Satanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler satanisme udenfor kristendommen. Opslagsordet har også anden betydning, se Satanisme (kristendom).
Dette er et symbol på satanisme.

Satanisme er en religion centreret omkring Satan enten som et symbol eller som en overnaturlig magt. Satanismen har ingen fast doktrin hvilke er årsagen til, at der eksisterer flere forskellige grupperinger med hver deres trosretninger, og det kan muligvis ske at der vil opstå nye i fremtiden. Som udgangspunkt har satanisme intet med den kristne tro at gøre – hvilket gør hyppigt anvendte betegnelser som Church of Satan, Satans bibel og sort messe forvirrende. Satanister i praksis gør brug af okkulte symboler og ritualer, og i nogen tilfælde blodofringer (skal ikke forstås at være levende ofringer). Derfor tilhører satanismen venstrehåndsvejen der ofte er kædet sammen med sort magisk praksis og derved ondskab. Dog har satanister en større fokus på selvudvikling, hvor magten over andre mennesker næsten intet fylder. Man vurderede i 2009 at antallet af satanister var lidt under de tusind i Danmark.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet satan (hebræisk: שָׂטָן Śāṭān) betyder modstander. Ordet blev oprindeligt brugt om modstandere i krig, modparten i religiøse og politiske debatter og som anklager-titel i en retsforsamling. Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk retning.[Kilde mangler]

De tre hovedretninger[redigér | redigér wikikode]

Med den moderne metode til klassificering, kan man groft sagt dele satanismen op i tre former med væsentlig forskel på dybde, konsistens og begrebsklarhed: Ateisme, Teisme og LaVeyisme.

Ateistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Ateistisk satanisme også kaldt "laveyan satanisme" er en retning opkaldt efter Anton LaVey som stiftede Church of Satan i 1966. Et års tid senere udkom Church of Satans manifest Satans bibel. Laveyan satanister tror ikke på nogen overnaturlige magter. Satan æres i stedet for som et symbol på den såkaldte mørke kraft i naturen der anses for, at være årsagen til menneskets inderste drifter og som holder universet i balance. Det sataniske ritual i Laveys tradition er derfor ikke djævletilbedelse, men et såkaldt psykodrama der skal bearbejde denne kraft (se De Sataniske Ritualer). Grunden til at Lavey valgte "Satan" var fordi han mente at det var den kraft der ledte mennesket til det modsatte af hvad Kristendommen ønskede. Disse satanister tager normalt afstand fra blodofringer da de ikke ser noget at skulle ofre til. Det er blevet diskuteret gennem tiderne om hvorvidt Laveys retning kan betegnes som religiøs. Det er dog en kendsgerning at Lavey i Satans bibel selv betegner sin retning for at være religiøs.

Satan er også det, som i kristen terminologi kaldes synder og ugudelighed: Begær, had, vrede, dovenskab, lyst, frådseri, stolthed, manglende gudsfrygt, frasigelse af Biblen og i det hele taget ting, der ikke er forenelige med kristendommen. Satanismens moralfilosofi står i det store og hele i direkte modsætning til den kristne moral og er derfor blevet tilsvarende navngivet i henhold til denne negative tilknytning.

I øvrigt begrundes betegnelsen "satanisme" ved De Ni Sataniske Erklæringer. Heraf ses det af mange Lavey tilhængere, at Satan i den vestlige verden repræsenterer otte forskellige værdier - blandt andet nydelse frem for afholdenhed, vitalt liv, hævn, de syv dødssynder og mennesket som et dyr. Historisk set er disse værdier blevet anset for højest sataniske og mennesker er blevet retsforfulgt og dræbt af den kristne kirke for mistanke om at besidde dem. Satanisten tager disse værdier til sig og konkluderer altså, at siden de værdier i vores del af verden altid er blevet opfattet som sataniske, så må de jo være det. Men det er ikke ensbetydende med, at de er "onde" eller "dårlige". Satanisten tror ikke på, at der sidder en gud i Himlen og bestemmer, hvad mennesker skal gøre og hvad mennesker har godt af. På den anden side bestemmer satanisten heller ikke, hvad de kristne - som jo er majoriteten - opfatter som satanisk. Den logiske slutning bliver altså, at hvis man har de nævnte værdier, er man satanist. Det er klart, at der også heri ligger en vis provokationsværdi, idet selve betegnelsen "satanisme" jo er en kritik rettet direkte mod kristendommen. Det er imidlertid ikke sådan, at andre religioner går fri. Den vestlige, kulturelle tilknytning til kristendommen gør blot denne til et oplagt mål. Modstanden er dog rettet mod alle religioner, der siges at frustrere eller hæmme menneskets naturlige instinkter.

