Sergej Paradsjanov

Sergej Paradsjanov
Sergej Paradsjanov
Personlig information
Født	Սերգեյ Փարաջանով, Սարգիս Հովսեփի Փարաջանյան ; 9. januar 1924 ; Tbilisi, Georgien
Død	20. juli 1990 (66 år), 21. juli 1990 (66 år) ; Jerevan, Armenien
Dødsårsag	Lungekræft
Gravsted	Komitas Pantheon
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Gerasimov-instituttet for kinematografi
Beskæftigelse	Kunstmaler, filminstruktør, manuskriptforfatter, billedkunstner, filmmanuskriptforfatter, filmklipper
Fagområde	Film, billedkunst, kinematografi
Elever	Roman Balajan
Kendte værker	Ildens heste, Sayat Nova
Genre	Sovetskaja novaja volna
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Sitgesfestivalens pris for bedste instruktør (1986),; Sjevtjenkos nationalpris (1991),; Folkets kunstner i den Armenske SSR,; Ukrainske SSR's folkets kunstner,; Nika-prisen (1990)
Fængslet i	Lukjanivskafængslet
Eksterne henvisninger
	Sergej Paradsjanovs hjemmeside
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Sergej Iosifovitj Paradsjanov (russisk: Серге́й Ио́сифович Параджа́нов ; armensk: Սերգեյ Փարաջանով (Սարգիս Հովսեփի Փարաջանյան) tr. Sergej Paradzjanov (opr. Sargis Hovsepi Paradzjanjan); georgisk: სერგეი (სერგო) ფარაჯანოვი tr. sergei (sergo) paradjanovi ; ukrainsk: Сергій Йо́сипович Параджа́нов tr. Serhij Jósypovytj Paradzjánov ; født 9. januar 1924 i Tiflis, Georgiske SSR, Sovjetunionen, død 20. juli 1990 i Jerevan, Armenske SSR, Sovjetunionen) var en sovjetisk-armensk filminstruktør og kunstner, der bidrog væsentligt til ukrainsk, armensk og georgisk film.^[1] Han opfandt sin egen filmiske stil, der var ude af trit med den ledende socialistisk realistiske stil. Dette, kombineret med hans kontroversielle livsstil og adfærd, førte til, at Paradsjanov gentagne gange blev fængslet.

Selv om han startede professionel filmproduktion i 1954, har Paradsjanov senere forkastet alle sine film fra før 1964 som "skrald". Efter at have instrueret Shadows of Forgotten Ancestors (omdøbt Wild Horses of Fire af udenlandske distributører), modtog Paradsjanov international anerkendelse og undergik samtidig kritik.

Næsten alle hans filmprojekter og planer mellem 1965 og 1973 blev forbudt, kasseret eller nedlagt af den sovjetiske filmforvaltning; både de lokale (i Kyiv og Jerevan) og de føderale (Goskino russisk: Госкино СССР), næsten uden debat, indtil han i slutningen af 1973 blev anklaget og anholdt for voldtægt, homoseksualitet og bestikkelse. Han blev fængslet indtil 1977 på trods af en række plæderinger om tilgivelse fra forskellige kunstnere.

Han blev arresteret for tredje og sidste gang i 1982, men selv efter sin løsladelse var han persona non grata inden for sovjetisk film. Først i midten af 1980'erne, hvor det politiske klima begyndte at løsne op, kunne han genoptage sit arbejde som instruktør. Det krævede dog stadig hjælp fra den indflydelsesrige sovjetisk-georgiske skuespiller, Dodo Abasjidze (georgisk: დავით(დოდო) აბაშიძე), og andre venner for at få grønt lys til hans sidste spillefilm. Hans helbred var alvorligt svækket efter fire år i arbejdslejr og ni måneders fængsel i Tbilisi. Paradsjanov døde af lungekræft i 1990, på et tidspunkt, hvor hans film blev præsenteret ved udenlandske filmfestivaler.

Sergej Paradsjanov: "Alle ved, at jeg har tre fædrelande. Jeg er født i Georgien, arbejdede i Ukraine, og jeg har tænkt mig at dø i Armenien."