Sergej Koroljov
| Sergej Koroljov Серге́й Королёв |
|
|---|---|
|
|
|
| Personlig information | |
| Fulde navn | Sergej Pavlovitj Koroljov |
| Født | 30. december 1906 Zjytomyr |
| Død | 14. januar 1966 (59 år) Moskva |
| Dødsårsag | Kræft, Neoplasi |
| Gravsted | Kremlmurens nekropolis |
| Bopæl | Odessa, Улица Лядова[1], Moskva, Nizjyn |
| Politisk parti | Sovjetunionens kommunistiske parti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Baumans statslige tekniske universitet (fra 1926), Kijev polytekniske institut (1924-1926) |
| Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Ruslands Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse | Rumfartsingeniør, universitetslærer, Konstruktør, militærperson, soldat, videnskabsmand |
| Fagområde | Raketvidenskab |
| Arbejdsgiver | RKK Energija |
| Påvirket af | Konstantin Tsiolkovskij, Sergej Utotjkin |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Leninordenen, Det Socialistiske Arbejdes Helt (1956, 1961), Medaljen "For tapperhed", Leninprisen (1971), med flere |
| Signatur | |
 |
|
| Eksterne henvisninger | |
| Beskrevet i | Den store sovjetiske encyklopædi[2] |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
|
Sergej Pavlovitj Koroljov (russisk: Серге́й Па́влович Королёв, tr. Sergéj Pávlovitj Koroljov; født 12. januar 1907, Zjytomyr, Det Russiske Kejserrige, død 14. januar 1966, Moskva, Russiske SFSR, Sovjetunionen) var den ledende sovjetiske raketingeniør og -udvikler under rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950'erne og 60'erne.
Koroljov var uddannet som civilingeniør indenfor aeronautik og hans største styrke var hans evne til systemintegration, organisation og strategisk planlægning. I 1933 opsendte hans gruppe den første sovjetiske raket med flydende brændstof. Som offer for Stalins store udrensning i 1938 blev han fængslet og senere deporteret til Sibirien for at arbejde i Gulaglejrene. Han blev løsladt i 1944 og efter anden verdenskrig blev det hans opgave at afprøve erobrede tyske V2-raketter og fra 1953 var han en af de ledende personer i det sovjetiske ICBM-program. Han blev dernæst udnævnt til at lede det sovjetiske rumprogram og blev optaget i det sovjetiske videnskabernes selskab. Som leder af rumprogrammet stod han i spidsen for de tidlige sovjetiske succeser med Sputnik-satellitterne, Luna-, Vostok- og Voskhod-programmet. Da han døde i 1966 som følge af en fejl ved en rutineoperation på hospitalet,[kilde mangler] var hans planer om at konkurrere med USA i kapløbet om at komme først til Månen allerede ved at blive implementeret. Sojuz-fartøjerne blev udtænkt af Koroljov og bruges stadig til taxaflyvninger til Den Internationale Rumstation.
Før sin død blev Koroljov ofte blot omtalt som "chefkonstruktøren" fordi hans navn og hans uvurderlige rolle i rumprogrammet var en statshemmelighed. Byen Kalinin tæt på Moskva hvor hans udviklingsafdeling og raketproduktionsfabrikkerne ligger skiftede officielt navn til Koroljov i juli 1996 for at ære ham. Koroljovs urne er anbragt i nekropolis foran Kreml på Den Røde Plads.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Den store sovjetiske encyklopædi: Королёв, Сергей Павлович, hentet 17. marts 2017 (Russisk)
(dansk: ~ Koroljov, Sergej Pavlovitj)
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 |
Stub Denne artikel om rumfart er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