At satanisten ikke forsager f.eks. dovenskab og vrede, er ikke ensbetydende med, at satanisten tilbeder nævnte sindstilstande. Det er heller ikke sådan, at en satanist "går op i" at være doven eller vred. Satanisten erklærer, at det er almentmenneskeligt at være doven ind imellem, at blive vred, at være grådig osv. Da det er menneskeligt - og der ikke er nogen gud til at sige noget andet - er det dermed heller ikke dadelværdigt. Det kan sagtens være uhensigtsmæssigt og dumt at være doven dagen lang, men det er nu engang op til den enkelte at finde ud af, hvordan man vil leve. Det er nu også de færreste mennesker, der er én ting hele tiden. Hvis man konstant er vred eller ligger på sofaen hele dagen, er der en stor sandsynlighed for, at det skyldes psykiske problemer.

Satanisk magi

Magi defineres i Satans bibel som "en bevidst eller ubevidst handling, der skaber en ændring i henhold til ens vilje". Der kan altså være tale om en egentlig magi eller et psykologisk redskab. Der er to slags magi: Den store, rituelle magi og den lille magi.

Højere magi[redigér | redigér wikikode]

Satanister arbejder med rituel magi. Den rituelle magi kan opfattes på to måder:

1) Som psykodramaer, der skal hjælpe individet til at komme af med opbyggede frustrationer som forhindre det i at nyde livet. Anton LaVey kaldte dette at "lukke gabet mellem religion og psykologi". Her taler man altså ikke om magi som noget, der foregår udenfor menneskets bevidsthed, men udelukkende som en forestilling.

2) Som faktisk magi, der skaber resultater ude i "virkeligheden" afhængig af magikerens evner.

Ritualerne er i det store og hele ens, uanset om satanisten kun tror på den rent psykologiske forandring eller om satanisten rent faktisk tror på magiens virkning på omverdenen direkte.

Den første (psykologiske) tilgang er den klart mest udbredte i Danmark, omend selve brugen af ritualer er meget sjælden. Definitionen i Satans bibel giver plads til begge forståelser.

Lavere magi[redigér | redigér wikikode]

Den lille magi er de manipulative tricks vi benytter overfor andre mennesker til at få vores vilje. Det er således den bevidste eller ubevidste udnyttelse af andre menneskers svage punkter - f.eks. når nogen laver "hundehvalpeøjne" for at få sin vilje. Denne form for "magi" er stærkt inspireret af den danske fotograf William Mortensens bog The Command to Look, hvor Mortensen giver sit bud på forskellige teknikker, som skal "tvinge" menneskets opmærksomhed hen på motivet.

Også "Lavere magi" rummes i definitionen af magi.

Den ateistiske satanisme er den mest udbredte her i Danmark og Satanisk Forum har primært repræsenteret denne retning siden 2001. Det kan ikke udelukkes, at der er andre foreninger, men i så fald er de små og kortlivede uden gennemslagskraft i medierne.

Teistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Satan afbildet traditionelt med horn og gedebukkeskæg

