Serotonin
Serotonin eller 5-Hydroxytryptamin, 5-HT er et multifunktionelt signalmolekyle, en monoamin neurotransmitter. Den biologiske funktion af serotonin er kompleks og mangesidig: modulerende humør, tankeprocesser, belønning, læring, hukommelse, migræne og talrige fysiologiske processer såsom opkastning og vasokonstriktion.[1][2]
Serotonin forekommer blandt andet i centralnervesystemet, tarmens nervesystem, hjerte-kar-systemet og i blodet.
Serotonin bliver ofte forbundet med følelsen af lykke,[3] jf. Lykkepillerne og Ecstacy.[4]
Biokemi[redigér | rediger kildetekst]
Kroppen fremstiller serotonin ud fra tryptofan. Det sker ved en addition af en OH-gruppe og fraspaltning af CO2,[5] via 5-hydroxytryptofan. Den første syntese fra tryptofan til 5-hydroxytryptofan bliver katalyseret med tryptofan hydroxylase og den anden syntese fra 5-hydroxytryptofan til 5-hydroxytryptamin (dvs. serotonin) sker ved hjælp af enzymet 5-hydroxytryptofan decarboxylase.[6]
Om vinteren kan man se forhøjet transportrate i kredsløbet omkring serotonintransporteren i blodpladerne, der forsvinder om sommeren eller ved lysterapi.[7][8]
Påvirkning af serotonin-mængde[redigér | rediger kildetekst]
Man kan forholdsvist nemt fjerne tryptofan fra kroppen ved at give en speciel protein-holdig drik der indeholder 16 essentielle aminosyrer men ikke tryptofan.[9] Når tryptofan mangler så mangler serotonin også. Denne metode er blevet anvendt inden for hjerneforskning til kunstigt at sænke serotonin-niveauet, for eksempel i forbindelse med undersøgelse af patienter med depression.[10]
En anden måde at påvirke serotonin-mængden på er ved at påvirke enzymerne der er involveret i syntesen af serotonin.
Serotoninreceptorer, 5-HTR[redigér | rediger kildetekst]
Der er 14 forskellige receptorer (forkortet som 5-HTR), som serotonin binder til. Bortset fra 5-HT3 receptoren, som er en ionkanal, er alle serotoninreceptorer G-protein-koblede receptorer. Mangfoldigheden af receptorer bidrager til det faktum, at serotonin kan have så mange forskellige virkninger afhængigt af den koncentration af serotonin, der er til stede, og hvilken receptor der er til stede på det sted, hvor serotonin frigives.
Serotoninreceptorer er mål for en lang række farmaceutiske og rekreative lægemidler, herunder mange antidepressive midler og hallucinogener, jf. selektive serotoningenoptagshæmmere.[11][12]
Depression som serotonin-mangel[redigér | rediger kildetekst]
Nogle har været foranlediget til at tro at depression skyldes en mangel på serotonin, hvilket måske skyldes lægemiddel-industriens reklamer.[13]. I medier kan man finde serotonin omtalt som "lykkestof",[14] og beskrevet på følgende måde:
- "Stoffet er af kæmpe betydning for vores humør fordi vi bliver deprimerede hvis vi har for lidt af det".[15]
Den videnskabelige hypotese om at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960'erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en forgænger for serotonin).[16] Dog kan depressive patienter, der er under behandling, få et akut tilbagefald hvis man fjerner tryptofan.[17]
De såkaldte "lykkepiller", der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Hjerneforsker: Årsagen til depression fortsat ukendt. Videnskab.dk 2013
- ^ Serotonin spiller vigtig rolle i udvikling af migræne. Sciencenews.dk 2020
- ^ Young SN (2007). "How to increase serotonin in the human brain without drugs". Rev. Psychiatr. Neurosci. 32 (6): 394-99. PMC 2077351. PMID 18043762.
- ^ Jenny Morton, "Ecstasy: pharmcology and neurotoxicity" (Webside ikke længere tilgængelig), Current Opinion in Pharmacology, 5:79–86, 2005.
- ^ Ellen og Uwe Kaufmann (1994). Biokemi. København: G.E.C. Gad.
- ^ Gordon M. Shepherd (1994). Neurobiology. Oxford University Press.
- ^ Leonie Welberg, "Affective disorders: Less SAD with more sun and serotonin", Nature Reviews Neuroscience, 8:812, november 2007.
- ^ Matthäus Willeit, Harald H Sitte, Nikolaus Thierry, Klaus Michalek, Nicole Praschak-Rieder, Peter Zill, Dietmar Winkler, Werner Brannath, Michael B. Fischer, Brigitta Bondy, Siegfried Kasper and Ernst A Singer, "Enhanced Serotonin Transporter Function during Depression in Seasonal Affective Disorder", Neuropsychopharmacology, Online 19. september 2007.
- ^ Mark Moran, "Depression-Serotonin Link: Many Mysteries Remain", Psychiatric News, 2. maj 2003.
- ^ P. L. Delgado, L. H. Price, H. L. Miller, R. M. Salomon, G. K. Aghajanian, G. R. Heninger og D. S. Charney, "Serotonin and the neurobiology of depression. Effects of tryptophan depletion in drug-free depressed patients", Archives of General Psychiatry, 51(11), november 1994
- ^ Hjernens netværk. Netdoktor.dk 2021
- ^ Serotonin-receptorantagonister. Medicin.dk 2021
- ^ Jeffrey R. Lacasse og Jonathan Leo, "Serotonin and Depression: A Disconnect between the Advertisements and the Scientific Literature", PLoS Medicine, 2(12):e392, 8. november 2005.
- ^ Nyhedsavisen, Forsiden, 15. februar 2008. Citat: "Mænd har mere såkaldt lykkestof i hjernen end kvinder".
- ^ Pernille Mainz (15. februar 2008). "Kvinder er mere ulykkelige end mænd". Nyhedsavisen. s. 4.
- ^ J. Mendels, J.L. Stinnett, D. Burns, A. Frazer, "Amine precursors and depression", Arch. Gen Psychiatry, 32(1):22-30, januar 1975
- ^ P. L . Delgado, D. S. Charney, L. H. Price, G. K. Aghajanian, H. Landis, G. R. Heninger (maj 1990). "Serotonin function and the mechanism of antidepressant action. Reversal of antidepressant-induced remission by rapid depletion of plasma tryptophan". Arch Gen Psychiatry. 47 (5): 411-418. PMID 2184795.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Læs også[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Samspillet mellem serotonerge og cannabinoide modulationer involveret i frygt udslettelse. Nihon Shinkei Seishin Yakurigaku Zasshi. 2013 Jun;33(3):95-9. (engelsk)
|