Selvskade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. nov. 2014, 19:46 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 87.104.221.98, fjerner ændringer fra 176.11.180.200 (diskussion | bidrag))
Selvskade
Klassifikation
Selvpåførte snit på underarmen.
Information
Navn Selvskade
Medicinsk fagområde klinisk psykologi,
psykiatri Rediger på Wikidata
SKS DX84
ICD-10 X84
DiseasesDB 30605,
29126 Rediger på Wikidata
Patientplus self-harm Rediger på Wikidata
MeSH D016728 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selvskade er når et menneske lemlæster sig eller påfører sig selv smerter. Den mest udbredte måde at selvskade er at skære i sig selv (cutting), men det kan bl.a. også foregå ved at brænde sig selv, forgifte sig selv og rive hår af forskellige steder på kroppen (Trikotillomani).[1][2][3] Adfærd forbundet med stofmisbrug og spiseforstyrrelser betragtes normalt ikke som selvskade, fordi den resulterende vævsskade er normalt en utilsigtet bivirkning.[4] Selvom selvmord ikke er hensigten med selvskade, er forholdet mellem selvskade og selvmord kompleks, da selvskadende adfærd kan være potentielt livstruende.[5] Der er også en øget risiko for selvmord hos personer, som selvskader,[2][6] i det omfang at selvskade er fundet i 40-60% af selvmord.[7] Men at generalisere selvskadere til at have selvmordstanker er i de fleste tilfælde ikke korrekt.[8][9]

Former for selvskade

Der bliver skelnet mellem en lille og stor selvskade. Ved lille selvskade skærer vedkommende sig overfladisk på arm, krop eller ben, brænder sig med en cigaret, slår hovedet kraftigt mod en væg eller lignende. Den største fremkommer oftest ved psykotiske der f.eks. stikker sig i øjet med en saks eller kastrerer sig selv.[10]

Årsager og farer ved selskade

Selvskade står i DSM som et symptom på borderline-personlighedsforstyrrelse. Men patienter med andre diagnoser kan også selvskade, herunder dem med depression, angst, stofmisbrug, spiseforstyrrelser, post-traumatisk stress, skizofreni, og flere personlighedsforstyrrelser.[1] Selvskade er også tydeligt i velfungerende personer, der har ingen underliggende klinisk diagnose.[4] Motivationer for selvskade varierer, og det kan anvendes til at opfylde en række forskellige funktioner.[11] Disse funktioner omfatter selvskade bliver brugt som en copingrespons, der giver midlertidig lindring af intense følelser såsom angst, depression, stress, følelsesmæssig afstumpethed eller en følelse af svigt eller selvlede og andre psykiske træk herunder lavt selvværd eller perfektionisme. Selvskade er ofte forbundet med en historie af traumer og misbrug, herunder følelsesmæssigt og seksuelt misbrug.[12][13] Der findes en række forskellige metoder, der kan anvendes til behandling af selvskadende adfærd, og som enten behandler de underliggende årsager eller behandler adfærden selv. Når selvskade er forbundet med depression, kan antidepressiv medicin og behandlinger være effektiv.[6] Andre tilgange involverer undgåelsesteknikker, der fokuserer på at holde den enkelte beskæftiget med andre aktiviteter eller udskifte handlingen af selvskade med sikrere metoder, der gør ikke føre til permanente skader.[14]

Målgruppe

Selvskade er mest almindelig i ungdomsårene og voksenlivet, det optræder som regel i alderen mellem 12 og 24. [15][3][4][16][17] Selvskade i barndommen er relativt sjældent, men det er stigende siden 1980'erne.[18] Selvskade kan dog alligevel forekomme på alle alderstrin [11], herunder i den ældre population. [19] Risikoen for alvorlig skade og selvmord er højere hos ældre mennesker, der selvskader[17]. Selvskade er ikke begrænset til mennesker. Dyr, såsom fugle og aber er også kendt for at deltage i selvskadende adfærd. [20]

Opførsel blandt selvskadere

En almindelige opfattelse om selvskade er, at det er en opmærksomhedssøgende adfærd, men i de fleste tilfælde, er det forkert. Mange selvskadere er meget selvbevidst om deres sår og ar, og føler sig skyldige over, at deres adfærd fører dem til at gå meget langt for at skjule deres adfærd fra andre.[3] De kan benytte alternative forklaringer for deres skader eller skjule deres ar med tøj.[21][22] Selvskade i sådanne individer kan ikke være forbundet med selvmordstanker eller para-selvmordsadfærd. Folk, der selvskader ønsker dog normalt ikke at ende deres eget liv.

