Sankt Vitus-kapellet på Ansberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pilgrimskapellet St. Vitus på Ansberg ved Ebensfeld, Oberfranken, Bayern, Tyskland.

Sankt Vitus-kapellet på Ansberg er en valfartskirke ved Ebensfeld i Oberfranken, Bayern, Tyskland.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Borgen Ansberg var oprindelig hjemsted for en edelfreie slægt, der første gang kendes i 1087 med "Gozwin de Ansperc" omtalt i kilderne. I 1292 blev den forlenet af Fyrstbispedømmet Bamberg[1] som len til Gundelochs II. von Cunstat (Burgkunstadt) og selve borgen nævnes her første gang.[2] Endnu før 1319 optrådte borgen for sidste gang som "Castrum Ansberge", men derefter forsvandt den ud af kilderne.[3]

Kapellet opføres[redigér | rediger kildetekst]

Mellem 1717 og 1719 byggede Andreas Rheinthaler den katolske filial- og pilgrimskirke Sankt Veit (Sankt Vitus) på nutidens borgbanke. På samme tidspunkt blev der plantet en krans af 21 lindetræer omkring kapellet.[4] Kapellet blev sandsynligvis også besunget af Joseph Victor von Scheffel i hans Frankenlied fra 1859, der dog flyttede det til Staffelberg.[5] Sankt Veit-kapellet har formodentlig rødder tilbage til en tidligere bygning fra middelalderen, som igen sandsynligvis går tilbage til det tidligere borgkapel.[6]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Mahnke, s. 200
  2. ^ Kunstmann, s. 12ff.
  3. ^ Burger-Segl, s. 85f.
  4. ^ Bayerisches Landesamt für Denkmalpflege
  5. ^ Kunstmann, s. 12
  6. ^ Burger-Segl, s. 86

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ingrid Burger-Segl: Archäologische Streifzüge im Meranierland am Obermain – Ein Führer zu archäologischen und Denkmälern des Früh- und Hochmittelalters. 2., verbesserte und erweiterte Auflage. Bezirk Oberfranken, Bayreuth 2006, ISBN 3-9804971-7-8, S. 85–86.
  • Hellmut Kunstmann: Burgen in Oberfranken, Besitzverhältnisse, Baugeschichte und Schicksale. 2. Teil: Die Burgen der edelfreien Geschlechter im Obermaingebiet. Verlag E. C. Baumann, Kulmbach 1955, S. 12–15.
  • Fritz Mahnke: Schlösser und Burgen im Umkreis der Fränkischen Krone. 2. Band. Druck- und Verlagsanstalt Neue Presse GmbH, Coburg 1978, S. 200.

Koordinater: 50°03′49″N 11°00′03″Ø / 50.06348°N 11.00096°Ø / 50.06348; 11.00096