Shapinsay

Shapinsay
Geografi
Sted	Orkneyøerne
Koordinater	59°02′56″N 2°51′31″V
Areal	2.948 km²
Højeste punkt	Ward Hill (64 m)
Administration
Land	Skotland
Største by	Balfour
Demografi
Folketal	299 (2022)
Befolknings­tæthed	10/km²

Shapinsay skotsk: Shapinsee) er en af Orkneyøerne ud for den skotske nordkyst. Med et areal på 29,5 km² er den den ottendestørste ø i Orkneyøgruppen. Den er lavtliggende og frugtbar, med et undergrund bestående af Old Red Sandstone dækket af moræneler, hvilket betyder, at størstedelen af området bruges til landbrug. Shapinsay har to naturreservater og er kendt for sit fugleliv. Balfour Castle, opført i skotsk baronstil, er et af øens mest markante vartegn og minder om Balfour-familiens dominans over Shapinsay i 1700- og 1800-tallet; Balfour-familien ændrede livet på øen ved at indføre nye landbrugsteknikker. Andre markante lokaliteter inkluderer en bautasten som Mor Stein, Burroughston Broch og et saltvandsbad. Øen nævnes i Håkon Håkonssons saga.

Kort fra 1898 med Shapinsay.

Der er én landsby på øen, Balfour, hvorfra ro-ro-bilfærger sejler til Kirkwall på Mainland. Ved folketællingen i 2011 havde Shapinsay en befolkning på 307. Øens økonomi er primært baseret på landbrug bortset fra nogle få små virksomheder, der hovedsageligt er turismedrevne. En fællesejet vindmølle blev opført i 2011. Øen har en grundskole, men på grund af forbedrede transportforbindelser til Mainland har den ikke længere en udskoling. Shapinsays lange historie har givet ophav til forskellige folkesagn.

Historie

Bautastenen Mor Stein på Shapinsay.

Bautasten viser spor af øens menneskelige bosættelse siden neolitisk tid. Ifølge Tacitus underlagde den romerske general Agricola Orkneyøernes beboere, og en lokal legende fortæller, at han gik i land på Shapinsay. I 1700-tallet blev en croft ved navn Grukalty omdøbt til Agricola (som også betyder ”landmand” på latin). Romerske mønter er fundet på Shapinsay, men de kan være blevet bragt til øen af handlende.

Shapinsay omtales i de sagaerne: Håkon Håkonssons saga fortæller, at Håkon 4. af Norge ankrede op i Elwick Bay, før han sejlede sydpå til sit endelige nederlag ved slaget ved Largs.

Atlas Novus indeholdt et kort og flere beskrivelser af øen. Havnen ved Elwick beskrives som ”ganske bekvem”, og beboelsen ”Sound” roses. Godset Sound, som dækkede den vestlige del af øen, var gået fra Tulloch-slægten til Buchanan-slægten i 1627. John Buchanan var kongelig tjener, og hans hustru Margaret Hartsyde kom fra en familie i Kirkwall. I 1674 byggede Arthur Buchanan det nye hus Sound, som lå 250 meter vest for det sted, hvor Balfour Castle nu står. Atlasets beskrivelse af Orkney af Walter Stewart bemærker derefter, at Shapinsay på det tidspunkt havde én minister.

Geografi

Lairo Water og strandvolden.

Med et areal på 29,48 km² er Shapinsay den ottendestørste af Orkneyøerne og den 29.-største skotske ø. Det højeste punkt på Ward Hill ligger 64 m over havets overflade. Østkysten består af lave klipper og har flere havgrotter, heriblandt den såkaldte geo yderst på øens nordlige spids, som er kendt som Geo of Ork. Elwick Bay er en beskyttet ankerplads på sydkysten ud mod Mainland. Øens største bebyggelse, Balfour, ligger i bugtens vestlige ende. Set fra luften er Shapinsays firkantede marker på omkring fire hektar og de lige veje et tydeligt træk i landskabet. De er resultatet af David Balfours "forbedringer" i 1800-tallet.

Øen har flere ayres eller stormstrande, der danner smalle tanger af småsten eller sand på tværs af lavvandede bugter. De kan undertiden afskære et vandområde fra havet og danne lavvandede ferskvandssøer, som lokalt kaldes oyces. Eksempler herpå er Vasa Loch og Lairo Water.

I nærheden ligger flere småøer, heriblandt Broad Shoal, Grass Holm og Skerry of Vasa. Helliar Holm er en tidevandspåvirket småø ved den østlige indsejling til hovedhavnen i Balfour. På øen findes et lille fyrtårn og ruinerne af en broch. The String, et farvand mellem Helliar Holm og hovedøen, har kraftige tidevandsstrømme.

