Scoville

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Habaneroblomst og -frugt

Scoville er en enhed, som bestemmer en capsaicinbaseret frugt eller grøntsags styrke. Smagen fremkommer ved brug af krydderier og frugter i familie med chili, f.eks. også cayennepeber, paprika og jalapeños. Styrken i chili er derimod ligesom en smertepåvirkning, så trods tilsætning af meget stærk chili kan man stadig skelne madens fine smagsnuancer.

Scoville-skalaen blev opstillet af Wilbur Scoville i 1912. Dengang blev den defineret ud fra menneskers subjektive smagsløg. I dag bliver den udvidet og forfinet ved hjælp af HPLC-teknikken.

En enkelt dråbe ren capsaicin opløst i 100.000 dråber vand er stærk nok til at give blister på tungen. Ren capsaicin har en værdi på 16 millioner Scoville-enheder – målt i laboratoriet.

Den stærkeste naturlige frugt er en habanero. Den højest målte styrke ved denne frugt er 577.000 Scoville. Styrken afhænger dog af dyrkningsvilkår – en habanero dyrket i Danmark når næppe op over 100.000 Scoville – der er ikke varme og lys nok.

I Assam-regionen i det nordøstlige Indien findes en af verdens stærkeste chilipebre, Bhut Jolokia. Chilipeberen blev fundet af Paul Bosland, professor ved New Mexico State University. Han fortæller, at navnet på chilien, Bhut Jolokia, kan oversættes med spøgelses-chili.

"Vi er ikke sikre på, hvorfor de kalder den det, men jeg tror, det skyldes, at chilien er så stærk, at du opgiver ånden, når du spiser den," forklarer Poul Bosvelt til AP.

Guinness Rekordbog har anerkendt, at Carolina Reaper  HP22B er verdens stærkeste chili. Den måler hele 1,569,383 Scoville enheder.

Med den enkeltstående højeste målling/peak på 2.200.00 SHU.

Til sammenligning bliver en gennemsnits-jalapeno-chilipeber målt til omkring 10.000 Scoville enheder.


Eksempler på Scoville-værdier:

Eksterne henvisninger