Schwarzenau Brethren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Schwarzenau Brethrens første bedehus i Germantown/Pennsylvania fra 1770.
Den tidligere Brødrekirke i Malmø fra 1923 (Betesda).
Det første brødremenigheds segl i Germantown/Pennsylvania.

Schwarzenau Brethren (på dansk Tunkere, Schwarzenau Brødre eller Den amerikanske Brødremenighed og på engelsk også German Baptist Brethren, Dunkers eller Dunkarts og Church of the Brethren) er en protestantisk bevægelse med rødder både i den radikale pietisme og den tyske døberbevægelse (mennonitter).

De praktiserer voksendåb (bekendelsesdåb), der foregår ved fuld neddykning af kroppen (immersion), praktiserer afholdenhed fra spiritus og forkaster både at sværge ed og at aflægge militærtjeneste (kristen pacifisme).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Schwarzenau Brethren har navnet efter byen Schwarzenau i det vestlige Tyskland, hvor radikal-pietisten Alexander Mack og hans tilhængere lader sig gendøbe i floden Eder i august 1708. Døbshandlingen markerer starttidspunktet for en ny døberisk-pietistisk menighed, som kaldes for tunkere. Den nye bevægelse får også tilgang fra dompelarere (nederlandsk dompelaarsunderdykkere)[1], en pietistiske gruppe indenfor mennonitterne i blandt andet Krefeld og Altona. På grund af forfølgelser udvandrer tunkere i 1700-tallet med hjælp fra nederlandske mennonitter til Nordamerika, hvor bevægelsen endnu eksisterer, men er splittet i diverse kirkesamfund. Allerede i 1728 splittes bevægelsen, idet Johann Conrad Beissel og hans fæller stifter syvende-dags-tunkere og i 1732 Ephrata Cloister.

Den største af de nuværende brødrekirker er Church of the Brethren (Brødrenes Kirke, som den danskfødte missionær Christian Hope i sin fordanskning kalder Den amerikanske Brødremenighed). Brødrekirkerne samarbejder i Brethren World Assembly. De tilhører ligesom mennoniterne og kvækerne de pacifistiske fredskirker og deltager bl.a. i Christian Peacemaker Teams. Brethren og mennonitterne er desuden involveret i grundlæggelsen af Ten Thousand Villages - de første butikker, som fokuserede på bæredygtig handel.

I 2014 bliver 276 elever i Nigeria bortført af den islamistiske terrororganisation Boko Haram. Skolen, eleverne bortføres fra, er oprettet af den nigerianske brødrekirke.

Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De tidlige tunkere fra Schwarzenau står i 1730erne i forbindelse med Søren Jensen Bølle og kommer dermed til at præge grundlaget for zionitterne i Danmark-Norge i midten af 1700-tallet.

I 1870 konverterer den til Nordamerika udvandrede dansker Christian Hope til Schwarzenau Brødrene. Seks år senere vender han tilbage til Danmark og starter her Schwarzenau Brethrens første missionsprojekt uden for USA under navnet "Den amerikanske Brødremenighed". For at kunne oprette en menighed skulle der være 8 medlemmer. Da der er 13 medlemmer i Hjørring, etableres den første danske menighed her den 6. maj 1876.

Den amerikanske Brødremenighed opfører blandt andet et missionshus i Hørdum i Thy (Bethel Hørdum). Missionshuset lå på Sportsvej, hvor nu Hørdumhallen ligger[2]. I 1925 opfører menigheden et nyt bedehus i Bedsted (Zion). Ud over i Thy findes der flere menigheder i Vendsyssel - bl.a. i Hjørring, hvor der holdes møder i Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring, og mindre menighedsmøder privat hos menighedens medlemmer, samt i Sindal og Frederikshavn.

I 1885 bliver missionsprojektet udvidet til også at omfatte Skåne i det sydlige Sverige. Der oprettes menigheder i Malmø, Kevlinge (sv. Kävlinge el. Kjävlinge), Olseröd, Simmershavn (sv. Simrishamn) og Vanneberga (ved Christiansstad). I 1923 opføres en kirkebygning i Malmø (Betesda). Kirken bliver senere solgt til Frelsens Hær.

I løbet af 1920'erne ebber tilslutningen i Vendsyssel og Thy til Den amerikanske Brødremenighed ud. Missionsvirksomheden fortsætter i København, hvor man indtil 1931 anvender en sal hos Brødremenigheden i Stormgade (det Københavnske Brødresocietet, etableret i 1739 af Herrnhuterne).

I 1947 slutter the Brethen/Den amerikanske Brødremenighed missionsprojektet i Skandinavien. Arbejdet bliver i en vis grad videreført af den selvstændige frikirke Christi Menighed med menigheder i København og Frederiksværk.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Christian Hope og Danish mission i Brethren Encyclopedia.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dompelaars i Altona udskiller sig i 1648 fra den mennonitiske menighed og danner en selvstændig menighed i Altona, i 1708 får de også en egen kirkebygning. En af deres prædikanter er den også i Danmark kendte Jakob Denner
  2. ^ Hørdum Håndværker og Borgerforening: Historie