Senfølge (kræft)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Senfølge. (Se også artikler, som begynder med Senfølge)

Senfølger efter kræft er vedvarende forandringer efter sygdommen eller dens behandling.[1] De beskrives alternativt som bivirkninger, der opstår måneder eller år efter behandlingen.[2] Senfølgerne kan være af forbigående eller kronisk karakter.[1]

Typer af senfølger[redigér | rediger kildetekst]

Der skelnes mellem fysiske, psykiske, psykosociale og kognitive senfølger:[1][2]

  • Fysiske senfølger kan blandt andet være
    • Arvævsdannelse
    • Diarré
    • Hjerteproblemer
    • Knogleskørhed
    • Nedsat muskelkraft
    • Smerter
    • Tandskader
    • Vægtændringer (tab elle forøgelser)
  • Psykiske senfølger kan for eksempel være
    • Angst (specielt for tilbagefald)
    • Depression
    • Følelsesmæssige problemer
    • Skyld
  • Psykosociale problemer kan blandt andet være
    • Parforholdsproblemer
    • Isolation
    • Problemer med at klare dagligdagens opgaver, herunder varetage et arbejde
  • Kognitive problemer kan blandt andet være
    • Hukommelsesproblemer
    • Koncentrationsbesvær

Senfølgerne er til dels afhængige af den konkrete kræftsygdom og dens behandling, men nogle af senfølgerne kan forekomme hos mange eller alle kræftformer og behandlinger.

Håndtering af senfølger[redigér | rediger kildetekst]

Der er i de seneste år blevet mere fokus på senfølger, så man kan forsøge at behandle dem. I Danmark har Sundhedsstyrelsen anbefalet iværksættelse af individuelle opfølgningsprogrammer med udgangspunkt i den konkrete kræftsygdom.[3]

Formålet med disse individuelle opfølgningsprogrammer er dels at tilbyde patienterne en ensartet kvalitet i opfølgningen på den behandling, de har været igennem, dels at målrette de økonomiske ressourcer på området.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Har jeg senfølger?". Senfølgerforeningen. Hentet 2. oktober 2016.
  2. ^ a b "Long-Time Side Effects of Cancer Treatments". cancer.net. maj 2016. Hentet 2. oktober 2016.
  3. ^ "Opfølgningsprogrammer for kræftsygdomme". Sundhedsstyrelsen. 29. februar 2016. Hentet 2. oktober 2016.
  4. ^ "Opfølgningsprogrammer for akut leukæmi". Sundhedsstyrelsen. februar 2015. Hentet 2. oktober 2016.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.