Signe Hollensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDette emnes notabilitet er betvivlet
– da en skribent har vurderet at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. En begrundelse for denne vurdering kan muligvis findes på artiklens diskussionsside eller i artikelhistorikken.  
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Signe Hollensen (født Signe Damgaard Jepsen i 1976) er en dansk journalist, forfatter og marketingchef. Hun er datter af tidligere socialchef i Aarhus Kommune, Leif Jepsen og tidligere leder af familieværksteder i Aarhus Kommune, Tove Møller. Hun bor i landsbyen Over Randlev syd for Aarhus og er gift med lærer og digital konsulent, Torben Hollensen.

Hun er uddannet fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i 2003 med speciale i tv og international politik.

Hun har arbejdet som journalist og redaktør i en række forskellige danske nyhedsorganisationer, for eksempel Berlingske Tidende, Fyens Stiftstidende og Aarhus Stiftstidende, hvor hun var redaktionschef fra 2010-2012.

Mens hun var redaktionschef på Aarhus Stiftstidende tog hun initiativ til den østjyske iværksætterkonkurrence "Iværksætterprisen Østjylland" som et led i at hylde de østjyske iværksættere. Det var et led i Aarhus Stiftstidendes daværende strategi om konstruktiv journalistik og at skabe stolthed over at bo i Aarhus.

Hun indgik et samarbejde med daværende Aarhus-borgmester Nicolai Wammen om et uformelt partnerskab om konkurrencen.

Konceptet gik ud på, at vindere i forskellige kategorier fik mentorer tilknyttet for at få hjælp til at bringe deres forskellige kategorier. Det første år i 2011 talte mentorerne bland andet Bestseller-ejer Anders Holch-Poulsen, ejendomsinvestor Claus Søgaard og ejeren af it-virksomheden Michael Holm. Vinderne blev hædret ved en seance på Aarhus Rådhus. Efter 2012 trak Aarhus Stiftstidende sig ud af konkurrencen og Aarhus Kommune videreførte den i regi af Business Region Aarhus.[1]

Signe Hollensen forlod Aarhus Stiftstidende i 2012 for at blive selvstændig kommunikationskonsulent, underviser og rådgiver.

I 2012 var hun med til at arrangere verdens første Startup Weekend med fokus på at innovere mediebranchen.[2]

I 2013 stiftede hun sammen med Nikolaj Opstrup den danske afdeling af den internationale græsrodsbevægelse Hacks/Hackers, som har til formål at løfte den digitale journalistik ved at øge samarbejdet mellem programmører og journalister.[3]

i 2014 skrev og udgav hun sammen med Joakim Ditlev (www.contentmarketing.dk) den første danske bog om 2010'ernes store internationale marketingtrend content marketing. Content Marketing Bogen gik hen og blev en dansk bestseller og er siden udkommet i en revideret version.[4] Efter jobs som kommunikationschef i it-virksomheden CCI Europe og Marketing Manager i den grønne delebilsstartup TADAA!, arbejder Signe Hollensen nu som marketingchef i Aarhus Kommunes forvaltning AffaldVarme Aarhus.[5] Her leder hun forvaltningens marketingafdeling og skolebesøgstjeneste.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]