Serotonin
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
 | Svært stof Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning. |
Serotonin eller 5-Hydroxytryptamin er en monoamin neurotransmitter. Biokemisk bliver stoffet dannet fra tryptophan, og findes hovedsageligt i fordøjelsessystemet, blodplade og centralnervesystemet i dyr, og i mennesker. Det bliver ofte forbundet med følelsen af lykke.[1]
Ecstacy påvirker flere forskellige signalstofsystemer, men ecstacy binder sig især til et protein i serotonin-systemet (serotonintransporteren).[2]
"Lykkepillernes" primære virkning sker på serotonintransporteren, der gennem denne påvirker hele serotonin-systemet.
Om vinteren kan man se forhøjet transportrate i kredsløbet omkring serotonintransporteren i blodpladerne, der forsvinder om sommeren eller ved lysterapi.[3][4]
Indholdsfortegnelse
Syntese[redigér | redigér wikikode]
Kroppen fremstiller serotonin ud fra tryptofan. Det sker ved en addition af en OH-gruppe og fraspaltning af CO2,[5] via 5-hydroxytryptofan. Den første syntese fra tryptofan til 5-hydroxytryptofan bliver katalyseret med tryptofan hydroxylase og den anden syntese fra 5-hydroxytryptofan til 5-hydroxytryptamin (dvs. serotonin) sker ved hjælp af enzymet 5-hydroxytryptofan decarboxylase.[6]
Påvirkning af serotonin-mængde[redigér | redigér wikikode]
Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel protein-holdig drik der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan.[7] Når tryptofan mangler så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotonin-niveauet, for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression.[8]
En anden måde at påvirke serotonin-mængden på er ved at påvirke enzymerne der er involveret i syntesen af serotonin.
Depression som serotonin-mangel[redigér | redigér wikikode]
Nogle har været foranlediget til at tro at depression skyldes en mangel på serotonin, hvilket måske skyldes lægemiddel-industriens reklamer.[9]. I medier kan man finde serotonin omtalt som "lykkestof",[10] og beskrevet på følgende måde:
- "Stoffet er af kæmpe betydning for vores humør fordi vi bliver deprimerede hvis vi har for lidt af det".[11]
Den videnskabelige hypotese om at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960'erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en forgænger for serotonin).[12] Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald hvis man fjerner tryptofan.[13]
De såkaldte "lykkepiller", der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Young SN (2007). "How to increase serotonin in the human brain without drugs". Rev. Psychiatr. Neurosci. 32 (6): 394–99. PMC 2077351
. PMID 18043762.
- ^ Jenny Morton, "Ecstasy: pharmcology and neurotoxicity", Current Opinion in Pharmacology, 5:79–86, 2005.
- ^ Leonie Welberg, "Affective disorders: Less SAD with more sun and serotonin", Nature Reviews Neuroscience, 8:812, november 2007.
- ^ Matthäus Willeit, Harald H Sitte, Nikolaus Thierry, Klaus Michalek, Nicole Praschak-Rieder, Peter Zill, Dietmar Winkler, Werner Brannath, Michael B. Fischer, Brigitta Bondy, Siegfried Kasper and Ernst A Singer, "Enhanced Serotonin Transporter Function during Depression in Seasonal Affective Disorder", Neuropsychopharmacology, Online 19. september 2007.
- ^ Ellen og Uwe Kaufmann (1994). Biokemi. København: G.E.C. Gad.
- ^ Gordon M. Shepherd. Neurobiology. Oxford University Press.
- ^ Mark Moran, "Depression-Serotonin Link: Many Mysteries Remain", Psychiatric News, 2. maj 2003.
- ^ P. L. Delgado, L. H. Price, H. L. Miller, R. M. Salomon, G. K. Aghajanian, G. R. Heninger og D. S. Charney, "Serotonin and the neurobiology of depression. Effects of tryptophan depletion in drug-free depressed patients", Archives of General Psychiatry, 51(11), november 1994
- ^ Jeffrey R. Lacasse og Jonathan Leo, "Serotonin and Depression: A Disconnect between the Advertisements and the Scientific Literature", PLoS Medicine, 2(12):e392, 8. november 2005.
- ^ Nyhedsavisen, Forsiden, 15. februar 2008. Citat: "Mænd har mere såkaldt lykkestof i hjernen end kvinder".
- ^ Pernille Mainz (15. februar 2008). "Kvinder er mere ulykkelige end mænd". Nyhedsavisen. s. 4.
- ^ J. Mendels, J.L. Stinnett, D. Burns, A. Frazer, "Amine precursors and depression", Arch. Gen Psychiatry, 32(1):22-30, januar 1975
- ^ P. L . Delgado, D. S. Charney, L. H. Price, G. K. Aghajanian, H. Landis, G. R. Heninger (maj 1990). "Serotonin function and the mechanism of antidepressant action. Reversal of antidepressant-induced remission by rapid depletion of plasma tryptophan". Arch Gen Psychiatry. 47 (5): 411–418. PMID 2184795.
Læs også[redigér | redigér wikikode]
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Samspillet mellem serotonerge og cannabinoide modulationer involveret i frygt udslettelse. Nihon Shinkei Seishin Yakurigaku Zasshi. 2013 Jun;33(3):95-9. (engelsk)
|
