Siddharta Gautama

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. maj 2015, 09:28 af Kontoreg (diskussion | bidrag) Kontoreg (diskussion | bidrag) (Fjerner version 8132121 af 80.161.118.198 (diskussion) POV)
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Gautama Buddha
Buddha in Sarnath Museum (Dhammajak Mutra).jpg
En statue af Buddha fra Sarnath, fra 4. århundrede.
Personlig information
Født ca. 563 eller 480 f.Kr.
Lumbini (nuværende Nepal)
Død ca. 483 eller 400 f.Kr. (80 år)
Kushinagar (nuværende Indien)
Forældre Suddhodana og Maya
Ægtefælle Yasodhara
Børn Rahula
Familie Mahaprajapati (moster)
Kendt for stiftelsen af buddhisme

Siddhartha Gautama (Sanskrit: Siddhārtha Gautama (सिद्धार्थ गौतम) født ca. 563 f.Kr. i Lumbini, død 483 f.Kr. i Kushinagar) var en filosof, kendt for stiftelsen af buddhismen.

Viden om den historiske Buddha bygger på legender, hvoraf Buddhalegenden er den mest kendte. Indholdet er af ringe historisk, men stor religiøs og symbolsk, værdi. På baggrund af kilderne kan Buddhas liv inddeles i følgende fire faser.

Prins

Buddha blev født i Lumbini i det nuværende Nepal tæt på grænsen til Indien omkring 563 f.Kr. og bar adelsnavnet Gautama. Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som husfader, eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verden. Buddha levede en beskyttet barndom i stor rigdom, hvor kong Suddhodhana, der ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker, afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet.

Askese

29 år gammel så Buddha for første gang en olding og senere en syg og så en død mand. Han indså derved, at det liv, han hidtil havde levet, var en illusion, og at det virkelige liv var fuld af lidelse. Da han også mødte en munk, besluttede han, at han ligesom munken ville praktisere strenge bodsøvelser og askese. Gennem seks år boede Buddha i skoven og spiste i perioder kun ét riskorn om dagen; til sidst besvimede han af træthed. Dette førte til erkendelsen af, at hverken den totale begærsopfyldelse, som han havde fået i sin faders palads, eller den totale forsagelse, som dannede grundlag for askesen, var vejen til frelse. Det var derimod den gyldne middelvej.

Oplysning

Som 35-årig besluttede Buddha at meditere i skyggen af et bo-træ (samme art som figentræet) indtil han nåede den fuldkomne oplysning. Han modstod Maras fristelser, og endeligt erkendte han sine tidligere tilværelser og årsagskæden. Derved blev han en buddha.

Forkyndelse

Efter oplysningen drog Buddha rundt i Nordindien og forkyndte sin lære, Dharma, om hvorledes man frelser sig selv. Undervejs stiftede han munke- og nonneordenen, Sangha. I cirka 483 f.Kr. døde han i Kushinagar og opnåede derved parinirvana.

Referencer

Eksterne henvisninger

Efterfulgte:
Kassapa Buddha
Buddha
Siddhartha Gautama
Efterfulgtes af:
Maitreya Buddha