Satanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler satanisme udenfor kristendommen. Opslagsordet har også anden betydning, se Satanisme (kristendom).
Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme.

Satanisme er heterogen[1] samling af filosofiske og religiøse overbevisninger baseret på en aktiv holdning til satanfiguren.[1][2] Ideen om djæveldyrkende selskaber menes at komme fra slutningen 1300-tallet,[3] men forestillingen om mennesker som har indgået i pagter med djævelen eller tjente ham, direkte eller indirekte, kan findes i Bibelen og blandt kirkefædrene.

Eliphas Lévi's Sabbatic Goat (kendt som The Goat af Mendes eller Baphomet) er blevet en af de mest almindelige symboler for satanisme.

Selv om den offentlige praksis af satanisme begyndte med grundlæggelsen af Church of Satan i 1966, findes der andre historiske tilfælde: en gruppe kaldet Ophite Cultus Satanas blev grundlagt i Ohio af Herbert Arthur Sloane i 1948.[4]

Satanistgrupper, der er opstået efter 1960'erne er vidt forskellige, men de to store tendenser er Teistisk satanisme og Ateistisk satanisme. Teistiske satanister ærer Satan som en overnaturlig guddom, ser ham ikke som almægtig, men snarere som en patriark. I modsætning hertil betragter ateistiske satanister Satan blot som et symbol på visse menneskelige træk.[5]

Der er tegn på, at den satanistiske tro er blevet mere socialt tolereret. Satanisme er nu tilladt i Royal Navy i de britiske væbnede styrker, trods modstand fra kristne,[6][7][8] og i 2005 drøftedes der i USA's højesteret om beskyttelse af religiøse rettigheder for indsatte efter en retssag som udfordrer spørgsmålet blev indgivet til dem.[9][10]

Moderne satanisme er primært et amerikansk fænomen, ideerne spreder sig med virkningerne af globaliseringen og internettet.[11] Internettet fremmer bevidstheden om andre satanister, og er også den vigtigste slagmark for definitionerne af satanisme i dag.[11] Satanisme begyndte at nå Østeuropa i 1990'erne, i takt med faldet af Sovjetunionen, og er mest mærkbart i Polen og Litauen, overvejende romersk katolske lande[12][13] Det blev anslået, at der var 50.000 satanister i 1990.[14]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet satan kommer fra (hebræisk: שָׂטָן Śāṭān) og betyder modstanderen eller "anklageren" Ordet blev oprindeligt brugt om den faldne engel fra Det gamle testamente . Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk bevægelse.[15]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Satan i Paradise Lost, som illustreret af Gustave Doré

Det er vanskeligt at afgøre, hvornår satanisme opstod, fordi det er et udtryk, der oprindeligt blev brugt af kristne, selv om folk ville identificere sig med en form for satanisme er ikke sikkert, at det ville tælle som satanistisk ifølge kristendommen, på samme måde som en person, der er dømt som en satanist af andre eller kristendommen hverken ser sig selv som, eller kalder sig satanist. Religionhistoriker og forskere har ikke fundet nogen stærke beviser for, at satanisme ville have eksisteret i nogle organiserede form, tidligere end 1900-tallet, der imod er det almindeligt kendt, at (for det meste) forskellige kristne kirker gennem historien har kaldt forskellige trossystemer, mennesker og religiøse handlinger for afgudsdyrkelse og i sidste ende som satanisme. Eksistensen af de såkaldte sorte messer, og at hekse brugte de stjålne eller skændet komponenter fra katolske ceremonier kan spores tilbage til 1400-tallet.

Hellfire Club, som havde sin aktive periode omkring 1750, bestod ifølge populære fortolkninger af overklasse herrer, der samledes til - for den tid - blasfemiske orgier. Man ser ofte disse og lignende bevægelser som en protest mod den herskende religion snarere end nogen decideret satanisme. En række mennesker, overbevisninger, kulter og grupper er blevet beskyldt for satanisme historisk, herunder Gilles de Rais, ovenstående Hellfire Club, Helena Petrovna Blavatsky og andre, men de fleste har ikke været erklæret satanister eller haft en sådan tro, at det vil blive talt som satanisme.[16]

Man regner moderne satanisme [17][18] som selvstændig religion der startede med at Anton LaVey grundlagde Church of Satan i 1966[17], og senere skrev Satans bibel [17]. Satanismen har siden hen udviklet sig i flere forskellige retninger og satanister der var utilfredse med Church of Satan oprettede deres egne organisationer.

Teistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Den fulde segl af Lucifer, som den oprindeligt optrådte i Grimorium Verum
En mere elegant og symmetrisk version af symbolet her over, anvendes af nogle moderne satanister
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Teistisk satanisme.

Teistiske satanisme (også kendt som traditionel satanisme, spirituel satanisme eller djæveltilbedelse) er den primære tro på, at Satan er en faktisk guddom eller kraft til at ære eller tilbede.[19][20] Andre kendetegn for teistisk satanisme kan omfatte en tro på magi som udnyttes gennem ritualer, selv om det ikke er et afgørende kriterium, og teistiske satanister kan fokusere udelukkende på hengivenhed. I modsætning LaVey satanisme, mener teistiske satanister at Satan er et reelt væsen snarere end et symbol på individualisme.

Luciferianisme[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Luciferianisme.

Luciferianisme kan forstås bedst som et trossystem eller intellektuel tro, der ærer de væsentlige og iboende egenskaber, der er anbragt og almindeligt givet til Lucifer. Luciferianisme bliver ofte identificeret som en ekstra tro eller en bevægelse af satanisme, på grund af den fælles identifikation af Lucifer med Satan. Nogle luciferianere acceptere denne identifikation og / eller betragter Lucifer som "lys bærer" og det oplyse aspekt af Satan, hvilket gør dem til satanister. Andre afviser dette, der giver det argument, at Lucifer er en mere positiv og tilbagelænede ideal end Satan. De er inspireret af de gamle myter fra Egypten, Rom og Grækenland, gnosticisme og traditionel vestlig okkultisme.[21]

Palladists[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Palladists.

Palladists er et påstået teistisk satanist samfund eller medlem af dette samfund. Navnet Palladio kommer fra Pallas og henviser til den græsk-romerske gudinde for visdom og læring.[22][23]

Our Lady of Endor Coven[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Our Lady of Endor Coven.

Our Lady of Endor Coven, også kendt som Ophite Cultus Satanas (oprindeligt stavet "Sathanas"), var en satanisk kult grundlagt i 1948 af Herbert Arthur Sloane i Toledo, Ohio. Gruppen blev stærkt påvirket af gnosticisme (især, den moderne bog af Hans Jonas, The Gnostic Religion), og tilbad Satanas, deres navn for Satan (Cultus Satanaser en latinsk version af kult af Satans). Satanas (eller Satan) blev defineret i gnostiske udtryk som slangen i Edens have der afslørede viden om den sande Gud til Eva. At det kaldte sig "Ophite" er en henvisning til den gamle gnostiske sekt af Ophites, der siges at tilbede slangen.[24]

Ateistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Sigil af Baphomet, den officielle insignier af Church of Satan og LaVey Satanisme.

Ateistisk satanisme ser på "Satan" som et symbol for kvaliteter ved mennesket eller naturen.[25]

LaVeyan satanisme[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: LaVey Satanisme.

LaVeyan satanisme, er en religiøs filosofi grundlagt i 1966 af Anton Szandor LaVey, kodificeret i Satans bibel og føre tilsyn med af Church of Satan. Dens kerne overbevisninger og filosofier er baseret på individualisme, epikuræisme, sekularisme, egoisme og selv-guddommeliggørelse, og udbreder et verdenssyn af naturalisme, Socialdarwinisme, og Jus talionis.[26][27][28][29][30] Tilhængerne beskriver det som en ikke-åndelig religion af kødet, eller " ... verdens første kødelige religion ".[31][32]

"LaVeyan" blev aldrig brugt af Anton LaVey eller af Church of Satan, udtrykket forekommer heller ikke i noget af dens litteratur.[33] Grundbegreb for religionens tro syntetiseres i de De Ni Sataniske Erklæringer,[34][35] Ni Sataniske synder[36] og De elleve sataniske jordiske regler. [37]

Beskyldninger om satanisme[redigér | redigér wikikode]

Historisk set er nogle mennesker eller grupper specifikt beskrevet som at tilbede Satan eller Djævelen, eller for at hellige sig at arbejde for Satan. Den udbredte overvægt af disse grupper er i de europæiske kulturer og delvist forbundet med vigtigheden og betydningen af ​​Satan i kristendommen.