Teistisk satanisme er betegnelsen for flere forskellige retninger der anser Satan for, at være et overnaturligt væsen eller kraft som man kan tilbede. Nogen teistiske satanister er inspireret af Lavey, mens andre tager helt afstand fra ham. Fællestrækket for følgende varianter af teistisk satanisme er, at de alle er audienskulter uden egentlige fastlagte ideologier, og således udgør en særlig "mørk" variation af det klassiske New Age-mønster, der findes hos grupper som f.eks Wicca. Men Wicca har dog intet religiøst med Satanisme at gøre, da det er en naturreligion som har faste dogmer. Teistiske satanister tror storset ikke på den bibelske definition af Satan, men ser ham generelt mere som en læremester eller guide. De baserer typisk deres opfattelse af ham på ældre religioner der eksisterede længe før Kristendommen. Flere teistiske satanister tilbeder også dæmoner, da de "yngre" af dem typisk er ældre guder, f.eks. Astarte (Ἀστάρτη / "Astártē") til Ishtar og senere Astaroth. Dæmonerne har for mange teistiske satanister også en viden at dele. Mange af dem bruger også meditation i forbindelse med deres praksis fordi de mener, at meditationen åbner sindet for modtagelse af viden fra Satan eller en dæmon evt. Derfor bliver teistisk satanisme i mange tilfælde også kaldt for "åndelig satanisme". Magi bliver af teistiske satanister normalt anset som et redskab af ånden og ikke af psyken som laveyan satanisterne generelt mener.

Den mest kendte er nok den traditionelle pagan-satanisme: Setisme, arihmanisme (zoroastrianisme), loki-satanisme, shivanisme, enki-satanisme, pan-satanisme osv.

Desuden findes den gnostiske og den neo-gnostistiske satanisme. Den neo-gnostistiske serpentisme (ophite gnosticisme) anser Jahve for en ond halvgud, der skabte universet for at holde menneskenes sjæle fanget i dette materialistiske univers. Slangen er bringeren af visdom og spirituel oplysning, som skal hjælpe menneskeheden ud af det helvede, som Jahve har skabt. Et eksempel på gnostisk satanisme er kulten Our Lady Of Endor Coven som blev grundlagt i 1948.

Den pantheistiske satanisme har mere end én guddom. Church of Azazel er et eksempel på denne, da de dyrker både Lilith og Samael/Azazel.

En forholdsvis ny, men hurtigt spredende form for satanisme er den teosofiske satanisme, som er en retning, der anser alle satanismer som en del af sandheden; at alle former har et gran af sandhed i sig.

Endelig kan nævnes O.T.O. (Ordo Templi Orientis), en frimurerisk organiseret okkult-sexmagisk loge med oprindelse i årene omkring 1900. Medlemmer af O.T.O. og dens rituelle del, E.G.C. (Ecclesia Gnostica Catholica), dyrker den tidligere O.T.O.-leder Aleister Crowleys såkaldte Thelema-filosofi. O.T.O. ser sig selv som "thelemittisk" og ikke satanistisk Derfor kan O.T.O. næppe rubriceres som satanisme. Men logen nævnes her, fordi O.T.O., Crowley og Thelema-filosofien har været en inspirationskilde for senere satanisme-former.

LaVeyisme[redigér | redigér wikikode]

Der findes idag en gruppe af mennesker kaldt laveyister som betegner sig som satanister men som ikke vedkender satanismen som en religion. De er enige i Laveys grundlæggende filosofi, men tager afstand fra symboler, ritualer og denne dyrkelse. For dem er satanisme en definition på at være menneske, og leve livet egoistisk og med hensyn til sig selv, som mennesker nu engang er. En definition eller et mål for hvordan livet bør leves. Et udtryk for blot en filosofisk holdning.

Betegnelsen er dog problematisk, fordi disse "satanister" rent faktisk tager afstand fra en meget stor del af det, Anton LaVey mente udmærkede Satanismen - nemlig den ateistiske, psykologiske brug af religiøse ritualer og symboler (se f.eks. De Sataniske Ritualer). Det er derfor muligt at kalde det "ikke satanisk" at frasige sig symboler og ritualer.

Kritik af satanisme[redigér | redigér wikikode]

De nævnte typer satanisme er meget forskellige, men tenderer dog ifølge kritikere såsom Dialogcentret til at dele nogle fællestræk: 1) Fascination af individets ego, egoets vilje og egoets behov kombineret med en vis grad af aggressivitet; 2) Fascination af den mere dystre og sinistre del af Europas kultur fra okkulte traditioner over vampyr- og varulveberetninger og beretninger ove virkelige og indbildte Satankulter osv., Marquis de Sade og lignende; 3) Aversion mod kristendommen og kristne mennesker og kristne symboler og udtryk. Disse tre fællestræk vil den kristne kultur modsige.

