Sejerø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sejerø (Sjælland)
Sejerø
Sejerø
Sejerøs beliggenhed
Et satellitfoto af Sejerøbugten. Den største ø er Sejerø, mens den mindste er Nekselø.

Sejerø er en 11 km lang ø i Kalundborg Kommune, der ligger i Sejerøbugten i Kattegat cirka 5 km vest for Sjælland. Den er 1700 m på det bredeste sted. Sejerø er 12,5 km² stor og har 403 indbyggere. Omkring halvdelen af øens befolkning bor i landbyen Sejerby. Øen har færgeforbindelse til Havnsø. Sejerø ligger i (og omfatter hele) Sejerø Sogn.

Sejerø består af en dobbeltrække af randmorænebakker. I stenalderen fremstod de højeste bakketoppe som en kæde af øer. Under den senere landhævning blev de forbundet ved dannelser af strandvolde. I klinterne på øens sydlige del ses aflejringer fra den mellemste del af sidste istid, Weichsel-istiden. [1]

Af øens historie[redigér | redigér wikikode]

Indtil Sejerø fik eget birketing, var der adgang til Ubberup fra Korshavn i Saltbæk Vig. I 1754 forlangte kongen, at øboerne kun måtte handle udenom købstaden fra denne kås [2] i Tømmerup Sogn. Skønt Peder Paludan [3] i 1788 var præst i Tømmerup, kendte han ikke kåsens beliggenhed, men havde hørt om den. Gårdejer Viggo Illemann fandt mulige spor af en brolægning over de fugtige enge til bådlejet. [4]

I 1600- og 1700-tallet havde kun eneste af Sejerøs gårde et navn, og det var Hovgården, nok opkaldt efter et tidligere hov på øen. På den tid anvendtes de lokale stednavne Vesterballe, Østerballe og Stakkesti.

Under svenskekrigene hærgede svenskerne slemt på Sejerø, og i 1678 flygtede en del øboere derfor til Føllenslev Sogn. [5]

I 1801 blev øen hjemsøgt af børnekopper og halssyge (måske difteri), der førte til mange dødsfald. I 1813 førte "forrådnelsesfeber" (dvs tyfus) til mange døde. Tyfus hærgede igen øen i 1846-47. [6] Pest og kolera kom derimod ikke til øen. Tyfus blev af lokalbefolkningen kun kaldt "sygen". [7]

I 1850'erne kom en mormonprædikant til Sejerø. En Karen Rasmusdatter lod sig døbe og hørte til denne sekt til sin død i 1857. Datteren Kirsten Jørgensdatter rejste senere til "Saltsøstaden", hvor hun indgik ægteskab som kone nr 2. [8]

Løst og fast om Sejerø[redigér | redigér wikikode]

I sidste halvdel af 1700-tallet voksede en lokal navneskik frem, hvorefter pigenavnet Marie Cathrine blev udtalt "Marktrin" med tryk på sidste stavelse, Sidse Kirstine blev udtalt "Siskstein", og Mette Kirstine blev udtalt "Mekstein". [9]

Øen har sin egen uofficielle sang, der omhandler det romantiske liv med naturen på øen. Sangen er skrevet af øens kropar Ole og Pia Krogh. [10]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Træk af Sejerøs historie, s. 81-135 i: Fra Holbæk Amt, 1973.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 53′ 0″ N, 11° 9′ 0″ Ø