Kristendommen[redigér | redigér wikikode]

Titel illustration af Johannes Praetorius (forfatter) Blocksberg Verrichtung (1668), der viser mange traditionelle funktioner i de middelalderlige heksesabbat
  • Hedninge der fejrer Pan, Odin, Perkunas eller andre hedenske guder blev ofte af katolske kirke hævdet til at være tilbeder af Djævelen og hans Crones og håndlangere.[38]
  • Mange gnostiske grupper er blevet betragtet som sataniske, med deres fremtrædende detaljer som indebærer Lucifer, eller slangen, som en sand gud eller profet, der befriede Adam og Eva, mens gud i Det Gamle Testamente betragtes som en Demiurgen. Hegemonius anklagede Mani, grundlægger af Manikæisme, for at være Satanist da Mani sagde, at Jehova er "djævele guden der skabte verden"[39], og at "han, som talte med Moses, jøderne, og Præsterne ... er [Prince] af mørke, ... ikke gud af sandheden."[40]
  • Hekseprocesser i tidlige moderne Europa, især tanken om, at hekse samles på en heksesabbat for at tjene Djævelen.[38]
  • Gilles de Rais (15. århundrede, Frankrig) var en fransk adelsmand, der blev retsforfulgt og henrettet for mord på hundreder af børn i kvasi-sataniske ritualer.[38]
  • Johann Georg Faust. (16. århundrede, Tyskland)[38] Mange anvisninger, på tysk og på latin, en djævlepagt blev til skrevet ham. Disse blev samlet og udgivet i Tyskland i et par bind af Das Kloster (1845-1849).
  • Urbain Grandier (17. århundrede, Frankrig). Selvom det er oprettet ved den katolske kirke, et meget berømt dokument, på latin, en pagt med Djævelen som han angiveligt skrev er blevet bevaret.[38]
  • Folk, der er involveret i giftmordaffæren, såsom Catherine Deshayes og Étienne Guibourg (17. århundrede, Frankrig). Dokumentationen fra deres retssag er den vigtigste tidlige moderne kilde til information om Sort messe.[41][42]
  • Marquis de Sade (18. århundrede, Frankrig), beskrevet af Iwan Bloch som en fanatiker satanist.[43] Hans grafisk værker beskrev blasfemi mod den katolske kirke, såsom et orgie der minder om en sort messe foretaget af pave Pius VI i Vatikanet (i sin roman Juliette ).
  • I 1865, offentliggjorde den anti-Vatikanet italienske digter Giosuè Carducci sit digt Inno a Satana ("Hymne til Satan"), priste Satan som gud for fornuft og udtrykke religiøst had mod kristendommen.
  • Mange tilhængere af den dekadente bevægelse, såsom den polske forfatter Stanisław Przybyszewski, den belgiske kunstner Félicien Rops og franske digter Charles Baudelaire (som offentliggjort Les Litanies de Satan i 1857) enten kaldte sig satanister, eller skabte åbenlyst satanist illustrationer og litteratur.[44]
  • Nogle franske bevægelser bredt beskrevet som værende satanist af franske forfattere af tiden (slutningen af det 19. til begyndelsen af det 20. århundrede). Den mest kendte beskrivelse til rådighed på engelsk er Là-bas af Joris-Karl Huysmans fra 1891 . Men der var mange andre kendte personligheder i Frankrig, der var forbundet med de kredse Huysmans beskriver, såsom Joseph-Antoine Boullan, Stanislas de Guaita, Henri Antoine Jules-Bois, og Joséphin Péladan, som enten skrev om satanisme i Frankrig, eller blev beskyldt for at være satanister selv.[45][46]
  • Frimureri blev beskrevet som værende satanist i fuldstændig miskrediteret Taxil hoax.[47]
  • Mindst to sataniske (eller "luciferiske") sekter fandtes i Frankrig i 1930'erne. En blev ledet af Maria de Naglowska, og havde ritualer dedikeret til Satan og Lucifer.[48] En anden, ledet af en tidligere katolsk præst, fejrede en inversion af latinske messe (en "luciferiske messe"), som omfattede udtrykket "In nomine Domini Dei nostri Satanae Luciferi Excelsi" (et udtryk, der igen dukkede op 30 år senere i Anton LaVeys Satans bibel).[49]

Islam[redigér | redigér wikikode]

Organisationer[redigér | redigér wikikode]

The Church of Satan[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Church of Satan.

Valborgsaften, 30. april, 1966 grundlagde Anton LaVey den "The Satanic Church" (som han senere skulle omdøbe til "Church of Satan"). Church of Satan er en organisation dedikeret til accept af det kødelige-selv, som formuleret i Satans bibel, skrevet i 1969 af Anton Szandor LaVey.[52]

First Satanic Church[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: First Satanic Church.

Efter LaVey død i 1997 blev Church of Satan overtaget af en ny administration og hovedkvarter blev flyttet til New York. LaVeys datter, ypperstepræstinde Karla LaVey, følte, at dette ikke var hensigtsmæssigt for sin fars arv. The First Satanic Church blev re-stiftet den 31. oktober 1999 af Karla LaVey for at viderefører arven fra sin far. Hun fortsætter med at lede den ud af San Francisco, Californien.[53]

Temple of Set[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Temple of Set.

The Temple of Set er et initiatorisk okkultsamfund som hævder at være verdens førende Left Hand Path (stien af ​​venstre hånd) religiøse organisation. Det blev oprettet i 1975 af Michael A. Aquino og visse præster fra Church of Satan,[54], der forlod på grund af administrative og filosofiske uenigheder. ToS bevidst selv-differentierer sig fra CoS på flere måder, mest markant i teologi og sociologi.[55] Filosofien for Temple of Set kan opsummeres som "oplyst individualisme" - forstærkning og forbedring af sig selv ved personlig uddannelse, eksperimenter og initiering. Denne proces er nødvendigvis forskellig og karakteristisk for den enkelte. Medlemmerne er ikke enige om, hvorvidt Set er "rigtige" eller ej, og de ​​er ikke forventes heller ikke at være det.[55][56]

Symbol af ONA

Order of Nine Angles[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Order of Nine Angles.

Forfatterne Per Faxneld og Jesper Petersen skriver, at Order of Nine Angles (ONA, O9A) "udgør en farlig og ekstreme form for satanisme".[57] Order of Nine Angles tiltrak først offentlig opmærksomhed i 1980'erne og 1990'erne efter at være nævnt i bøger som beskriver fascistiske satanisme. Den blev oprindeligt dannet i Storbritannien og er i øjeblikket organiseret omkring hemmelige celler (som kaldes traditional nexions)[58] og omkring det, sinister tribes[59]

The Satanic Temple[redigér | redigér wikikode]

The Satanic Temple bruger en litterære Satan som et mytologisk grundlag for en ikke-overnaturlig religion,[60], som den mener kan bruges til at konstruere en kulturel fortælling, der med fordel kan kontekstualisere livserfaringer og fremme pragmatisk skepsis, rationel gensidighed, personlige autonomi, og nysgerrighed.

The Satanic Temple mangler et doktrin af elitisme og Socialdarwinisme, som der definerer Church of Satan[61] til fordel for andre egenskaber ved den litterære Satan, der står i kontrast[62] ved sit ønske om at deltage aktivt i offentlige anliggender og nå ud til den bredere offentlighed. Dette har manifesteret i flere offentlige politiske tiltag[63][64] og bestræbelser på lobbyvirksomhed,[65] med fokus på adskillelsen af kirke og stat og ved at bruge satire mod religiøse organisationer, som de mener forstyrrer frihed og stræben efter lykke.[66][67]

De eneste krav for at være medlem er at støtte de principper og overbevisninger i organisationen, og at nævne dig selv som medlem.[68]

Gruppen har holdt "tilbedelse" tjenester, der omfatter dansemusik, "porno værelser", falliske billeder, S&M adfærd og nøgenhed. [69] Den mener også homoseksuelle ægteskaber en religiøs sakramente, og understreger derfor, at et forbud mod denne praksis krænker satanister religionsfrihed.[70]

Satanisme i de nordiske lande[redigér | redigér wikikode]

Svenska Satanistkyrkan / The Satanic Order[redigér | redigér wikikode]

Svenska Satanistkyrkan blev grundlagt i 1998 Tommy Eriksson, Johannes Sonesson og pseudonymet Reverend Wolf. Organisationen var tidligere kendt som The Satanic Order havde på sin hjemmeside belial.org (nu lukket ned) med en mindre webbshop, information til udenforstående og medlemmer. Svenska Satanistkyrka var en organisation, der udgik fra LaVey Satanisme, men fandt også ideer fra andre magi- og trossystemer.[71][72]

Satankulten på Anholt[redigér | redigér wikikode]

Omkring 17. maj 1973 fandt man på øen Anholt blandt andet om sorte stearinlys, messingklokker, knoglerester og andre diabolske ting, der var placeret ude i Anholts ørken og arrangeret i en slags okkultisk satanisk ritual.[73] En del mystiske breve blev sendt, underskrevet med Ypperstepræstinde i Satankulten på Anholt, Alice Mendragua. Præster blev inviteret til ligvendingsfester på Anhold af ypperstepræstinden, mens andre blev inviteret til orgie på Anholt [74], og omkring 300 mønter med sataniske tegn, blev fundet rundt om i Danmark.[75][76]

