Savefloden (Afrika)
| Savefloden | |
|---|---|
Bro over Save | |
| Overblik | |
| Land | |
| Geografi | |
| Udspring | |
- sted | Mashonaland East |
- højde | 1.470 moh. |
- koord. | 18°39′0″S 71°7′15″Ø / 18.65000°S 71.12083°Ø |
| Udmunding | Det Indiske Ocean |
- sted | Ved Mambone |
- højde | 0 m.o.h. |
- koord. | 20°54′15″S 35°3′46″Ø / 20.90417°S 35.06278°Ø |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 740[1] km |
| Middelvandføring | 3.022 m³/s |
| Afvandingsareal | 116.100 km²[1] |
| Saves afvandingsområde | |
| Oversigtskort | |
Saveflodens udspring og udmunding | |
Savefloden, eller Sabifloden (portugisisk: Rio Save), er en 640 km flod i det sydøstlige Afrika, der løber gennem Zimbabwe og Mozambique.[2][3] Floden har sit udspring i Zimbabwe, omkring 80 km syd for Harare, løber derefter sydpå og derefter østpå, fra det zimbawianske højland til dens sammenløb med Odzi-floden. Den drejer derefter mod syd, falder ned over Chivirira ("Kogestedet")-vandfaldene og løber videre ned af den vestlige side af Zimbabwes østlige højland, hvor den danner en tør floddal i regnskyggen af disse bjerge. Den er forbundet med Runde-floden eller Lundi ved grænsen til Mozambique og danner et dramatisk sammenløb ved Mahenya. Den krydser derefter Mozambique og løber ud i Det Indiske Ocean ved omkring 21°S.
Savefloden blev brugt til kunstvanding af sukkerplantager, men understøtter nu dyrkning af citrusfrugter, bomuld, ris og hvede. Den er også en mulighed for lidt fiskeri for den lokale befolkning.[2][3]
Den deler Mozambique administrativt, politisk, etnisk og økologisk:
- I kolonitiden ændrede de administrative enheder i området syd for Save sig over tid, men de mest varige var distrikterne Gaza og Inhambane; i øjeblikket adskiller Save provinserne Gaza og Inhambane mod syd fra Manica og Sofala mod nord:
- Politisk kan "syd for Save" betragtes som Frelimos højborg, mens regionen umiddelbart nord for generelt er mere støttende over for Renamo ;
- Save adskiller de etniske grupper, der er modersmålstalende af Shangaan (eller Xi-Tsonga), mod syd, fra dem, der taler shona- gruppens sprog i nord;
- Der hvor Save løber ud i Det Indiske Ocean, svarer dens udmunding, økologisk set, til adskillelsen af tropiske marine økosystemer mod nord fra de subtropiske; de terrestriske økosystemer viser mindre variation langs kystsletten nord og syd for floden, men inde i landet, hvor Chimanimanibjergene begynder, udvikler der sig en montan skov, som er helt forskellig fra skovene, der findes i syd.
Saveflodens delta omfatter mangroveskove, der strækker sig over cirka 100 km langs kysten af Det Indiske Ocean. Landsbyboerne i deltabassinet bruger mangroveskovene til tømmer og fiskeri i mindre skala. Det nedre Save-flodbassins økologi er blevet påvirket af cykloner, oversvømmelser, erosion, kystoversvømmelser og tsunamier. [3]
Historisk set var den en transportrute for guld og handelsvarer mellem kysten og baglandet, der var besat af Great Zimbabwecivilisationen i det 13. og 14. århundrede e.Kr.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 SADC - Shared Watercourses Support Project for Buzi, Save and Ruvuma River Basins
- 1 2 Sabi River
- 1 2 3 Massuanganhe, Elídio A.; Macamo, Celia; Westerberg, Lars-Ove; Salomão, Bandeira; Mavume, Alberto; Ribeiro, Eunice (2015). "Deltaic coasts under climate-related catastrophic events – Insights from the Save River delta, Mozambique". Ocean & Coastal Management. Elsevier. 116: 331-340. doi:10.1016/j.ocecoaman.2015.08.008.