Sauropodomorpha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sauropodomorpha
Skelet af Camarasaurus på Jurassic Museum of Asturias i Spanien
Skelet af Camarasaurus på Jurassic Museum of Asturias i Spanien
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Geologisk tidsalder: Sen juratid-sen kridttid (235 - 66 mio. år siden)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Underrige Bilateria (Symmetriske dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden Dinosauria (Dinosaurer)
Orden Saurischia
Underorden Sauropodomorpha
Opdeling
Hjælp til læsning af taksobokse

Sauropodomorpha (fra græsk, betydende "øgle-fodede former") er en uddød gren af langhalsede, planteædende dinosaurer i ordenen Saurischia. Gruppen omfatter Sauropoda og deres forfædre Prosauropoda. Sauropoder blev generelt meget store, havde lange halse og haler, var firfodede og blev blandt de største dyr, der har gået på jorden. Prosauropoder, som gik forud for sauropoderne, var mindre og ofte i stand til at gå på to ben. Sauropodomorpherne var de dominerende jordlevende planteædere igennem store dele af mesozoikum, fra deres oprindelse i midten af triastiden (omkring 230 mio. år siden) indtil deres nedgang og udryddelse mod slutningen af kridttiden (omkring 66 mio. år siden).

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Kranium af Nigersaurus taqueti og hovedposituren på sauropodomorpher.

Sauropodomorpher var tilpasset fødesøgning højere oppe i vegetationen end andre samtidige planteædere, hvilket gav dem mulighed for at æde af høje trætoppe. Denne strategi støttes af flere karakteristika, der definerer denne gruppe som bl.a.: et let, lille kranium for enden af en lang hals (ti eller flere aflange nakkehvirvler) og en lang hale (ét til tre ekstra halehvirvler) til at modbalancere for den lange hals.

Deres tænder var svage og formet som blade eller skeer. I stedet for kindtænder havde de sten i maven (gastrolitter), som minder om kråse som moderne fugle og krokodille har, for at kunne nedbryde og fordøje de seje plantefibre. Den forreste del af overmunden bøjer nedad på en måde der kunne ligne et næb.

En af de tidligst kendte sauropodomorpher, Saturnalia, var meget lille og slank (1,5 m lang), men mod slutningen af triastiden var de de største dinosaurer i deres samtid, og igennem juratiden og kridttiden fortsatte de med at vokse. De endte som de største sauropoder, og dinosaurer som Supersaurus, Diplodocus hallorum, Patagotitan og Argentinosaurus kunne nå op på en længde på mellem 30 og 40 m, og veje 65-110 tons.

Til at begynde med kunne de gå på to ben, men i takt med at de blev større begyndte de også at gå på fire ben, hvor de har gået langsomt på land lidt ligesom nutidens elefanter. De tidlige sauropodomorpher var sandsynligvis omnivorer, da de deler forfædre med andre saurischier (theropoder) som var kødædere. Derfor er tilpasningen mod at blive udelukkende planteædere sandsynligvis udviklet i takt med en længere hals og hale.

De havde også næsebor, og havde en tommelfinger (pollex) med en stor klo, som kan have været brugt til at forsvare sig, selvom deres primære forsvar har været deres enorme størrelse.

Klassificering[redigér | redigér wikikode]

Sammenligning af kranier fra forskellige sauropodomorpher.

Kladogram efter Novas et al., 2011:[1]

Sauropodomorpha
Guaibasauridae

Unavngiven form. Fossil ISI R277



Panphagia




Guaibasaurus


Saturnaliinae

Chromogisaurus



Saturnalia







Pantydraco




Thecodontosaurus




Nambalia




Efraasia




Plateosauravus




Ruehleia


Plateosauria

Plateosauridae


Massopoda

Riojasauridae




Anchisauria



Massospondylidae












Nedenfor er et kladogram for den basale del af stamtræet, efter Otero et al., 2015.[2]

Saurischia
Herrerasauridae

Herrerasaurus



Staurikosaurus





Eoraptor


Eusaurischia

Agnosphitys


Theropoda

Guaibasaurus




Chindesaurus



Neotheropoda




Sauropodomorpha
Saturnaliinae

Saturnalia



Chromogisaurus





Pantydraco




Thecodontosaurus




Efraasia




Plateosauravus


Plateosauria

Ruehleia


Plateosauridae

Unaysaurus



Plateosaurus



Massopoda
Riojasauridae

Eucnemesaurus



Riojasaurus





Sarahsaurus



Massospondylidae


Lufengosaurus



Glacialisaurus



Coloradisaurus





Massospondylus




Adeopapposaurus



Leyesaurus







Jingshanosaurus




Yunnanosaurus




Seitaad


Anchisauria

Anchisaurus


Sauropodiformes

Mussaurus




Aardonyx



Leonerasaurus



Sefapanosaurus




Melanorosaurus



Sauropoda





















Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fernando E. Novas, Martin D. Ezcurra, Sankar Chatterjee and T. S. Kutty (2011). "New dinosaur species from the Upper Triassic Upper Maleri and Lower Dharmaram formations of central India". Earth and Environmental Science Transactions of the Royal Society of Edinburgh. 101 (3–4): 333–349. doi:10.1017/S1755691011020093. 
  2. ^ Otero, Alejandro; Krupandan, Emil; Pol, Diego; Chinsamy, Anusuya; Choiniere, Jonah (2015). "A new basal sauropodiform from South Africa and the phylogenetic relationships of basal sauropodomorphs". Zoological Journal of the Linnean Society. 174 (3): 589. doi:10.1111/zoj.12247. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]