I 2013 kom der en dokumentarfilm om Satankulten på Anholt instrueret af Jonas Bech, Kristian Ussing.[77][78]

Satanisme i kultur[redigér | redigér wikikode]

Satanisme i litteratur[redigér | redigér wikikode]

Positive billeder af satanfiguren har længe eksisteret i litteraturen. En tendens i litterære satanisme kan skelnes i renæssancen - og romantik litteratur og senere i Neo-romantik og fransk dekadence. For forfatterne, var det dog mere om kritikken af kristne standarder end udtalt satanisme.

I John Miltons Paradise Lost fra 1667 portrætters Satan som en heroisk figur som sætter sig op mod Guds autoritet. Goethes Faust fra 1808 skildrer en videnskabsmand, der sælger sin sjæl til djævlen i forfølgelsen af viden, magt og frihed - en litterær genre, der senere kommer at blive klassificeret som faustian/faustisk. Andre navne i denne sammenhæng er Byron, Shelley, Charles Baudelaire, Paul Verlaine, Arthur Rimbaud, Maurice Rollinat og Joris-Karl Huysmans hvis roman Là-bas (da. Fra dybet) beskriver de sorte messer og sort magi i slutningen af 1800-tallet.

Satanisme i film[redigér | redigér wikikode]

En modern filmisk gestaltning får Satan gennem Al Pacino som i Taylor Hackfords film Djævelens advokat (1997) spiller en hensynsløs stjerneadvokat i New York ved navn John Milton. Han headhunter en ung kollega fra syden (Keanu Reeves) at tage arbejde hos ham. Milton tager den unge advokat med op på taget af kontorets skyskraber, og og viser ham verden med ordene: "- Alt dette kan blive dit, hvis du underskriver kontrakten" (En reference til Matt 4:9 Jesu fristelse i ørkenen: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.").

Akademiske værker[redigér | redigér wikikode]

Et af de mest populære studier af satanisme fra bibelsk tid frem til vores dage er blevet skrevet af Jeffrey Burton Russell i fire bind, "The Devil" (1977), "Satan" (1981), "Lucifer" (1984) og "Mephistopheles. The Devil in the modern world" (1986). Den svenske Mörkrets Apostlar: satanism i äldre tid af Per Faxneld, som er en religionhistorisk analyse af enkeltpersoner og grupper angiveligt involveret med satanisme / djæveltilbedelse.

Satanisme i musik[redigér | redigér wikikode]

Heavy metal er ofte blevet sat i forbindelse med satanisme, delvist på grund af flere bands og deres hyppige brug af billedmateriale som normalt hænger sammen med tro på venstrehåndsvejen (såsom det omvendte pentagram). Som resultat er medlemmer af flere bands, heriblandt Slayer og Black Sabbath, blevet beskyldt for at være satanister. Oftest forsvarer disse musikere sig med at de ikke tror på satanisk ideologi og snarere er ateister eller, i færre tilfælde, følgende religioner fra højrehåndsvejen, mens de bruger hvad folk finder "satanisk" for dets underholdnings- og chokværdi.[79]

Mens nogle debatterer deres autenticitet har andre direkte erklæret deres sataniske tro. Glen Benton, sanger og bassist for dødsmetalbandet Deicide påstod engang åbent at praktisere teistisk satanisme, og har ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om kristendommen.[80] Norske black metal-musikere fra bands såsom Gorgoroth og Mayhem, har også forsvaret moderne satanisk ideologi.[81] Flere kirkebrande som dækkede dele af Norge i starten af 1990'erne, samt mediernes massive dækning af begivenhederne, bidrog også til en stigning i antallet af unge involveret i black metal-bevægelsen, som påstod at de troede på teistisk satanisme og havde stærkt "anti-LaVey'isk" attitude.[82] Om sådanne handlinger er reele sataniske gerninger eller blot rebelske handlinger for at få opmærksomhed og medieomtale er noget som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, selv af nogle af bevægelsens centrale black metal-musikere.[83]

Kritik af satanisme[redigér | redigér wikikode]

Satanister er meget forskellige, men tenderer dog ifølge kritikere såsom Dialogcentret til at dele nogle fællestræk:

  1. Fascination af individets ego, egoets vilje og egoets behov kombineret med en vis grad af aggressivitet;
  2. Fascination af den mere dystre og sinistre del af Europas kultur fra okkulte traditioner over vampyr- og varulveberetninger og beretninger over virkelige og indbildte Satankulter osv., Marquis de Sade og lignende;
  3. Aversion mod kristendommen og kristne mennesker og kristne symboler og udtryk.

