Sankthans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sankt Hans. (Se også artikler, som begynder med Sankt Hans)
Dansk Sankthans-bål med den traditionsrige heks på bålet

Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se Luk 1, 13,26) og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen før Juledag.

Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som England, Irland, Tyskland, Polen, Rusland og Frankrig. Dagen fejres mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk oplevelse.

Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest[redigér | redigér wikikode]

Sankt Hans aften har meget til fælles med Valborgnatten og er muligvis den danske version af denne skik.

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn fra hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristnede indbyggere i Flandern mod at fortsætte med at dyrke hedenske ritualer.

Citat Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange. Citat

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet (se Luk 1,26) er beregnet som 6 måneder før Jesu fødsel[1]. Der er meget få oplysninger om hans tidlige liv.

Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften[redigér | redigér wikikode]

Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke.

Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på Frue Dag, 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat. Nogle mener at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg, men Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at i det mindste blus var udbredt på den tid. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.[2]

Sankthansaften i dag[redigér | redigér wikikode]

Sankthansbål i Haldbjerg i Vendsyssel med udsigt over Kattegat

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.

Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra syngespillet "Der var engang". Shu-bi-dua udgav i 1980 sangen på en mere rytmisk, men knap så højtidelig melodi, som var meget populær de første år, men i dag er mange gået tilbage til Lange-Müllers musik til Drachmanns ord.

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

  • "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
  • "Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Faglitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Reitzel-Nielsen: Omkring Sankt Hans – Lidt spredt kulturhistorie, C.A. Reitzels Forlag, 1995. ISBN 87-7421-901-4.
  • Gitte Kjær: Sankt Hans Glædens Fest, Strandbergs Forlag, 1987, 1998 2. oplag, ISBN 978-87-87200-89-9.

Skønlitteratur og kunst om sankthans[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]