Seksdageskrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Seksdageskrigen
Del af den arabisk-israelske konflikt
Israels hære på Sinai-halvøen den 7. juni - 8. juni 1967
Israels hære på Sinai-halvøen den 7. juni - 8. juni 1967
Dato 5. juni - 10. juni 1967
Sted Sinai-halvøen, Vestbredden og Golanhøjderne
Resultat Israels besættelse af Sinai-halvøen, Gazastriben, Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne
Parter
Egypten Egypten
Flag of Iraq (1963-1991); Flag of Syria (1963-1972).svg Syrien
Jordan Jordan
Irak Irak
Israel Israel
Styrke
Egypten: 240.000
Syrien, Jordan og Irak: 307.000
957 kampfly
2.504 kampvogne[1]
264.000 (inkl. 214.000 reservister)
300 kampfly
800 kampvogne [2]
Tab
Egypten: 10.000 døde, sårede eller forsvundne[3]
Jordan: 700 dræbte, 2500 sårede
Syrien: 2500 dræbte, 5000 sårede
Irak: 10 dræbte, 30 sårede
6000 krigsfanger
400 kampfly
800 dræbte
2563 sårede
15 erobrede og
46 ødelagte fly[4]

Seksdageskrigen (Hebraisk: מלחמת ששת הימים, translitteration: Milhemet Sheshet Hayamim) foregik fra den 5. juni til og med 10. juni 1967, og blev udkæmpet mellem på den ene side Israel og på den anden Egypten, Jordan, Syrien og Irak.

Den egentlige krig kom oven på længere tids gensidig ophedet retorik, gensidige beskyldninger og deciderede krigshandlinger. Syriske bombardementer af landbrugsområder i Nordgalilæa, PLO-raids i Israel og israelske militære operationer i nabolandene (fx Samu 1966). Desuden tog Egypten forskellige skridt som blokaden af Tiranstrædet for israelske skibe (der afskar byen Eilat og Israel fra dets vigtige olieleverancer fra Shahens Iran), mobilisering af tunge militærenheder nær den israelske grænse og hjemsendelse af FN's fredsbevarende tropper (UNEF) i grænseområder mellem Egypten og Israel.

Spændingen endte med et Israelsk overraskelsesangreb den 5. juni foretaget af Israels luftvåben, og af israelerne kaldet et forebyggende angreb, på parkerede fly på de arabiske flybaser, hvorved Israel fik luftherredømmet. Fordi Israel startede krigen, besluttede den franske præsident de Gaulle at igangsætte en våbenembargo mod Israel. Ved krigshandlingernes afslutning havde Israel besat: Vestbredden (Jordan), Østjerusalem (Jordan), Gazastriben (Egypten), Sinai-halvøen (Egypten) og Golan-højderne (Syrien).

Israel begyndte straks efter krigen at opføre illegale bosættelser i de besatte områder, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, når israelerne efterfølgende hævdede at de forsøgte, uden held at komme i dialog med de arabiske lande for at bytte de erobrede landområder tilbage til gengæld for en varig fred.

Sinai-halvøen er siden blevet leveret tilbage til Egypten mod en fredsaftale i 1979 efter at krigen i 1973 havde vist, at besættelsen var uholdbar i længden for israelerne, og den egyptiske præsident Anwar Sadat brød isen, og fløj til Tel Aviv i 1977 for at møde den israelske premierminister Menachem Begin og det israelske parlament.

Egypten har siden frasagt sig Gazastriben, mens Jordan har indgået en fredsaftale i 1994 med Israel, og opgivet kravet på Østjerusalem og Vestbredden, der i dag anses for besat palæstinensisk område, som Israel ikke kan gøre krav på jf. international lov og FN's resolutioner[5]. I 2005 rømmede Israel Gazastriben, men de opretholder stadig adgangskontrollen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Regan, s. 211
  2. Geoffrey Regan, s. 211
  3. El Gammasy The October War, 1973 s. 79
  4. Arab – Israeli Aircraft Losses
  5. http://www.icj-cij.org/docket/index.php?pr=71&code=mwp&p1=3&p2=4&p3=6
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.