Henvisninger

Kilder

  1. ^ a b Klonsky, E. D. (2007), "The functions of deliberate self-injury: A review of the evidence", Clinical Psychology Review, 27 (2): 226-239, doi:10.1016/j.cpr.2006.08.002, PMID 17014942
  2. ^ a b Skegg, K. (2005), "Self-harm", Lancet, 336: 1471
  3. ^ a b c Truth Hurts Report, Mental Health Foundation, 2006, ISBN 978-1-903645-81-9, hentet 2008-06-11
  4. ^ a b c Klonsky, E. D. (2007), "Non-Suicidal Self-Injury: An Introduction", Journal of Clinical Psychology, 63 (11): 1039, doi:10.1002/jclp.20411, PMID 17932979
  5. ^ Farber, S.; et al. (2007), "Death and annihilation anxieties in anorexia nervosa, bulimia, and self-mutilation", Psychoanalytic Psychology, 24 (2): 289-305, doi:10.1037/0736-9735.24.2.289 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  6. ^ a b Haw, C.; et al. (2001), "Psychiatric and personality disorders in deliberate self-harm patients", British Journal of Psychiatry, 178 (1): 48-54, doi:10.1192/bjp.178.1.48, PMID 11136210 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  7. ^ Hawton K., Zahl D. and Weatherall, R. (2003), "Suicide following deliberate self-harm: long-term follow-up of patients who presented to a general hospital", British Journal of Psychiatry, 182: 537-542, doi:10.1192/bjp.182.6.537, PMID 12777346{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Fox, C; Hawton, K (2004), Deliberate Self-Harm in Adolescence, London: Jessica Kingsley, ISBN 978-1-84310-237-3
  9. ^ Suyemoto, K. L. (1998), "The functions of self-mutilation", Clinical Psychology Review, 18 (5): 531-554, doi:10.1016/S0272-7358(97)00105-0, PMID 9740977
  10. ^ Oplæg fra sundhedsstyrelsen
  11. ^ a b Swales, M., Pain and deliberate self-harm, The Welcome Trust, hentet 2008-05-26
  12. ^ Meltzer, Howard; et al. (2000), Non Fatal Suicidal Behaviour Among Adults aged 16 to 74, Great Britain: The Stationary office, ISBN 0-11-621548-8 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  13. ^ Rea, K., Aiken, F., and Borastero, C. (1997), "Building Therapeutic Staff: Client Relationships with Women who Self-Harm", Women's Health Issues, 7 (2): 121-125, doi:10.1016/S1049-3867(96)00112-0{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  14. ^ Klonsky, E. D. and Glenn, C. R. (2008), "Resisting Urges to Self-Injure", Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 36 (02): 211-220, doi:10.1017/S1352465808004128{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  15. ^ Laye-Gindhu, A.; Schonert-Reichl, Kimberly A. (2005), "Nonsuicidal Self-Harm Among Community Adolescents: Understanding the "Whats" and "Whys" of Self-Harm", Journal of Youth and Adolescence, 34 (5): 447-457, doi:10.1007/s10964-005-7262-z
  16. ^ Schmidtke A; et al. (1996), "Attempted suicide in Europe: rates, trends and sociodemographic characteristics of suicide attempters during the period 1989–1992", Acta Psychiatrica Scandinavica, 93 (5): 327-338, doi:10.1111/j.1600-0447.1996.tb10656.x, PMID 8792901 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  17. ^ a b National Institute for Clinical Excellence (2004), National Clinical Practice Guideline Number 16: Self-harm (PDF), The British Psychological Society, hentet 2009-12-13
  18. ^ Thomas B; Hardy S; Cutting P (1997), Stuart and Sundeen's mental health nursing: principles and practice, Elsevier Health Sciences, s. 343, ISBN 978-0-7234-2590-8, hentet 2011-03-12
  19. ^ Pierce, D. (1987), "Deliberate self-harm in the elderly", International Journal of Geriatric Psychiatry, 2 (2): 105-110, doi:10.1002/gps.930020208
  20. ^ Jones I. H. and Barraclough B. M. (2007), "Auto-multilation in animals and its relevance to self-injury in man", Acta Psychiatrica Scandinavica, 58 (1): 40-47, doi:10.1111/j.1600-0447.1978.tb06918.x, PMID 99981
  21. ^ Helen Spandler (1996), Who's Hurting Who? Young people, self-harm and suicide, Manchester: 42nd Street, ISBN 1-900782-00-6 {{citation}}: Ukendt parameter |unused_data= ignoreret (hjælp)
  22. ^ Pembroke, L. R. (ed.) (1994), Self-harm – Perspectives from personal experience, Chipmunka/Survivors Speak Out, ISBN 1-904697-04-6 {{citation}}: |author= har et generisk navn (hjælp)