Sauropoder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sauropoder
Skitse af Apatosaurus.
Skitse af Apatosaurus.
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden †Dinosauria (Dinosaur)
OrdenSaurischia
UnderordenSauropodomorpha
Infraorden †Sauropoda
Familier
Hjælp til læsning af taksobokse

Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros = "øgle" + pous = "fod", ”ben”) var en gruppe af store planteædende dinosaurer i underordenen Sauropodomorpha. Gruppen rummer så velkendte slægter som Apatosaurus (syn.: Brontosaurus) og Diplodocus. Det var de største dyr, som har levet på land. De tilhørte den del af dinosaurerne der placeres i ordenen Saurischia.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Det var planteædende, langhalsede og firefodede dyr med blyantformede tænder. De havde lange halse, små hoveder, kæmpestore kroppe og en tendens til at have lange haler. I hvert fald nogle af dem lagde æg, som f.eks. camarasaurerne og titanosaurerne.

Det mest afgørende kendetegn er dog deres størrelse. Selv dværgformerne var blandt de største dyr i deres økosystemer, for de var måske 5-6 m lange. Det eneste dyr, der kan måle sig med dem i størrelse, er Balaenoptera musculus, blåhvalen. Men i modsætning til den vandlevende gigant var de alle landdyr. Nogle af dem, som f.eks. diplodociderne, holdt hovedet sænket, mens andre, som f.eks. brachiosauriderne, holdt det højt løftet.

Deres kropsbygning varierede ikke så meget som hos andre dinosaurer, og det skyldes muligvis begrænsninger, der kom af deres størrelse, men der var alligevel store forskelle mellem dem. Nogle (diplodociderne) var ekstremt lange med sejl hele vejen ned langs rygraden, og de har måske været i stand til at lave overlydssmæld med deres frygtindgydende lange haler. Supersaurus var 40 meter lang og er sikkert den længste, men Seismosaurus og den tidligere rekordindehaver, Diplodocus, er stadigvæk ekstremt lange. Det længste, nulevende landdyr, netpython, når til sammenligning højest en længde på 10 meter.

Hos de fleste sauropoder var forbenene kortere end bagbenene, men den højeste placering af skulderne betød at der var en lille hældning i ryggen. Andre (brachiosauriderne) var meget høje med høje skuldre og ekstremt lange halse. Sauroposeidon, som muligvis er den højeste, nåede 18 meter i vejret. Den tidligere rekord inden for lange halse havde Mamenchisaurus. Til sammenligning er giraffen, som er det højeste af alle levende dyr, kun 4,8 til 5,5 meter høj.

Endelig var nogle af dem bare utroligt tunge. For at reducere vægten var mange af ryghvirvlerne udhulet, eller pneumatisk, dvs. at ryghvirvlerne var gennemhullede med passager og hulrum, der gav plads til et indviklet system af luftposer forbundet til lungerne. Det gælder f.eks. de pansrede titanosaurider. Argentinosaurus var sandsynligvis den tungeste med en vægt på 80-100 t, selv om både Paralititan, Andesaurus, Antarctosaurus og Argyrosaurus har næsten tilsvarende størrelser. Desuden er der svage vidnesbyrd om en endnu tungere titanosaurid, Bruhathkayosaurus, som kan have vejet hen mod 125-170 t. Det største af de nulevende landdyr, den afrikanske elefant når aldrig højere vægt end 10 t.

Der var også slægter med torne ned langs ryggen, som f.eks. Agustinia, og en art med en kølleagtig hale, Shunosaurus, som lignede Ankylosaurus.

Miljø[redigér | rediger kildetekst]

Sauropoderne kendes fra sen Trias, hvor de tidlige arter lignede prosauropoderne. Sent i Juratiden (for 180 millioner år siden) var både diplodocider og brachiosaurider vidt udbredte, men de uddøde i den tidlige kridttid. Den anden store bølge af sauropoder, titanosauriderne, var udbredt over hele verden i sen kridttid, indtil de uddøde sammen med alle andre dinosaurer, sandsynligvis på grund af det meteoritnedslag, som førte til dannelsen af K/Pg-grænsen. Fossile rester er fundet på alle kontinenter, bortset fra Antarktis.

Klassifikation[redigér | rediger kildetekst]

Den videnskabelige klassifikation af sauropoderne er stadig meget usikker, særligt med euhelopoderne, selv om cetiosaurus-, vulcanodontos- og nemegtosaurusfamilierne også volder mange bryderier. Titanosaurusfamilien har også været meget lidt kendt, men fundet af et fuldstændigt skelet af Rapetosaurus har ændret situationen. Et af de nyeste forsøg på en gennemgribende klassificering (Kladogenese) er foretaget af Sander og kolleger i 2011.(se skemæt nedenfor) [1]


Sauropoder

Melanorosaurus




Antetonitrus




Vulcanodon




Spinophorosaurus


Eusauropoda

Shunosaurus




Barapasaurus




Patagosaurus




Mamenchisauridae

Omeisaurus



Mamenchisaurus






Cetiosaurus




Jobaria



Neosauropoda (fortsat)












Neosauropoda

Haplocanthosaurus


Diplodocoidea
Rebbachisauridae

Limaysaurus



Nigersaurus




Dicraeosauridae

Amargasaurus



Dicraeosaurus



Diplodocidae

Apatosaurus



Brontosaurus




Barosaurus



Diplodocus






Macronaria

Camarasaurus


Titanosauriformes

Brachiosaurus




Phuwiangosaurus


Titanosauria

Malawisaurus




Rapetosaurus




Isisaurus




Opisthocoelicaudia



Saltasaurus










Undergruppen Diplodocidae blev i 2015 klassificeret af Tschopp, Mateus og Benson (2015).[2]

Diplodocidae

Amphicoelias altus




Apatosaurinae

Unnamed species





Apatosaurus ajax



Apatosaurus louisae





Brontosaurus excelsus




Brontosaurus yahnahpin



Brontosaurus parvus







Diplodocinae

Unnamed species




Tornieria africana





Supersaurus lourinhanensis



Supersaurus vivianae





Leinkupal laticauda




Galeamopus hayi





Diplodocus carnegii



Diplodocus hallorum





Kaatedocus siberi



Barosaurus lentus











Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sander, P. Martin; Christian, Andreas; Clauss, Marcus; Fechner, Regina; Gee, Carole T.; Griebeler, Eva-Maria; Gunga, Hanns-Christian; Hummel, Jürgen; Mallison, Heinrich; Perry, Steven F.; et al. (2011). "Biology of the sauropod dinosaurs: the evolution of gigantism". Biological Reviews. 86 (1): 117-155. doi:10.1111/j.1469-185X.2010.00137.x. ISSN 1464-7931. PMC 3045712. PMID 21251189.
  2. ^ Tschopp, E.; Mateus, O. V.; Benson, R. B. J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. doi:10.7717/peerj.857. PMC 4393826. PMID 25870766.
Wikimedia Commons har medier relateret til: