Sergej Koroljov

Sergej Koroljov Серге́й Королёв
Personlig information
Fulde navn	Sergej Pavlovitj Koroljov
Født	30. december 1906 Zjytomyr, Ukraine
Død	14. januar 1966 (59 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Kræft, neoplasi
Gravsted	Kremlmurens nekropolis
Nationalitet	Sovjetisk
Bopæl	Odessa, Ulitsa Ljadova, Moskva, Nizjyn
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Ægtefælle	Ksenia Maximilianovna Vincentini
Barn	Natalia Sergeevna Koroleva
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Baumans statslige tekniske universitet i Moskva (fra 1926), Kijev polytekniske institut (1924-1926)
Professorater	medlem af Sovjetunions Videnskabakademi
Medlem af	Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Rumfartsingeniør, universitetslærer, fysiker, konstruktør, militærperson, ingeniør, videnskabsmand
Fagområde	Raketvidenskab
Deltog i	21. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Arbejdsgiver	GIRD, Institut for jetmotorer (fra 1933), Nordhausen (Institut), RKK Energija (fra 1946)
Kendte værker	R-7
Påvirket af	Friedrich Zander, Konstantin Tsiolkovskij, Sergej Utotjkin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945". (1945), Leninordenen (1956, 1956, 1957), "Hammer og segl" guldmedalje (1956, 1961), Det Socialistiske Arbejdes Helt (1956, 1961), Medaljen "For tapperhed" med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Beskrevet i	Den store sovjetiske encyklopædi
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sergej Pavlovitj Koroljov (ukrainsk: Корольов Сергій Павлович, russisk: Серге́й Па́влович Королёв, tr. Sergéj Pávlovitj Koroljov; født 12. januar 1907, Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 14. januar 1966, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var den ledende sovjetiske raketingeniør og -udvikler under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950'erne og 60'erne.

Koroljov var uddannet som civilingeniør indenfor aeronautik og hans største styrke var hans evne til systemintegration, organisation og strategisk planlægning. I 1933 opsendte hans gruppe den første sovjetiske raket med flydende brændstof. Som offer for Stalins store udrensning i 1938 blev han fængslet og senere deporteret til Sibirien for at arbejde i Gulaglejrene. Han blev løsladt i 1944 og efter anden verdenskrig blev det hans opgave at afprøve erobrede tyske V2-raketter og fra 1953 var han en af de ledende personer i det sovjetiske ICBM-program. Han blev dernæst udnævnt til at lede det sovjetiske rumprogram og blev optaget i det sovjetiske videnskabernes selskab. Som leder af rumprogrammet stod han i spidsen for de tidlige sovjetiske succeser med Sputnik-satellitterne, Luna-, Vostok- og Voskhod-programmet. Da han døde i 1966 som følge af en fejl ved en rutineoperation på hospitalet,^{[kilde mangler]} var hans planer om at konkurrere med USA i kapløbet om at komme først til Månen allerede ved at blive implementeret. Sojus-fartøjerne blev udtænkt af Koroljov og bruges stadig til taxaflyvninger til Den Internationale Rumstation.

Før sin død blev Koroljov ofte blot omtalt som "chefkonstruktøren" fordi hans navn og hans uvurderlige rolle i rumprogrammet var en statshemmelighed. Byen Kalinin tæt på Moskva hvor hans udviklingsafdeling og raketproduktionsfabrikkerne ligger skiftede officielt navn til Koroljov i juli 1996 for at ære ham. Koroljovs urne er anbragt i nekropolis foran Kreml på Den Røde Plads.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sergej Koroljov

Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.