Sicilien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Sicilien
Regione Siciliana
Regione Sicilianas flag
Flag
Placering
Siciliens placering i Italien
Information
Land Italien Italien
Hovedby Palermo
Præsident Raffaele Lombardo
Provinser Agrigento
Caltanissetta
Catania
Enna
Messina
Palermo
Ragusa
Syracuse
Trapani
Kommuner 390
Areal
 - Rangeret
25.708 km²
1. (8,5 %)
Indbyggertal
 - Total

 - Rangeret
 - Tæthed

(2005 (estimeret))
5.015.591 indb.
4. (8,7 %)
195 indb. pr. km²

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø. Den har et areal på 25.700 km² og 5,2 millioner indbyggere. Regionshovedstaden er Palermo, og provinshovedstederne er Catania, Messina, Siracuse, Trapani, Enna, Caltanissetta, Agrigento og Ragusa. Regionsflaget er diagonalt delt med rød over gul med et triskele symbol i midten.

Øen Sicilien ligger sydvest for Italiens støvlespids og er resterne fra en landbro, som forbandt Europa med Afrika. Sicilien er skilt fra fastlandet ved det 3 km brede Messinastræde. Den smalleste del af dette stræde kaldes for Sicilienstrædet. Afstanden til Malta er 95 km, til Tunesien 145 km. De største byer er Palermo, som også er hovedstad for den Autonome Region Sicilien, de andre større byer er Catania, Messina og Syrakus.

Geografi og klima[redigér | redigér wikikode]

Øens mest markante geografiske kendemærke er Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg (3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.987 meter), som er Siciliens højeste ikke vulkanske bjerg. Bjerget ligger i nærheden af vejen mellem Isnello og Polizzi Generosa ved Palermo.

Satellitfoto af Sicilien

Over 80 % af Siciliens areal er bjerg- eller bakkeland. I syd og baglandet af Catania er lavlandsområder. I nord ligger bjergerne Monti Peloritani, Monti Nebrodi og Monti Madonie. I sydæst hævere Monti Iblei sig, i den indre del af øen Monti Erei og Monti Sicani.

Salso er Siciliens længste flod og udspringer med sin kildeflod Imera Meridionale i Monti Madonie. Den udmunder efter 144 km ved Licata i havet. Kilden til den 113 km lange Simeto ligger i Monti Nebrodi, sin munding syd for Catania. Andre større floder er Platani (84 km) og Belice (77 km) i den vestlige del af øen. Særlig kendt er den 52 km lange flod Alcantara (52 km) på grund af slugten, Gole dell’Alcantara, som vulkanen Etna med sin lava har gravet.

Rocca di Salvatesta (1340 m), bjerget Peloritani

Den eneste naturlige sø er Lago di Pergusa midt på øen. Den er af vulkansk udspring og har et cirkelrundt areal. Af de talrige opstemmede søer er den største Lago Pozzillo.

Siciliens kyst har en samlet længde på cirka 1000 km. I nord og øst Norden stiger landet stejlt op fra havet. Denne klippekyst afbrydes af talrige bugte med sandstrande. I syd er der lavland med længere afsnit med sandstrand.

Foran den nordlige kyst ligger de Æoliske Øer (Isole Eolie), i den nordvestlige del af hovedøen øen Ustica. Ud for hovedøens vestligste punkt ligger de Ægadiske Øer (Isole Egadi). Mellem Siciliens sydkyst og den tunesiske kyst befinder øen Pantelleria sig og de Pelagiske øer (Isole Pelagie).

Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde fugtige vintre. Temperaturerne ved kysterne er gennemsnitlig cirka 26 °C, om vinteren 10 °C. I den sydlige del af øen kan der på grund af den fra Sahara blæsende Scirocco opnås temperaturer på over 40 °c. På den indre del af øen er der sammenlignet med kystområderne noget køligere. Her ligger om sommeren gennemsnitstemperaturerne på omkring 19 °c og om vinteren på 5 °c. Over en højde af 2000 m kan der i vintermånederne være frost og sne.

