Science Talenter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra ScienceTalenter)

Koordinater: 55°25′47.54″N 11°33′35.35″Ø / 55.4298722°N 11.5598194°Ø / 55.4298722; 11.5598194

Science Talenter
Virksomhedsinformation
Selskabsform Statslig institution
Grundlagt 2009
Hovedsæde Danmark Danmark – (Sorø)
Virksom i
Uddannelse, undervisning, talentpleje
Nøglepersoner Dorte Salomonsen (Talentchef)
Eksterne henvisninger
http://sciencetalenter.dk/
Billede af Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter

Science Talenter er den nationale talentpleje i naturvidenskab, og har til huse i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter ved Sorø Akademi. I tilknytning til videncenteret er der opført et talenthotel til indkvartering af kursister i forbindelse med flerdagesarrangementer. Målgruppen er unge i alderen 12-20 år, hvilket i praksis vil sige udskolingen (7.-8.-9. klasse) og gymnasium/HTX. Af og til afholdes dog også arrangementer for 5.-6. klasseselever og universitetsstuderende.

Science Talenter varetager talentplejen på flere niveauer: Dels kommer de unge talenter på camps af typisk 2-4 dages varighed, dels afholdes kurser og konferencer for lærere, skoleledere og rektorer i talentpleje, som skal ruste underviserne til bedre at varetage talentplejen ude på skolerne.

Talentchefer[redigér | rediger kildetekst]

  • 2009 - 2015: Hanne Hautop
  • 2016 - 2019: Nynne Afzelius
  • 2020 -  : Dorte Salomonsen


Administrativt har Science Talenter fra 2009 været underlagt Sorø Akademis Skole. Fra januar 2017 er Science Talenter en del af Astra.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]