Desuden har de forskellige satanistiske grupper det fællestræk, at de tager Satan til sig som positivt symbol og/eller en positiv magt. I kristendommens hovedskrift, Det Ny Testamente, står Satan for præcis det modsatte af Jesus Kristus, en modmagt til Jesus. Hvor Jesus er ekstremt positivt ladet i den kristne religion – repræsentant for Livet, Sandheden, det skabende, betydning, kærlighed, tro, bekæmper af sygdom og lidelse og menneskehedens frelser, så er modmagten Satan præcis omvendt – og ekstremt negativt – ladet – som repræsentant for Døden, Løgnen, det tilintetgørende, betydningstømhthed, had, mistro, forårsager af sygdom og lidelse og modvirker af menneskehedens frelse. Satan er simpelthen lang tid før satanistiske grupper begyndte at opstå et ondskabens, sygdommens, overgrebets, smertens og hadets symbol for den kristne. Det pikererer derfor en del kristne, at senere grupper bevidst tager dette symbol på sig som en identitet og et kald.

Endelig er der en del kristne, der simpelthen opfatter satanister som allierede med onde metafysiske kræfter af dæmonisk tilsnit såsom Mørkets Fyrste. I disse kristnes øjne opfattes satanister derfor som ondskabens forlængede arm.

Ikke mindst den sidste gruppe kristne stod i 1980'ernes USA bag en omfattende konspirationsteori – The Satanic Ritual Abuse, som hævdede, at millioner af hemmelige satanister i et meget stort omfang stod bag voldsomme og bizarre forbrydelser rækkende fra USAs narko- og pornoindustri til bortførelser af unge blonde kvinder og tortur og voldtægt af dem under dystre ritualer, mens resultatet af voldtægterne – små børn – siden blev ofret til Satan. The Satanic Ritual Abuse er af bl.a. FBI-agenten Kenneth Langin affærdiget som det pureste opspind. Ikke desto mindre har denne konspirationsteori stadig sine tilhængere i USA, og danske satanisme-kritikere såsom Dialogcentrets formand Johannes Aagaard var i deres kritik delvist præget af konspirationsteorien. Det har været medvirkende til at miskreditere kristen satanisme-kritik.

Satanisme og heavy metal[redigér | redigér wikikode]

Heavy metal er ofte blevet sat i forbindelse med satanisme, delvist på grund af flere bands og deres hyppige brug af billedmateriale som normalt hænger sammen med tro på venstrehåndsvejen (såsom det omvendte pentagram). Som resultat er medlemmer af flere bands, heriblandt Slayer og Black Sabbath, blevet beskyldt for at være satanister. Oftest forsvarer disse musikere sig med at de ikke tror på satanisk ideologi og snarere er ateister eller, i færre tilfælde, følgende religioner fra højrehåndsvejen, mens de bruger hvad folk finder "satanisk" for dets underholdnings- og chokværdi.[1]

Mens nogle debatterer deres autenticitet har andre direkte erklæret deres sataniske tro. Glen Benton, sanger og bassist for dødsmetalbandet Deicide påstod engang åbent at praktisere teistisk satanisme, og har ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om kristendommen.[2] Norske black metal-musikere fra bands såsom Gorgoroth og Mayhem, har også forsvaret moderne satanisk ideologi.[3] Flere kirkebrande som dækkede dele af Norge i starten af 1990'erne, samt mediernes massive dækning af begivenhederne, bidrog også til en stigning i antallet af unge involveret i black metal-bevægelsen, som påstod at de troede på teistisk satanisme og havde stærkt "anti-LaVey'isk" attitude.[4] Om sådanne handlinger er reele sataniske gerninger eller blot rebelske handlinger for at få opmærksomhed og medieomtale er noget som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, selv af nogle af bevægelsens centrale black metal-musikere.[5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Baddeley, Gavin. Raising Hell!: The Book of Satan and Rock 'n' Roll
  2. YouTube – Glen Benton vs. Bob Larson Phone Calls, part 1
  3. Garry Sharpe-Young (2007). Metal: The Definitive Guide. 
  4. Grude, Torstein (Director).. Satan rir Media. [motion picture]. Norway: Grude, Torstein. http://home.no/metalra/reviews/videos/satan_rides_the_media.html. 
  5. Ihsahn Interview