friskole. Han var desuden grundtvigianer, og denne linje vandt: Efter menighedsrådsvalget i 1922 var Stefanskirken en rent grundtvigsk kirke, hvilket den også siden har været.

Den hårde strid om linjen medførte, at Ivar Dall efterfølgende trak sig resigneret tilbage. Konflikten kan aflæses af statistikken over altergæster: i årene 1910-16 har kirkegangen været ret begrænset, men efter grundtvigianernes sejr fordobledes besøgstallet fra det ene år til det andet.

I 1935 blev Rosendal udnævnt til biskop over Roskilde Stift. Han efterfulgtes af Ejnar Leth Balling, filmmanden Erik Ballings far. Fire år senere udnævntes Emanuel Würtzen til residerende kapellan, og de to markante præster kom til at tegne kirkens profil i et kvart århundrede. De døde med to måneders mellemrum i 1962 og 1963. Balling efterfulgtes af Finn Ahlmann Olesen

I 1980 afløstes Ahlmann Olesen af Ivan Larsen, der havde været residerende kapellan ved kirken siden 1976. Med Anne Braads ansættelse som sognepræst i 1989 indledtes endnu et langvarigt parløb af markante personligheder på præstestillingerne. Ivan Larsen markerede sig tidligt som fortaler for homoseksuelles rettigheder i kirken og for kirkelig vielse af homoseksuelle. Anne Braad var en flittig debattør med en til tider ukonventionel indstilling til de kirkelige og teologiske traditioner.

Efter Anne Braads død i 2008 blev Pernille Østrem ansat som sognepræst og efter Ivan Larsens afgang i 2012 som kirkebogsførende sognepræst.

I 2014 blev Thomas Høg Nørager ansat som sognepræst.

Sognets udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

I årene efter Sankt Stefans Sogns oprettelse voksede indbyggertallet på Nørrebro kraftigt. Således fødtes der 800 børn i sognet i 1877. I 1889 var tallet 1405.[2] I årene 1890-1912 blev derfor yderligere fem sogne udskilt fra Sankt Stefans sogn: Hellig Kors i 1890, Kapernaum i 1902, Simeon i 1903, Kingo i 1908, og Anna i 1912.

Kirkebogsførende sognepræster Residerende kapellaner/sognepræster
1874-1899 Peter Rudolph Volf 1887-1900 Karl Eugen Petersen
1899-1923 Ivar Petersen Dall 1900-1902 Frithiof Viggo August Frandsen
1914-1924 Axel Rosendal
1924-1935 Axel Rosendal 1924-1933 Niels Christian Mathias Petersen
1933-1939 Jens Arnold Petersen Vang
1935-1963 Ejnar Leth Balling 1939-1962 Emanuel Würtzen
1963-1980 Finn Ahlmann Olesen 1963-1967 Norman Drury Lange
1967-1970 Lauge Steen Knudsen
1971-1975 Aksel Kjærgaard
1976-1980 Ivan Ebbe Larsen
1980-2012 Ivan Ebbe Larsen 1981-1987 Inge Bastkær Rasmussen
1987-2008 Anne Braad
2009-2012 Pernille Østrem
2012- Pernille Østrem 2014- Thomas Høg Nørager
1874-1917 Kapelmusicus V. Andersen
1917-1932 Knud Jeppesen
1933-1955 Jens Jacobsen Bjerre
1955-1978 Harry Egediussen
1978-2006 Ole Olesen
2009- Kevin Edelvang

Kirkebygningen

[redigér | rediger kildetekst]

St. Stefans Kirke er 35 m lang og 14 m bred, og der er 31 m fra gulvet til tårnets fløjstang. Arkitekttegningerne til kirken blev senere genbrugt ved opførelsen af Sankt Clemens KirkeBornholm, der således hvad selve kirkeskibet angår fremstår som en kopi af Stefanskirken, som den så ud fra begyndelsen. Stefanskirkens kirkerum har i mellemtiden gennemgået visse forandringer. Prædikestolen er sænket og flyttet nærmere koret, og kirkeskibets bagerste del er inddraget til toiletter og dåbsværelse.

Altertavlen er malet af Anton Dorph, og forestiller Jesus på besøg hos søstrene Martha og Maria. Frøkenerne Dorph Petersen fra Blågårds stod model. Af Dorphs 71 altertavler i Danmark har 6 motivet med Martha og Maria. Den ældste af disse findes i Tyrstrup kirke ved Haderslev; Stefanskirkens er den næstældste.

I forbindelse med restaureringen i 1974 blev der opsat et nyt alterbord. De to store kandelabre på alteret blev skænket af Holmens Kirke i 1874.

Prædikestolen fra 1874 var oprindelig udsmykket med fire felter med allegoriske motiver: Tro, håb, kærlighed og retfærdighed.

Ved 25-årsjubilæet i 1899 dekorerede malermester Johan N. Schrøder den med ny maling og forgyldning af fem felter. Han indsatte allegoriske figurer efter de tidligere motiver forestillende Kristus med lammet, tro, håb, kærlighed og retfærdighed.

Under hovedrestaureringen i 1974 blev prædikestolen sænket og rykket nærmere koret.

Døbefonten er af grønlandsk marmor.

Kirkens orgel er bygget i 1983 af Carsten Lund, der – noget usædvanligt – fik frie hænder af kirkens menighedsråd mht. orglets udførelse. Det har resulteret i et meget særegent orgel med 25 stemmer fordelt på tre manualer og pedalklaviatur. Det er uligesvævende tempereret à la 1750 og intoneret således, at hver stemme har en stærk karakter.

Foruden de almindelige orgelstemmer har orglet desuden en nattergal, et klokkespil og – som det eneste orgel i Nordeuropa – indbygget slagtøj, dvs. stortromme og bækken. Carsten Lund fremhæver selv orglet som et af sine bedste værker.

I 1882 skænkede skibsbygger Skifter Andersen fra Aabenraa kirkeskibet St. Stefan til kirken, og året efter blev det hængt op. Master og rigning blev indsat af skibsførerne S.C. Ibsen og Th. Knudsen. Skroget har været model til skibet Heinrich Augusta, som Skifter Andersen byggede til et købmandshus i Hamburg.

  • Storbyens virkeliggjorte længsler ved Anne-Mette Gravgaard. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860-1940. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 2001. ISBN 87-87546-18-3

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Citeret fra Kirkehilsen: St. Stefans Sogns Menighedsblad, 31:1 (Januar 1949).
  2. ^ Kirkehilsen: St Stefans Sogns Menighedsblad, 31:9 (December 1949)