Simigaq Heilmann
| Simigaq Heilmann | |
|---|---|
| Født | 20. juni 1990 (35 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Information med symbolet | |
Simigaq Heilmann (født 20. Juni 1990)[1] er en grønlandsk politiker fra Demokraterne.
Simigaq Heilmann stammer fra Qeqertarsuaq og har studeret journalistik ved Ilisimatusarfik.[2]
Hun stillede første gang op til kommunalvalget i 2017 som eneste kandidat for sit parti i Qeqertalik Kommune. Hun og hendes parti fik omkring 5 % af stemmerne, men det var ikke nok til at blive valgt. Ved parlamentsvalget i Grønland 2018 blev hun første stedfortræder for Demokraterne.[3] I marts 2019 blev hun medlem af Grønlands parlament, Inatsisartut, som stedfortræder for Niels Thomsen som først havde orlov og senere udtrådte af parlamentet.[2] Ved parlamentsvalget i 2021 blev hun tredje stedfortræder for Demokraterne. Ved kommunalvalget samme dag forbedrede hun sit resultat fra 2017 og blev valgt ind i kommunalbestyrelsen.[3]
Ved parlamentsvalget i 2025 fik hun trods en mindre tilbagegang i personlige stemmer det tiende af Demokraternes ti mandater, som for første gang blev det største parti i parlamentet. Ved kommunalvalget i 2025 blev hun genvalgt til kommunalbestyrelsen i Qeqertalik Kommune med det højeste personlige stemmetal i kommunen. Demokraterne blev samlet det næststørste parti efter Siumut.[3] Da den oprindeligt forhandlede koalition mellem Siumut, Atassut og Naleraq ikke blev til noget, forhandlede hun en koalitionsaftale på plads med Inuit Ataqatigiit og Naleraq for derefter at overtage borgmesterposten.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ PEP-liste Grønland (.xlsx), Finanstilsynet
- 1 2 Kassaaluk Kristensen (22. marts 2019), "Simigaq Heilmann tager plads i Inatsisartut", Sermitsiaq.AG
- 1 2 3 "Valg i Grønland", valg.gl
- ↑ Nicole Sander Bertelsen (19. april 2025), Simigaq Heilmann bliver borgmester i Kommune Qeqertalik, Kalaallit Nunaata Radioa