Shenzhou-programmet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Diagram som viser opbygningen af Shenzhou-rumfartøjet

Shenzhou-programmet (神舟 (Kinesisk): det guddommelige fartøj) er et kinesisk rumprogram til at sende mennesker ud i rummet. I 2003 opsendte Kina som den tredje nation mennesker i rummet. Fartøjet er designet af Qi Faren og fremstilles af China Great Wall Industry Corporation.

Programmet startede under navnet «Projekt 921» og blev godkendt af den kinesiske regering i 1992. Planen var at få en kinesisk taikonaut ud i verdensrummet før årtusindskiftet men det lykkedes først med over to års forsinkelse.

Kinas rumfartsorganisation CNSA (China National Space Administration) købte noget af teknikken i Rusland og fik adgang til russisk knowhow. To kinesere fik kosmonauttræning i Stjernebyen ved Moskva. Efter Sovjetunionens sammenbrud var russerne villige til næsten alt for at få penge til deres rumfart. Shenzhou har en overfladisk lighed med det sovjetiske Sojuz-fartøj men er en anelse større. Shenzhou er dog ændret så meget at det er et kinesisk rumfartøj.

Shenzhoufartøjet opsendes med Lange March 2F-raketter (Chang Zheng-2) fra rumhavnen Jiuquan i det Indre Mongoliet. Fartøjet lander ligeledes i det Indre Mongoliets ørken. Shenzhou er opbygget af tre moduler:

  • Kredsløbsmodulet – indeholder ekstra laboratorieplads og kan bruges som luftsluse. Det har, i modsætning til Sojuz' kredsløbsmodul, to solcellepaneler så modulet kan fortsætte efter at besætningen er landet.
  • Returmodulet – plads til fire personer, omgivet af et varmeskjold.
  • Servicemodulet – indeholder fremdrifts-, energi- og indeklimasystemer.

Rumflyvninger i Shenzhou-programmet[redigér | redigér wikikode]

Datoerne er opsendelsesdatoer

Ubemandede flyvninger[redigér | redigér wikikode]

  • Shenzhou 1 – 19. november 1999 – 14 kredsløb, 100 kg frø om bord.
  • Shenzhou 2 – 9. januar 2001 – 117 kredsløb, en abe, en hund, en kanin og seks mus om bord. Faldskærmen foldede sig ikke ordentlig ud og de fik en hård landing.
  • Shenzhou 3 – 25. marts 2002 – 107 kredsløb, testdukke om bord.
  • Shenzhou 4 – 29. december 2002 – 108 kredsløb, testdukke om bord, samt 52 videnskabelige eksperimenter.
  • Shenzhou 8 – 31. oktober 2011 – ubemandet, blev koblet sammen med Tiangong 1.

Bemandede flyvninger[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Langsigtede planer[redigér | redigér wikikode]

Kina stræber efter at opsende sin første rumstation efter år 2010. Kina stiler ligeledes efter en bemandet måneflyvning i år 2024 og en mission til Mars efter år 2040. Da Kina er en økonomisk supermagt og er topstyret er der ikke usandsynligt at disse mål nås.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel 12 "Rumfarten drager mod Øst", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  • Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år – fra Sputnik til rumfærge og ind i fremtiden", kapitel "Ind i fremtiden", 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7