Sergej Koroljov

Sergej Koroljov Серге́й Королёв
Personlig information
Fulde navn	Sergej Pavlovitj Koroljov
Født	30. december 1906 Zjytomyr
Død	14. januar 1966 (59 år) Moskva
Dødsårsag	Kræft, Neoplasi
Hvilested	Kremlmurens nekropolis
Bopæl	Odessa, Moskva, Nizjyn
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Baumans statslige tekniske universitet (fra 1926), Kijev polytekniske institut (1924-1926)
Medlem af	Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabsakademi
Beskæftigelse	Rumfartsingeniør, universitetslærer, Konstruktør, militærperson, soldat, videnskabsmand
Arbejdsgiver	RKK Energija
Påvirket af	Konstantin Tsiolkovskij, Sergej Utotjkin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Leninordenen, Det Socialistiske Arbejdes Helt (1956, 1961), Medaljen "For tapperhed", Leninprisen (1971)
Eksterne henvisninger
Beskrevet i	Den store sovjetiske encyklopædi
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sergej Pavlovitj Koroljov (russisk: Серге́й Па́влович Королёв, tr. Sergéj Pávlovitj Koroljov; født 12. januar 1907, Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 14. januar 1966, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var den ledende sovjetiske raketingeniør og -udvikler under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950'erne og 60'erne.

Koroljov var uddannet som civilingeniør indenfor aeronautik og hans største styrke var hans evne til systemintegration, organisation og strategisk planlægning. I 1933 opsendte hans gruppe den første sovjetiske raket med flydende brændstof. Som offer for Stalins store udrensning i 1938 blev han fængslet og senere deporteret til Sibirien for at arbejde i Gulaglejrene. Han blev løsladt i 1944 og efter anden verdenskrig blev det hans opgave at afprøve erobrede tyske V2-raketter og fra 1953 var han en af de ledende personer i det sovjetiske ICBM-program. Han blev dernæst udnævnt til at lede det sovjetiske rumprogram og blev optaget i det sovjetiske videnskabernes selskab. Som leder af rumprogrammet stod han i spidsen for de tidlige sovjetiske succeser med Sputnik-satellitterne, Luna-, Vostok- og Voskhod-programmet. Da han døde i 1966 som følge af en fejl ved en rutineoperation på hospitalet,^{[Kilde mangler]} var hans planer om at konkurrere med USA i kapløbet om at komme først til Månen allerede ved at blive implementeret. Sojuz-fartøjerne blev udtænkt af Koroljov og bruges stadig til taxaflyvninger til Den Internationale Rumstation.

Før sin død blev Koroljov ofte blot omtalt som "chefkonstruktøren" fordi hans navn og hans uvurderlige rolle i rumprogrammet var en statshemmelighed. Byen Kalinin tæt på Moskva hvor hans udviklingsafdeling og raketproduktionsfabrikkerne ligger skiftede officielt navn til Koroljov i juli 1996 for at ære ham. Koroljovs urne er anbragt i nekropolis foran Kreml på Den Røde Plads.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sergej Koroljov

Stub Denne artikel om rumfart er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.