Disse tre fællestræk vil den kristne kultur modsige. Desuden har de forskellige sataniske grupper det fællestræk, at de tager Satan til sig som positivt symbol og/eller en positiv magt. I kristendommens hovedskrift, Det Ny Testamente, står Satan for præcis det modsatte af Jesus Kristus, en modmagt til Jesus. Hvor Jesus er ekstremt positivt ladet i den kristne religion – repræsentant for Livet, Sandheden, det skabende, betydning, kærlighed, tro, bekæmper af sygdom og lidelse og menneskehedens frelser, så er modmagten Satan præcis omvendt – og ekstremt negativt – ladet – som repræsentant for Døden, Løgnen, det tilintetgørende, betydningstømhthed, had, mistro, forårsager af sygdom og lidelse og modvirker af menneskehedens frelse. Satan er simpelthen lang tid før satanistiske grupper begyndte at opstå et ondskabens, sygdommens, overgrebets, smertens og hadets symbol for den kristne. Det pikererer derfor en del kristne, at senere grupper bevidst tager dette symbol på sig som en identitet og et kald.

Endelig er der en del kristne, der simpelthen opfatter satanister som allierede med onde metafysiske kræfter af dæmonisk tilsnit såsom Mørkets Fyrste. I disse kristnes øjne opfattes satanister derfor som ondskabens forlængede arm.

Ikke mindst den sidste gruppe kristne stod i 1980'ernes USA bag en omfattende konspirationsteori – The Satanic Ritual Abuse, som hævdede, at millioner af hemmelige satanister i et meget stort omfang stod bag voldsomme og bizarre forbrydelser rækkende fra USAs narko- og pornoindustri til bortførelser af unge blonde kvinder og tortur og voldtægt af dem under dystre ritualer, mens resultatet af voldtægterne – små børn – siden blev ofret til Satan. The Satanic Ritual Abuse er af bl.a. FBI-agenten Kenneth Langin affærdiget som det pureste opspind. Ikke desto mindre har denne konspirationsteori stadig sine tilhængere i USA, og danske satanisme-kritikere såsom Dialogcentrets formand Johannes Aagaard var i deres kritik delvist præget af konspirationsteorien. Det har været medvirkende til at miskreditere kristen satanisme-kritik.

