Septembernoten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Septembernoten fra 9. september 1946 er navnet på en britisk note til den danske regering om Sydslesvigs statsretlige forhold.

Den danske befrieselsesregering havde i sin programerklæring af 9. maj 1945 slået fast, at den dansk-tyske grænse lå fast. Men efterhånden opstod der både i Danmark og i Sydslesvig krav om en grænserevision. Op til januar 1946 var der indsamlet en halv million underskrifter på et krav om, at Sydslesvig skulle blive løsrevet fra tysk styre og en meningsmåling fra samme måned viste, at 75 % [1] gik ind for folkeafstemning om landsdelens tilhørsforhold. Den 5. juni 1946 erklærede den danske statsminister Knud Kristensen således at Sydslesvig skulle genvindes folkeligt, kulturelt og dernæst også politisk. Den britiske regering, i hvis besættelseszone Sydslesvig lå, erklærede, at den ikke ønskede problemet liggende uløst. I mellemtiden lod også Sovjetunionen den danske regering forstå, at den ville støtte et dansk krav om Sydslesvig. Der opstod dog uklarhed om den danske regerings reelle grænsepolitiske mål. Det viste sig at det politiske Danmark var dybt splittet på spørgsmålet om en mulig grænseændring. Regeringen og oppositionen enedes endelig om et memorandum med krav om at få de østtyske flygtninge fjernet fra Sydslesvig og sikre de danske sydslesvigeres politiske og kulturelle rettigheder.

I noten fra 9. september 1946 fastslog briterne imidlertid at de ikke ville acceptere den danske regerings ret til at blande sig i forholdene i Sydslesvig.[2] Men noten åbnede også en mulighed for en grænserevision. Briterne foreslog, at der kunne gennemføres en udveksling af de to mindretal eller en grænseregulering med eller uden folkeafstemning. Med septembernoten pressede briterne den danske regering til at bekende farve. Den danske regering svarede i oktobernoten den 19. oktober 1946,[3] at den ikke agtede en ændring af Sydslesvigs statslige tilhørsforhold, men ønskede at de danske sydslesvigere skulle have ret til at udøve deres national selvbestemmelsesret. En henvendelse fra sydslesvigsk side fra 25. september 1946[hvem?][4] med en forventning om en ny folkeafstemning blev uhørt.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]