Havstabel på østkysten ved Lingavi Geo.

Shapinsays grundfjeld består af omkring 400 millioner år gammel gammel rød sandsten, som blev aflejret i devontiden. De tykke aflejringer blev dannet, da ældre bjergarter fra silur blev hævet under dannelsen af Pangæa, eroderede og derefter blev aflejret i floddeltaer. Ferskvandssøen Lake Orcadie lå langs kanten af disse eroderende bjergområder og strakte sig fra Shetlandsøerne til den sydlige del af Moray Firth. Shapinsay består hovedsageligt af Rousay-flisestensgruppen fra den tidlige del af mellemdevon samt noget Eday-flisesten i den sydøstlige del, som blev dannet under mere fugtige forhold i den senere del af øvre devon. Sidstnævnte anses for at være et byggemateriale af bedre kvalitet end førstnævnte. Ved Haco's Ness i øens sydøstlige hjørne findes et mindre fremspring af mandelstensstruktur i diabas. Øen er dækket af et frugtbart lag moræneler, som blev dannet under istiderne i pleistocæn.

Flora og fauna

Mange af gårdene har fakkelliljer, som blomstrer i juni.

Øen har et rigt fugleliv med vadefugle som storspove og rødben, der findes ved The Ouse og Veantro Bay, samt kolonier af måger og terner på de mere klippefyldte kyster og kystskrænter. Spidsand, skeand og sangsvane er regelmæssige sommergæster, mens der findes ynglende bestande af gravand, blå kærhøg og almindelig kjove. Der findes desuden en udsat bestand af rødhøne. Oddere kan ses ved The Ouse, Lairo Water og Vasa Loch samt forskellige steder langs kysten sammen med spættet sæl og gråsæl. På øen ligger RSPB-reservatet ved Mill Dam og et reservat under Scottish Wildlife Trust ved Holm of Burghlee i den sydøstlige del af øen. Ved Mill Dam lever den store gule humlebi, som er en af Storbritanniens sjældneste humlebier.

Shapinsay har meget få træbevoksninger. De to største findes på Balfour Castles område og ved den sydvestlige bred af Loch of Westhill, 1,5 km mod nord. Kysterne på Orkneyøerne, heriblandt Shapinsay, er kendt for deres mange farverige forårs- og sommerblomster, blandt andet strandasters, vårskilla, engelskgræs, hindebæger, klokkelyng og hedelyng. Lavarten Melaspilea interjecta, som er endemisk for Skotland, findes kun tre steder, heriblandt på Shapinsay.

Økonomi

Ligesom de øvrige Orkneyøer har Shapinsay frugtbar landbrugsjord med gårde, der har specialiseret sig i okse- og lammekød og årligt eksporterer flere tusinde kreaturer og får. Shapinsay har en aktiv landboforening, som arrangerer et årligt dyrskue og andre regelmæssige begivenheder.

Shapinsays udviklingsfond har udarbejdet en udviklingsplan for øen og ejer en vindmølle, som blev opført i august 2011, efter at lokalsamfundet havde stemt for projektet. Ifølge udviklingsfonden kunne vindmøllen indbringe mere end £5 mio. i løbet af sin forventede levetid på 25 år. I regnskabsåret 2022–2023 donerede Shapinsay Renewables Ltd., som driver vindmøllen, knap 134.000 pund til udviklingsfonden gennem den britiske Gift Aid-ordning. I både 2022 og 2023 modtog udviklingsfonden støtte til at etablere betalelige lejeboliger på øen, og i 2023 åbnede den desuden et nyrenoveret kulturarvscenter og en café.

Blandt de mindre virksomheder på Shapinsay er en producent af marmelade og chutney, som anvender traditionelle fremstillingsmetoder. Balfour Castle blev drevet som hotel af familien til kaptajn Tadeusz Zawadzki, en polsk kavaleriofficer, men anvendes nu som privatbolig. Ud for Shapinsay ligger et lakseopdræt.

Referencer

Litteratur

• Tait, Charles (2006). "North Isles–Shapinsay" (PDF). Orkney Guide Book. Kirkwall: Charles Tait Photographic. s. 498-507. ISBN 978-0-9517859-1-1.
• Thomson, William P. L. (2001). The New History of Orkney. Edinburgh: Mercat Press. ISBN 978-1-84183-022-3.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Shapinsay