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Faxneld 2006, xii - xv.
  2. Faxneld tager op problematikken med at definerede satanisme i indledningen til sin bog. Faxnelds definition er en af de få som anvendes akademisk og har derfor fået stort gehør: "satanisme er et system der hylder Satan i fremtrædende position. Med fremtrædende position forstås, at Satan er den eneste eller den første blandt guder eller figurer som hyldes. [...] Udtrykket Satan er i dette sammenhæng udskiftelige med Djævelen, Lucifer, med med flere andre navne på den gestalt, som den i kristne tradition betraktas som betragtes som onde princip, men i satanisme relativt sjældent tolkes som sådan",
  3. Faxneld (2006), s. 51.
  4. Lewis, James R. (2002). The Encyclopedia of Cults, Sects, and New Religions. Prometheus Books. s. 553. ISBN 1573922226. 
  5. Gilmore, Peter. "Science and Satanism". Point of Inquiry Interview. Hentet 10 april 2015. 
  6. "Royal Navy to allow devil worship" (på Engelsk). CNN. October 24, 2004. Hentet 2015-04-10. 
  7. Carter, Helen (25 October 2004). "The devil and the deep blue sea: Navy gives blessing to sailor Satanist" (på Engelsk). The Guardian. Hentet 2015-04-10. 
  8. "Navy approves first ever Satanist" (på Engelsk). BBC News. 24 October, 2004. Hentet 2015-04-10. 
  9. Linda Greenhouse (March 22, 2005). Inmates Who Follow Satanism and Wicca Find Unlikely Ally. New York Times. 
  10. Before high court: law that allows for religious rights. Christian Science Monitor. 
  11. 11,0 11,1 Jesper Aagaard Petersen (2009). "Introduction: Embracing Satan". Contemporary Religious Satanism: A Critical Anthology. Ashgate Publishing. ISBN 978-0-7546-5286-1. 
  12. Alisauskiene, Milda (2009). "The Peculiarities of Lithuanian Satanism". in Jesper Aagaard Petersen. Contemporary Religious Satanism: A Critical Anthology. Ashgate Publishing. ISBN 0-7546-5286-6. 
  13. "Satanism stalks Poland" (på Engelsk). BBC News. 5 June, 2000. Hentet 2015-04-10. 
  14. B.A. Robinson (March 2006). Religious Satanism, 16th century Satanism, Satanic Dabbling, etc. Ontario Consultants on Religious Tolerance. Hentet 10 april 2015. 
  15. "-isme". den store danske. 2015. Hentet 2015-05-04. 
  16. Faxneld 2006, xii - xv.
  17. 17,0 17,1 17,2 "Moderne satanisme er en egoistisk filosofi, men mange kristne ønsker at præsentere den som voldelig ondskab". kristeligt-dagblad. 15. oktober 2001. Hentet 2015-07-06. 
  18. "For satan!". politiken. 17. november 2006. Hentet 2015-07-10. 
  19. Partridge, Christopher Hugh (2004). The Re-enchantment of the West. s. 82. Hentet 2015-04-10. 
  20. Prayers to Satan
  21. Spence, L. (1993). An Encyclopedia of Occultism. Carol Publishing. 
  22. Palladian - Definition at the #1 Online Dictionary
  23. Waite, Arthur Edward The Hermetic Museum 2006 Lulu
  24. Carlquist, Gunnar. Svensk uppslagsbok. Bd 20. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 631. 
  25. "Ateistisk satanisme" (på norsk). Store norske leksikon. 2015. Hentet 2015-05-26. 
  26. http://www.churchofsatan.com/Pages/Enema.html
  27. Church of Satan FAQ 18. DRUG ABUSE. Churchofsatan.com. Hentet 2015-04-10. 
  28. http://www.churchofsatan.com/Pages/CShistory7LR.html
  29. http://www.churchofsatan.com/satanism-the-feared-religion.php
  30. http://www.churchofsatan.com/walpurgisnacht-xxxvii.php
  31. https://www.youtube.com/watch?v=jEnxnINMkPE&list=UUTTM5rdQA-E78nSkOnUluug
  32. "Support the Church of Satan" (på engelsk). Church of Satan. 2015. Hentet 2015-04-12. 
  33. https://www.youtube.com/watch?v=kkmuV5R_O6g
  34. http://www.churchofsatan.com/nine-satanic-statements.php
  35. http://nekropolis.dk/okkultisme/satanisme
  36. http://www.churchofsatan.com/nine-satanic-sins.php
  37. http://www.churchofsatan.com/eleven-rules-of-earth.php
  38. 38,0 38,1 38,2 38,3 38,4 Robbins, Rossell Hope, The Encyclopedia of Witchcraft and Demonology, 1959.
  39. Manichaeism by Alan G. Hefner in The Mystica, undated
  40. Acta Archelai of Hegemonius, Chapter XII, c. AD 350, quoted in Translated Texts of Manicheism, compiled by Prods Oktor Skjærvø, page 68. History of the Acta Archelai explained in the Introduction, page 11
  41. Extensively described in: Zacharias, Gerhard, Der dunkle Gott: Satanskult und Schwarze Messe, München (1964).
  42. Original sources: Ravaisson, François Archives de la Bastille (Paris, 1866-1884, volumes IV, V, VI, VII)