Fra maj til september falder der bortset korte regnbyger næsten ingen nedbør. De regnrigeste måneder er fra oktober til februar, hvorved der i de nordlige bjergområder falder mere nedbør end i de sydligere områder. Af de større kystbyer er Messina den nedbørsrigeste by. Catania, der ligger beskyttet af Etna, er byen med den laveste nedbørsmængde.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Bjergkæden Monti Peloritani som er en fortsættelse af bjergmassivet Aspromonte i Syditalien består af gnejs og Glimmerskifer. Bjerget Monti Nebrodi er sammensat af lerskifer og sandsten, bjergkæden Monti Madonie af sand- og kalksten. Den indre og sydlige del af øen består ovejende af ler og mergel. Sicilien tilhører den afrikanske og den Eurasiske Kontinentalplade. Begge pladers kontaktzoner forløber tværs gennem øen. Ved berøringsstedet forekommer der ofte gnidninger, som kan udløse kraftige jordskælv, som særlig den sydlige af øen lider under. Den østlige del tilhøre en vulkansk zone, som forløber fra de Æoliske Øer over Etna og bjergene Monti Iblei og videre i retning af Malta. Også øerne Pantelleria og Ustica er af vulkansk oprindelse.

Erhvervslivet[redigér | redigér wikikode]

Sicilien har i to årtusinder været regnet som en af Italiens vigtigste kornproducenter. Andre vigtige jordbrugsprodukter er oliven og vin. Sicilianernes hovedintægtskilde er servicesektoren, cirka 70 % af arbejdspladserne tilhører dette område. Særlig hertil bidrager den voksende turisme. Desuden byder det milde klima gode betingelser for landbruget, som spiller en stærkere rolle end i Norditalien. Øens industrielle sektor har i sammenligning med resten af Italien en ringere betydning.

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Øen har et netværk af motorveje og jernbaner drevet af det statslige, italienske selskab Trenitalia.

Der er to internationale flyvepladser: Falcone–Borsellino lufthavn og Catania-Fontanatossa lufthavn. Der findes en mindre flyveplads i byen Trapani.

Provinser[redigér | redigér wikikode]

Sicilien er inddelt i ni provinser:

Siciliens sprog[redigér | redigér wikikode]

Selv om italiensk er det officielle sprog på øen, taler de fleste sicilianere med deres egen dialekt, som kaldes Sicilianu. Det er et romansk sprog med nogle ord fra arabisk, højtysk, catalansk, fransk og spansk. Varianter tales i Reggio di Calabria og det sydlige Puglia på det italienske fastland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ruinerne af et romerske tempel nær byen Agrigento på Sicilien.

De tidligste mennesker på Sicilien var stammer, som af græske forfattere blev kaldt elymere, sikanere og sikeliener. De sidstnævnte var den sidste gruppe, som kom til øen, og hører til samme folkegruppe som flere stammer i det sydlige Italien.

I det 3. århundrede f.Kr. kom romerne ind som aktører på øen i forbindelse med den såkaldte messanske krise. Dette førte til den 1. puniske krig mellem Rom og Kartago. Da krigen endte i 242 f.Kr. var hele Sicilien underlagt romersk kontrol.

I 1282 gjorde sicilianerne oprør, da øen var kommet under fransk styre, som ikke var særligt populært.

Fra 1479 blev øen styret af de spanske konger. To store katastrofer ramte Sicilien i denne periode, en svært dødelig pestepidemi i 1656 og et kraftigt jordskælv i 1693.

I 1734 blev øen indlemmet i en union med kongedømmet Napoli.

I det 19. århundrede var der flere oprør mod kongen, med revolutionsforsøgene i 1820 og 1848 som de vigtigste i første halvdel af århundrede. I 1860 blev øen indlemmet i Italien, efter at Giuseppe Garibaldi havde ledet en militær ekspedition på øen.

Mod slutningen af 1800-tallet begyndte de gamle forbund, som er grundlaget for mafiaen, at vokse sig stærke, og blev stærkt involveret i kriminalitet. Den store udvandring til USA førte mafiaen til USA. Under fasciststyret fra 1920'erne blev mafiaen stærkt svækket, men efter de allieredes invasion under anden verdenskrig af øen blomstrede mafiaen igen. Siden 1990'erne har en række arrestationer ført til en svækkelse af mafiaen, men der har også været tilbageslag for retsvæsnet, som drabene på dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992.

I 1946 blev Sicilien en autonom region i Italien.


Italiensk geografi Stub
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 37°30′N 14°00′Ø / 37.5°N 14°Ø / 37.5; 14