Siegfried Dehn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Siegfried Dehn

Siegfried Wilhelm Dehn.jpg

Personlig information
Født 24. februar 1799Rediger på Wikidata
AltonaRediger på Wikidata
Død 12. april 1858 (59 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Paul Wineberger, Bernhard KleinRediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, musikteoretiker, bibliotekar, musikerRediger på Wikidata
Elever Mikhail Glinka, Peter Cornelius, Friedrich Kiel, Karl Adolf Lorenz, Theodor Kullak med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Siegfried Wilhelm Dehn (født 24. februar 1799 i Altona, død 12. april 1858 i Berlin) var en tysk musikteoretiker.

Dehn studerede oprindelig jura, men gjorde senere musikken til sit brødstudium, tog undervisning hos Bernhard Klein og blev snart en fuldt uddannet teoretiker. I 1842 fik Dehn ved Meyerbeers hjælp stilling som bibliotekar ved den musikalske afdeling af det kongelige bibliotek i Berlin.

Denne stilling omfattede han med den største interesse og ofrede tid og kræfter på at skaffe samlingen værdifulde berigelser, for hvis skyld han ofte måtte foretage lange, besværlige rejser; endvidere tilvejebragte Dehn selv partiturer af de gamle mesteres værker, navnlig Orlando Lassos, hvem han i det hele helligede en særlig opmærksomhed.

Ved siden af sin biblioteksvirksomhed var Dehn stærkt beskæftiget som teorilærer; i denne egenskab udmærkede han sig som en af den nyere tids bedste musikpædagoger, talrige elever flokkedes om ham, og mange af dem blev fremragende, ja berømte kunstnere, således Glinka, Rubinstein, Kiel, Cornelius, Hofmann, Bronsart, Tappert, Kullak og mange flere.

Dehns teoretiske hovedværk er Theoretisch-praktische Harmonilehre (1840); af hans efterladenskaber udgav Bernhard Scholz Lehre vom Kontrapunkt, Kanon und Fuge (1859). Foruden disse betydelige arbejder har Dehn skrevet mindre afhandlinger, ligesom han en tid redigerede musikbladet Cæcilia.

Kilder[redigér | redigér wikikode]