  43. Dr. Iwan Bloch, Marquis de Sade: His Life and Work, 1899: "The Marquis de Sade gave evidence in his novels of being a fanatic Satanist."
  44. Jullian, Philippe, Esthétes et Magiciens, 1969; Dreamers of Decadence, 1971.
  45. Bois, Jules, Le Satanisme et la Magie - avec une étude de J.-K. Huysmans, Paris, 1895.
  46. Huysmans, J.-K., Là-Bas, 1891
  47. Waite, A.E., Devil Worship in France, London: George Redway 1896.
  48. Medway, Gareth (2001). Lure of the Sinister: The Unnatural History of Satanism. p. 18.
  49. Messe Luciférienne, in Pierre Geyraud, Les Petites Églises de Paris, 1937 (Source here: Messe Luciférienne).
  50. “The Devil Worshipers of the Middle East : Their Beliefs & Sacred Books” Holmes Pub Group LLC (December 1993) ISBN 1-55818-231-4 ISBN 978-1-55818-231-8
  51. O'Loughlin, Ed (16 August 2014). "Devil in the detail as Yazidis look to Kurds in withstanding Islamic radicals’ advance". Irish Times. Hentet 11 april 2015. 
  52. "Church of Satan". Church of Satan. 2015. Hentet 2015-04-10. 
  53. "about First Satanic Church". First Satanic Church. 2015. Hentet 2015-04-10. 
  54. Aquino, Michael (2002) (PDF). Church of Satan. San Francisco: Temple of Set. 
  55. 55,0 55,1 Harvey, Graham (2009). "Satanism: Performing Alterity and Othering". in Jesper Aagaard Petersen. Contemporary Religious Satanism: A Critical Anthology. Ashgate Publishing. ISBN 978-0-7546-5286-1. 
  56. "Temple of Set". Temple of Set. 2015. Hentet 2015-04-10. 
  57. Per Faxneld: Post-Satanism, Left Hand Paths, and Beyond in Per Faxneld & Jesper Petersen (eds) The Devil's Party: Satanism in Modernity, Oxford University Press (2012), p.207. ISBN 9780199779246
  58. Senholt, Jacob. Secret Identities in The Sinister Tradition: Political Esotericism and the Convergence of Radical Islam, Satanism and National Socialism in the Order of Nine Angles, in Per Faxneld & Jesper Petersen (eds), The Devil's Party: Satanism in Modernity. Oxford University Press, 2012. ISBN 9780199779246
  59. "Order of Nine Angles". Order of Nine Angles. 2015. Hentet 2015-04-10. 
  60. "The Satanic Temple". The Satanic Temple. 2015. Hentet 2015-04-10. 
  61. Peter, Magus (1966-04-30). Satanism: The Feared Religion. churchofsatan.com. Hentet 2015-05-05. 
  62. Church of Satan • Let’s You and Him Fight. News.churchofsatan.com. 2013-12-09. Hentet 2015-05-05. 
  63. Massoud Hayoun (2013-12-08). Group aims to put 'Satanist' monument near Oklahoma capitol | Al Jazeera America. America.aljazeera.com. Hentet 2015-05-05. 
  64. Satanists petition to build monument on Oklahoma state capitol grounds | Washington Times Communities. Communities.washingtontimes.com. 2013-12-09. Hentet 2015-05-05. 
  65. Bugbee, Shane (2013-07-30). Unmasking Lucien Greaves, Leader of the Satanic Temple | VICE United States. Vice.com. Hentet 2015-05-05. 
  66. The Satanic Temple Performs Same-Sex Marriage and ‘Pink Mass’ at Gravesite of Westboro Baptist Church Family Member. metalinsider. 18. juli 2013. Hentet 2015-05-05. 
  67. Satanists Turned the Founder of the Westboro Baptist Church’s Dead Mom Gay. vice.com. 17. juli 2013. Hentet 2015-05-05. 
  68. Join. Thesatanictemple.com. Hentet 2015-04-10. 
  69. Can the Satanic Temple Save America?. 
  70. The Satanic Temple. 
  71. "Svenska Satanistkyrkan/ The Satanic Order". paranormal.se. 2011. Hentet 2015-07-16. 
  72. "Satanismen i Sverige". paranormal.se. 2011. Hentet 2015-07-16. 
  73. "Satankulten på Anholt". dr.dk. 4. november 2013. Hentet 2015-07-16. 
  74. "Forfatter fik satanbrev: Kom til orgie på Anholt". bt.dk. 12. dec. 2013. Hentet 2015-07-16. 
  75. "Satankult på Anholt". danskmoent.dk. 2015. Hentet 2015-07-16. 
  76. "Kapitel 6: Hvem var Knud Langkow?". politiken.dk. 26. OKT. 2013. Hentet 2015-07-16. 
  77. "Dokumentarfilm om Satankulten på Anholt". anholtbloggen.dk. 2014. Hentet 2015-07-16. 
  78. "Anholt kalder: Satankult". politiken.dk. 19. sep. 2013. Hentet 2015-07-16. 
  79. Baddeley, Gavin. Raising Hell!: The Book of Satan and Rock 'n' Roll
  80. YouTube – Glen Benton vs. Bob Larson Phone Calls, part 1
  81. Garry Sharpe-Young (2007). Metal: The Definitive Guide. 
  82. Grude, Torstein (Director).. Satan rir Media. [motion picture]. Norway: Grude, Torstein. 
  83. Ihsahn Interview

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Faxneld, P (2006), Mörkrets apostlar, Ouroboros.
  • Davidson, G (1971), A dictionary of Angels, The Free Press.
  • Bibel 2000

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]